Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Fagbladet 3F kender til 28 sager, hvor udenlandske praktikanter er blevet snydt for løn eller har været udsat for dårligt arbejdsmiljø på gårde eller gartnerier i Danmark. Samlet set løber efterbetalingen i sagerne op i 1,8 millioner kroner.

25-årige Kostiantyn Hryhorashchenko blev fyret – tre dage efter, at den ukrainske praktikant blev udsat for en arbejdsulykke.

Ingen har overblik over omfanget af landmænd og gartneriejeres snyd med betaling til udenlandske praktikanter i Danmark. 

Men Fagbladet 3F kender til 24 sager siden 2008, hvor 3F har skaffet én eller flere udlændinge en efterbetaling fra deres arbejdsgiver i Danmark. Der er tale om enten praktikanter fra Ukraine eller andre udlændinge, som arbejdsgivere har aflønnet som praktikanter, selvom de i virkeligheden har været almindelige medarbejdere med krav på en højere løn.

Samlet set løber efterbetalingen til udlændingene i de 24 sager op i knap 1,8 millioner kroner.

Derudover har Fagbladet 3F kendskab til fire sager, hvor udenlandske praktikanter har været udsat for dårligt fysisk eller psykisk arbejdsmiljø.

Du kan læse om de 28 sager her:

(Artiklen fortsætter under billedet)

- Jeg fik meget mindre i løn end aftalt. Jeg følte mig som en hund. Jeg er meget skuffet over behandlingen, siger Mykola Trachenko.
- Jeg fik meget mindre i løn end aftalt. Jeg følte mig som en hund. Jeg er meget skuffet over behandlingen, siger Mykola Trachenko.

Landmand snyder for 93.000 kroner.

Kvægproducent Gunnar Schmidt fra Farsø i Nordjylland snyder den 26-årige praktikant Mykola Trachenko for løn og feriepenge og må efterbetale godt 93.000 kroner i 2008. Ukraineren tjener 9.000 kroner om måneden og føler sig behandlet som en hund.

(Artiklen fortsætter under billedet)

21-årige Viktor Pshenyshnyj fra Ukraine kom til Danmark for at videreuddanne sig som landmand. Men i stedet blev praktikanten udnyttet på politikeren Ove Sølvstens to hønsefarme tæt ved Silkeborg.
21-årige Viktor Pshenyshnyj fra Ukraine kom til Danmark for at videreuddanne sig som landmand. Men i stedet blev praktikanten udnyttet på politikeren Ove Sølvstens to hønsefarme tæt ved Silkeborg.

Politiker snyder for 42.000 kroner.

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Silkeborg Ove Sølvsten må i 2008 efterbetale 42.400 kroner til den 22-årige praktikant Viktor Pshenyshnyj, som politikeren har snydt i løn på sine hønsefarme. Ukraineren bliver bortvist uden nærmere forklaring.

Svineavler snyder for 177.000 kroner.

Svineproducent Gustav Jessen fra Lønt i Sønderjylland snyder seks ukrainere for løn og må efterbetale dem i alt 177.000 kroner i 2008. Fire af dem er praktikanter. Landmanden sætter flere af ukrainerne på gaden fra den ene dag til den anden.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Olga Gonchar og hendes mand Oleksandr Karpenko fra Ukraine arbejdede hos en landmand fra Thy.
Olga Gonchar og hendes mand Oleksandr Karpenko fra Ukraine arbejdede hos en landmand fra Thy.

Landmand betaler 5.000 kroner. i månedsløn

Landmand Steen Mogensen fra Thy i Nordvestjylland betaler 8.000 kroner i månedsløn til 25-årige Olga Gonchar og hendes jævnaldrende mand Oleksandr Karpenko. De ukrainske praktikanters løn skal efter et halvt år stige til 9.000 kroner.

