Det kan være fristende at finde et arbejde og hurtigt komme i gang med at tjene sine egne penge, når du har lukket bøgerne i folkeskolen for sidste gang. Så får du måske hurtigt råd til bolig og en bil.

Men vil du gerne have flere penge, så du kan komme til at køre i en dyrere bil, så skal du tage en uddannelse.

Det viser en publikationen “Uden uddannelse” fra Danmarks Statistik, som sætter fokus på den femtedel af de unge, der som 30 årige ikke har gennemført en uddannelse ud over folkeskolen og eventuelt gymnasiet.

Tallene viser blandt andet, at personer uden en uddannelse i gennemsnit har en lavere indkomst over en årrække end dem, der har en såkaldt erhvervskompetencegivende uddannelse.

I analysen er der set på de 60-årige i 2018. Fra 1980 til 2018 – altså i løbet af 39 år – havde en ufaglært uden mere uddannelse efter folkeskolen en indkomst på 7,4 millioner. Men en 60-årig faglært havde haft en indkomst på 8,4 millioner. Altså cirka en million mere. Tallene er disponibel indkomst, det vil sige efter skat.

- Konklusionen må være, at når man ser på livsindkomst, så kan det svare sig at tage en uddannelse. Både fordi man tjener flere penge, og fordi man bliver mindre ledig. Det er godt for den enkelte og også for hele samfundet, siger økonom i 3F Jesper Grunnet-Lauridsen.

Flere forklaringer

Fra Danmarks Statistik bekræfter chefkonsulent Jarl Quitzau, som er ekspert i indkomster og formue, at uddannelse bidrager til højere løn. Han mener dog, man skal være lidt skeptisk over for, om det udelukkende er uddannelseseffekten, som gør, at en faglært tjener en million mere end en ufaglært.

- Der er også en skævhed i, hvem der overhovedet gennemfører en faglært uddannelse. Måske ville de også have klaret sig bedre på arbejdsmarkedet under alle omstændigheder, fordi de har bedre forudsætninger. Så selvom tallene viser, at en faglært tjener en million mere, kan man ikke sige, om det kun er derfor, vurderer Jarl Quitzau.

Han siger også, at der er flere ting, der har betydning for, hvor stor en indkomst man har i løbet af sit liv.

- Den første er beskæftigelsesrettet – altså hvor stor del af tiden, man har været i arbejde. Den anden er den gennemsnitlige arbejdstid. For eksempel om man arbejder på nedsat tid. Og den sidste er selve lønnen, forklarer Jarl Quitzau.

Også ifølge Jesper Grunnet-Lauridsen fra 3F er der flere forhold end kun uddannelse, som afgør lønniveauet.

- Der er forskel på jobfunktioner. Der er også forskel på sammensætningen af køn og alder i de enkelte fag, der kan være med til at forklare indkomstforskellene, tilføjer han.

Ikke så stor forskel i 3F

Danmarks Statistik har også set på en årsløn efter skat for en 30-årig. Også her er der forskel mellem ufaglærte og faglærte, nemlig fra 165.800 til 231.600 kroner i gennemsnit.

Det samme gælder blandt 3F’s medlemmer. Her giver det også ekstra kroner på lønsedlen for faglærte sammenlignet med ufaglærte medlemmer. 3F’s tal viser, at en 30-årig faglært havde 255.000 kroner i 2018 og en ufaglært 221.000 kroner i gennemsnit efter skat.

- Billedet er helt det samme, nemlig at faglærte er bedre lønnede end ufaglærte. I 3F er forskellen dog ikke helt så stor som på nationalt plan, siger Jesper Grunnet-Lauridsen, som mener, at det kan skyldes flere ting. Blandt andet omfatter Danmarks Statistiks gruppe af ufaglærte også personer med forskellige typer af overførselsindkomster, mens langt størstedelen af 3F’s medlemmer er i arbejde.

- Desuden kan en forklaring være, at mange ufaglærte 3F-medlemmer er en stærkere gruppe, som har højt specialiserede kompetencer blandt andet inden for industri eller byggeri. Det gør, at de er i stand til at hente en rimelig høj indkomst hjem, mener han.

Publikationen fra Danmarks Statistik viser i øvrigt også, at unge uden uddannelse ofte har særlige problemer at slås med. Det gælder blandt andet psykisk sygdom, indlæringsproblemer og brudte familier.