Lønsnyd og kummerlige boligforhold for udenlandske medarbejdere i dansk landbrug går ikke kun ud over de ansatte, men også dem, der skal betale prisen bagefter. Sådan lyder det i flere erhvervsmedier, der nu kommenterer på Fagbladet 3F’s afsløringer.
Flere politikere rettede hurtigt skarp kritik, da Fagbladet 3F i juni kunne afsløre, at ukrainske fodermestre skal betale dele af deres løn tilbage til deres danske arbejdsgiver for at få lov til at beholde jobbet i Danmark. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye kaldte det “totalt uacceptabelt”, og flere ministre blev kaldt i samråd.
Nu kommer der også kritik fra flere erhvervsmedier. For dårlig opførsel koster dyrt – også for andre.
- Han (arbejdsgiveren, red.) og andre bør gøre sig følgende klart: Der er mange, som kommer til at betale en høj pris for de – i første omgang – sparede lønkroner, skriver politisk kommentator, Helle Ib, i Børsen mandag.
Voksende bureaukrati og flere regler
I Børsen skriver Helle Ib, at andre arbejdsgivere, der blot ønsker at drive virksomhed under ordnede forhold, kommer til at betale for andres ublu omgang med udenlandsk arbejdskraft. Mangel på arbejdskraft får nemlig diskussionen om udenlandsk arbejdskraft højere op på den politiske dagsorden.
- Og her kan man være sikker på, at eksempler på løndumping, omgåelse af regler eller grov udnyttelse af udlændinge ikke bidrager til den politiske vilje til at lempe regler eller afskaffe bureaukrati og kontrol. Snarere tværtimod, skriver politisk kommentator Helle Ib.
Dermed bliver det altså ikke nemmere at skaffe udenlandsk arbejdskraft til landbruget.
- For landbruget og de mange andre brancher, som er dybt afhængige af hænder fra udlandet, må man håbe, at selvjustitsen forstærkes og minimerer de grove eksempler, som andre risikerer at betale prisen for, afslutter Helle Ib.
Dårligt omdømme
Afsløringerne om lønsnyd og kummerlige boligforhold for udlændinge ansat i landbruget har også fundet vej til Landbrugsavisen. I lørdagens udgave af Landbrugsavisen skriver chefredaktør Christian Friis Hansen, at historier om “lønfifleri” er møgsager for landbruget.
- Og hver eneste sag er en møgsag, skriver Christan Friis Hansen.
Møgsager, både fordi handlingerne ikke kan forsvares, og fordi det ødelægger landbrugets image.
- Når den slags historier får vind i mainstream-mediemøllen, går det hurtigt, og inden man får set sig om, er landmænd per definition – og sikkert ’flere end man regner med’ – udbyttere, blodsugere og næret af stavnsbåndets tankegods, skriver han.
Han skriver desuden, at fagbevægelsen ved 3F har givet den fuld gas, og at det er til at forstå.
- Så langt så godt, og ingen kan jo heller forsvare, hvis en arbejdsgiver virkelig agerer på den måde, skriver chefredaktøren for Landbrugsavisen.
Tavs erhvervsorganisation
Erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer, der ejer Landbrugsavisen, har været nærmest total tavs om Fagbladet 3F’s afsløringer.
De ville ikke forholde sig til landbrugsmedarbejderes tilbagebetaling af løn over for Fagbladet 3F, men skrev blot følgende i en e-mail til fagbladet:
- Landbrug & Fødevarer er, som du ved, ikke en arbejdsgiverforening, og derfor kan vi heller ikke udtale os som sådan. Arbejdsgiverforeningen på området er GLS-A. Det er Landbrug & Fødevarers klare holdning, at man som virksomhedsejer skal sikre sig, at man på alle måder behandler sine medarbejdere ordentligt.
Du kan læse alle Fagbladet 3F’s artikler om sagen på temasiden Bondefanget i Danmark.