Men Olga Gonchars månedsløn falder i stedet til 5.000 kroner – otte dage efter, at hun har været udsat for en alvorlig arbejdsskade, som udløser en godtgørelse på knap 56.000 kroner i 2008. Landmanden forklarer lønfaldet med, at praktikanten ikke kan tale engelsk og ikke laver så meget.

(Artiklen fortsætter under billedet)

En nordjysk landmand har fået en bøde på 10.000 kroner, fordi han smed døde grise i en massegrav og i sin gylletank på gården.
En nordjysk landmand har fået en bøde på 10.000 kroner, fordi han smed døde grise i en massegrav og i sin gylletank på gården.

Svineproducent dømt for lønsnyd

Retten i Aalborg dømmer landmand Paw Pinstrup Sørensen til at betale knap 24.000 kroner til den 25-årige praktikant Pavlo Mazurenko i 2009. Ukraineren er blevet snydt for løn og feriepenge af landmanden, der tidligere samme år har fået en bøde for at grave døde grise ned på sin gård nord for Aars i Nordjylland.

(Artiklen fortsætter under billedet)

To ukrainske mænd blev snydt på vestjysk gård. Her er billede fra udhus, hvor råmælk til dyrene blev varmet på komfuret.
To ukrainske mænd blev snydt på vestjysk gård. Her er billede fra udhus, hvor råmælk til dyrene blev varmet på komfuret.

Landmandspar snyder for 107.000 kroner.

Kvægproducenterne Bent og Jenny Didriksen fra Vestjylland snyder Pavlo Pyrozhenko og Danylo Skarga for 107.000 kroner i løn i 2009. Ukrainerne får løn som praktikanter, men i realiteten er de ufaglærte medarbejdere og har krav på en højere løn.

Ifølge 3F Holstebro har ukrainerne boet under kummerlige forhold på gården mellem Holstebro og Vildbjerg, men det afviser landmandsparret.

(Artiklen fortsætter under billedet)

25-årige Mykola Balitskiy fik efterbetalt 120.000 kroner af en nordjysk landmand.
25-årige Mykola Balitskiy fik efterbetalt 120.000 kroner af en nordjysk landmand.

Svineproducent snyder for 120.000 kroner.

Svineproducent Bob Pinstrup Sørensen fra Farsø i Nordjylland efterbetaler i 2009 120.000 kroner til den 25-årige praktikant Mykola Balitskiy efter lønsnyd. På et tidspunkt har ukraineren fået udbetalt 18 kroner i løn for en hel måneds arbejde, selvom han havde knap 50 overarbejdstimer i perioden ifølge sin lønseddel.

Landmand dømt i retten

Retten i Esbjerg dømmer landmand Gunner Jørgensen fra Ansager i Vestjylland til at betale i alt 40.000 kroner til praktikanterne Volodymyr Novitsky og Oleksiy Sverbynenko i 2009. Landmanden bryder EU's såkaldte arbejdstidsdirektiv, fordi ukrainerne arbejder mere end det, de maksimalt må – 48 timer om ugen over en periode på fire måneder.

(Artiklen fortsætter under billedet)

23-årige Olha Otenko var i praktik hos svinebonde Peter Hansen, som tvang ukraineren til at bære et papskilt om halsen for at huske hende på at skifte sko mellem gårdens klimastalde.
23-årige Olha Otenko var i praktik hos svinebonde Peter Hansen, som tvang ukraineren til at bære et papskilt om halsen for at huske hende på at skifte sko mellem gårdens klimastalde.

Praktikant skal gå med et papskilt om halsen

Svineavler Peter Hansen fra Roskilde-området tvinger den 23-årige Olha Otenko fra Ukraine til at gå med et papskilt i en metalkæde om halsen. Papskiltet skal minde praktikanten om, at hun skal huske at skifte sko, hver gang hun går fra en svinestald til en anden.

Landmanden forklarer i 2009, at medarbejderen ikke tog hygiejnemæssige procedurer alvorligt, og at skiltet var sidste trin før en fyreseddel.

(Artiklen fortsætter under billedet)

24-årige Dmytro Radionov fra Ukraine har efter en faglig sag fået 52.000 kroner af kartoffelavler efter massivt overarbejde.
24-årige Dmytro Radionov fra Ukraine har efter en faglig sag fået 52.000 kroner af kartoffelavler efter massivt overarbejde.

Kartoffelavler snyder for 52.000 kroner.

Det sjællandske kartoffelfirma Parkgaarden efterbetaler 52.000 kroner til den 24-årige praktikant Dmytro Radionov fra Ukraine i 2010. 3F Næstved har i sagen rejst et krav på godt 233.000 kroner, men Parkgaarden laver efterfølgende en aftale med praktikanten uden om 3F og slipper med en markant lavere efterbetaling.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Sergii Radko har fået efterbetalt 30.000 kroner som landbrugspraktikant på Nordfyn.
Sergii Radko har fået efterbetalt 30.000 kroner som landbrugspraktikant på Nordfyn.

Landmand snyder for 30.000 kroner.

Landmand Lars Langeskov Nielsen fra Uggerslev på Nordfyn efterbetaler 30.000 kroner til 25-årige Sergii Radko i 2010. Det skyldes, at ukraineren ikke har fået løn for overarbejde gennem halvandet år.

I 2006 er landmandens arbejdsplads blevet kåret til landbrugets bedste arbejdsplads på Fyn.

(Artiklen fortsætter under billedet)

21-årige Oleksandr Zumudenko blev snydt for 127.000 kroner som landbrugspraktikant i Danmark.
21-årige Oleksandr Zumudenko blev snydt for 127.000 kroner som landbrugspraktikant i Danmark.

Kartoffelavlere dømt i retten

Retten i Herning dømmer kartoffelavlerne Lars og Peder Mikkelsen i Sunds i Midtjylland til at betale godt 40.000 kroner til den 21-årige praktikant Oleksandr Zumudenko i 2010. Forinden har avlerne efterbetalt godt 86.000 kroner til ukraineren, der har tjent lidt mere end 100 kroner om dagen.

Ifølge ukraineren er der blevet kastet kartofler og sten efter ham, og han har boet på et lille, koldt og fugtigt værelse på gården med et bjerg af kunstgødning uden for døren. Kartoffelavlerne afviser kast af kartofler og sten og oplyser, at medarbejderen har boet i en ny campingvogn bag gården.

(Artiklen fortsætter under billedet)

En ukrainsk kvinde gav lagkage til de ansatte hos 3F Kongedalen, fordi 3F-afdelingen skaffede medlemmet 75.000 kroner i ekstra betaling for hendes tid som landbrugspraktikant i Danmark.
En ukrainsk kvinde gav lagkage til de ansatte hos 3F Kongedalen, fordi 3F-afdelingen skaffede medlemmet 75.000 kroner i ekstra betaling for hendes tid som landbrugspraktikant i Danmark.

Landbrug snyder for 75.000 kroner.

Landbrugsvirksomheden Hastrup GF ved Give efterbetaler cirka 75.000 kroner til en 29-årig praktikant i 2012. Ukraineren har krav på ekstra betaling, fordi hun er fyldt 25 år. Det er 3F og arbejdsgiverforeningen GLS-A’s overenskomst på jordbrugsområdet, som sikrer praktikanter en højere lønsats, når de er 25 år gamle.

Kvinden giver efterfølgende kage til medarbejderne hos 3F Kongedalen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Næstformand i erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer Asger Krogsgaard har efterbetalt 100.000 kroner.
Næstformand i erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer Asger Krogsgaard har efterbetalt 100.000 kroner. FOTO: L&F

Landbrugsboss snyder for 100.000 kroner.

Næstformand i erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer Asger Krogsgaard efterbetaler 100.000 kroner i 2012. Det skyldes, at hans vestjyske landbrugsvirksomhed har aflønnet en 21-årig slovener som praktikant, selvom medarbejderen har krav på en betydelig højere løn som ufaglært på gården ved Ringkøbing.

Planteskole snyder for 70.000 kroner.

Erling Nielsens Planteskole i Guldborg på Lolland betaler to polakker løn som praktikanter, selvom de i virkeligheden er ufaglærte medarbejdere og dermed har krav på en betydeligt højere løn. Derfor må planteskolen efterbetale i alt 70.000 kroner i 2012.

Den ene polak havde studeret tysk, den anden husdyrhold. Dermed er et praktikophold på en planteskole i Danmark ikke et led i deres uddannelse i hjemlandet, som den skal være.

Pelsdyrfarm efterbetaler 34.000 kroner.

Tvis Pelsdyrfarm efterbetaler 34.000 kroner i 2012. Den vestjyske virksomhed har aflønnet en 28-årig rumæner som praktikant, selvom han i realiteten er ufaglært medarbejder og har ret til en markant højere løn.

Driftsdirektør Jan Albertsen føler sig ”røvrendt” af bureauet Agrojob Denmark i Tarm, som ikke har formidlet en praktikant, men en mand, der tidligere har arbejdet som bygningsarbejder i Spanien. Agrojob Denmark vil ikke forholde sig til kritikken.

Svineavler dømt i Arbejdsretten

Arbejdsretten dømmer en af Danmarks største svineproducenter, Hans Bram fra Haderslev i Sønderjylland, til at betale 95.000 kroner i 2013. Årsagen er, at to lettiske svinepassere har fået løn som praktikanter til trods for, at de har haft krav på mere end det dobbelte i betaling som ufaglærte medarbejdere.

Efter 3F har rejst sagen, overdrager Hans Bram virksomheden til sin søn Jesper Bram, der oplyser, at han har betalt det skyldige beløb.

(Artiklen fortsætter under billedet)

26-årige Flavius Nagys har en uddannelse som landskabsarkitekt. Hans danske arbejdsgiver ansatte ham som praktikant - og gav ham halv løn. 3F skaffede det østeuropæiske medlem godt 206.000 kroner i efterbetaling.

Landmand snyder for 206.000 kroner.

Svineproducent Søren Knigge fra Stenderup syd for Horsens betaler knap 63 kroner i timen i løn til 26-årige Flavius Nagy.

Landmanden betegner rumæneren som landbrugspraktikant, men østarbejderen har i hjemlandet arbejdet som landskabsarkitekt med en uddannelse som ingeniør inden for gartnerfaget. Den går ikke, og landmanden må i 2013 efterbetale godt 206.000 kroner til rumæneren, der skal have løn som almindelig medarbejder.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Den ukrainke landbrugspraktikant Kostiantyn Hryhorashchenko blev syet med otte sting i ansigtet efter en arbejdsulykke hos sin danske arbejdsgiver.
Den ukrainke landbrugspraktikant Kostiantyn Hryhorashchenko blev syet med otte sting i ansigtet efter en arbejdsulykke hos sin danske arbejdsgiver. FOTO: Privat

Landmand bortviser praktikant efter arbejdsulykke

Svineproducent Frank Knudsen fra Ølgod i Vestjylland bortviser 25-årige Kostiantyn Hryhorashchenko – tre dage efter, at den ukrainske praktikant er blevet udsat for en arbejdsulykke. Ulykken sker i 2018, mens landmanden med en traktor skubber til en mur på sit ældre hønsehus. Tagkonstruktionen falder sammen, og en mur vælter ned over ukraineren.

I forbindelse med bortvisningen kræver landmanden, at praktikanten samme dag forlader det værelse, som ukraineren lejer af arbejdsgiveren. Ved den lejlighed dukker landmanden, tre andre mænd samt en bidsk hund op foran praktikantens bolig.

(Artiklen fortsætter under billedet)

De 23-årige ukrainere Andrii Hryb og Yurii Yasinskyi blev snydt for løn hos Møllegårdens Planteskole.
De 23-årige ukrainere Andrii Hryb og Yurii Yasinskyi blev snydt for løn hos Møllegårdens Planteskole. FOTO: Privat

Planteskole snyder for 83.000 kroner.

Møllegårdens Planteskole fra Ringe på Midtfyn betaler for lidt i løn til de to 23-årige praktikanter Andrii Hryb og Yurii Yasinskyi. Virksomheden må derfor efterbetale i alt godt 83.000 kroner til dem i 2019.

Ukrainerne fortæller, at de undervejs i praktiktiden har fundet sig i at blive underbetalt, fordi de hver har betalt 2.500 euro – svarende til cirka 18.600 kroner – til en agent for at blive praktikanter på planteskolen i Danmark.

(Artiklen fortsætter under billedet)

- Jeg er heldig, at jeg stadig er i live, siger den 30-årige, ukrainske landbrugspraktikant Andrii Ikin, der blev udsat for en arbejdsulykke i Danmark.
- Jeg er heldig, at jeg stadig er i live, siger den 30-årige, ukrainske landbrugspraktikant Andrii Ikin, der blev udsat for en arbejdsulykke i Danmark. FOTO: Privat

Svineproducent får bøde på 60.000 kroner.

Danmarks største svineproducent, Martin Lund Madsen, får en bøde på 60.000 kroner i 2019. Det skyldes, at hans virksomhed Ny Vestergaard ApS nær Bramming har overtrådt loven om arbejdsmiljø i forbindelse med, at 30-årige Andrii Ikin er blevet udsat for en arbejdsulykke.

Den ukrainske praktikant kommer slemt til skade med især sit ene ben, da en omrører i en fodertank rammer ham nede i tanken, som medarbejderen er i gang med at gøre rent.

(Artiklen fortsætter under billedet)

En 30-årig, kvindelig praktikant fra Ukraine bliver snydt for lønforhøjelse af en dansk landmand.
En 30-årig, kvindelig praktikant fra Ukraine bliver snydt for lønforhøjelse af en dansk landmand. FOTO: Fagbladet 3F

Svineproducent snyder for 29.000 kroner.

En jysk svineproducent efterbetaler knap 29.000 kroner til en 30-årig, kvindelig praktikant i 2020. Landmanden snyder ukraineren for den lønforhøjelse, som hun ifølge sin kontrakt har krav på efter seks måneders ansættelse. Hun bliver også snydt for ferietillæg.

Det er ikke første gang, at 3F skaffer et udenlandsk medlem efterbetaling efter en faglig sag imod svineproducenten.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Arina og Oleh Guzhva har fået en efterbetaling på 50.000 kroner, efter at ukrainerne havde massivt overarbejde som landbrugspraktikanter hos en dansk mælkeproducent.
Arina og Oleh Guzhva har fået en efterbetaling på 50.000 kroner, efter at ukrainerne havde massivt overarbejde som landbrugspraktikanter hos en dansk mælkeproducent. FOTO: Privat

Mælkeproducent snyder for 50.000 kroner.

26-årige Oleh Huzhva og hans jævnaldrende hustru, Arina Huzhva, får i 2020 efterbetalt i alt 50.000 kroner som praktikanter hos mælkeproducent Alfred Ebbesen fra Skærbæk i Sønderjylland. Her har de haft massivt overarbejde.

Ukrainerne gør efterfølgende ikke deres landbrugsuddannelse færdig i hjemlandet, hvor ægteparret i stedet bliver ejendomsmæglere. Arina Huzhva får desuden succes i ”X Factor”.

(Artiklen fortsætter under billedet)

29-årige Edhar Kordon føler sig udnyttet af en dansk svineproducent.
29-årige Edhar Kordon føler sig udnyttet af en dansk svineproducent. FOTO: Privat

Svineproducent snyder for 130.000 kroner.

Den østfynske landbrugsvirksomhed Vg-Agro snyder med lønnen og efterbetaler i alt 130.000 kroner til 29-årige Edhar Kordon i 2020. De 67.500 kroner for ukrainerens etårige ansættelse som praktikant. Og de resterrende 52.500 kroner for mindre end to måneders ansættelse som fodermester, hvor han havde modtaget blot 6.000 kroner til mad.

Både som praktikant og fodermester arbejder ukraineren ulovligt for svineproducenten.

(Artiklen fortsætter under billedet)

De 28-årige ukrainere Nataliia Bolshaia og Volodomyr Novokhatskyi har fået efterbetalt 25.000 kroner.
De 28-årige ukrainere Nataliia Bolshaia og Volodomyr Novokhatskyi har fået efterbetalt 25.000 kroner. FOTO: Privat

Mælkeproducent efterbetaler 25.000 kroner.

De 28-årige praktikanter Nataliia Bolshaia og Volodomyr Novokhatskyi får efterbetalt i alt 25.000 kroner fra mælkeproducent Jacob Serup fra Aarup på Vestfyn i 2020. Efterbetalingen til det ukrainske ægtepar dækker over manglende betaling for overarbejde samt godtgørelse for en problematisk ansættelseskontrakt.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Akkordaftale.
Akkordaftale.

Gartneri efterbetaler 30.000 kroner. 

Agurkegartneriet DK Plant i Otterup på Nordfyn efterbetaler i alt knap 30.000 kroner i løn til 24-årige Oleksandr Yasko og 21-årige Stanislav Zlishchev i 2020 efter en faglig sag rejst af 3F Odense GOPS. De ukrainske praktikanter har plukket agurker på akkord på gartneriet, der i mange år har været ejet og drevet af næstformanden for arbejdsgiverforeningen GLS-A, Flemming Petersen.

Landmand efterbetaler 15.000 kroner.

Landbrugsvirksomheden Munkebogården ApS fra Kværndrup på Midtfyn betaler en ekstraordinær fratrædelsesopgørelse til den 29-årige praktikant Oleksandr Lytvyn i 2021. Det sker, efter at 3F og virksomheden indgår et forlig ved Retten i Svendborg i en sag, hvor fagforeningen havde rejst et krav om manglende betaling for overarbejde.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Den ukrainske landbrugspraktikant Olena og hendes kæreste boede over stalden på en gård i Midtjylland.
Den ukrainske landbrugspraktikant Olena og hendes kæreste boede over stalden på en gård i Midtjylland. FOTO: Privat

Mælkeproducent dømt i byretten

Mælkeproducent Henning Jørgensen fra Brande i Midtjylland snyder en praktikant for løn. Retten i Herning dømmer ham i november 2019 til at betale godt 88.000 kroner til den kvindelige ukrainer. Men landmanden betaler ikke, så 3F sender sagen i fogedretten. Først i 2021 betaler landmanden sin gæld til praktikanten.

Under sin ansættelse hos landmanden bor praktikanten og hendes mand på et loft lige over stalden, hvor hun arbejder.

(Artiklen fortsætter under billedet)

De ukrainske praktikanter Hennadii Bieltiukov og Kateryna Dolgova har sendt en officiel klage over gartneriet Lundager til uddannelsesudvalget.
De ukrainske praktikanter Hennadii Bieltiukov og Kateryna Dolgova har sendt en officiel klage over gartneriet Lundager til uddannelsesudvalget. FOTO: Heidi Lundsgaard

Gartneri stævnet ved retten

3F Odense GOPS stævner i juni 2019 gartneriet Lundager A/S i Odense ved byretten med krav om efterbetaling af løn, pension og feriepenge til praktikanterne Kateryna Dolgova og Hennadii Bieltiukov. Ukrainerne er blevet fyret på SMS under en sygemelding.

Sagen skal for retten i efteråret 2020, men gartneriets advokat fra Kristelig Arbejdsgiverforening melder sig syg kort inden retsmødet. Dermed bliver sagen udsat, og den har endnu ikke været for retten.