Siden 1980’erne er udlændinge strømmet til danske landbrug og gartnerier som såkaldte praktikanter. Men de mellem 2.000 og 3.000 udenlandske praktikanter, som nu årligt bliver ansat på det grønne område i Danmark, står stadig dårligere retsmæssigt end danske elever, hvis de udnyttes eller udsættes for chikane i jobbet.

For udenlandske praktikanter kan – i modsætning til danske elever – ikke få behandlet sager hos Tvistighedsnævnet, der har til opgave at afgøre sager om uenigheder mellem elever på en erhvervsuddannelse og deres praktikværter.

Jurist og lektor ved Syddansk Universitet Christian Højer Schjøler bekræfter, at udenlandske praktikanter ikke har samme retsbeskyttelse som danske elever.

- De udenlandske praktikanter har en ringere retsstilling end tilsvarende danske elever, der hører under loven om erhvervsuddannelser. Problemet er, at hvis de udenlandske praktikanter ikke får det, de har krav på, så kan de ikke gå til det faglige udvalg eller Tvistighedsnævnet. Det er et problem især set i lyset af, at der ikke er tale om en lille gruppe mennesker, siger Christian Højer Schjøler.

Læs også: Landmand snød praktikant for 93.000 kroner

Ingen har mistet tilladelse

Tvistighedsnævnet bekræfter, at det ikke behandler sager om udenlandske praktikanter.

- Tvistighedsnævnet har ikke kompetence til at behandle uenigheder mellem disse praktikanter og deres værtsfamilier. Det er et lovgivningsspørgsmål, hvem der skal have kompetence til at behandle uenigheder mellem praktikanter med opholdstilladelse efter udlændingeloven og deres værtsfamilier. Og det har hverken formanden for nævnet eller Nævnenes Hus bemærkninger til, skriver formanden for Tvistighedsnævnet, landsdommer Ida Skouvig, i en e-mail til Fagbladet 3F.

Det faglige udvalg under Jordbrugets Uddannelser behandler heller ikke udenlandske praktikanters klager over praktikværter. Det betyder i praksis, at landmænd og gartneriejere kan udsætte udenlandske praktikanter for lønsnyd, farligt arbejdsmiljø og chikane – uden at risikere at miste deres tilladelse til at beskæftige unge mennesker.

Ikke en eneste landmand eller gartneriejer har de seneste fem år mistet deres tilladelse til at beskæftige unge mennesker under uddannelse som følge af en sag med udenlandske praktikanter. Det oplyser Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Siri, over for Fagbladet 3F.

Styrelsen udsteder opholds- og arbejdstilladelse til de udenlandske praktikanter ud fra udlændingeloven. Siri skriver i en e-mail til Fagbladet 3F, at den “derfor ikke kan udtale sig om en landbrugspraktikants retsstilling i forhold til andre regelsæt”.

Læs også: Landmænd kan misrøgte unge uden at miste tilladelse til praktikanter

Forsker: Svær situation

Fagbladet 3F har gennem mere end 10 år afsløret en lang række sager, hvor udenlandske praktikanter eksempelvis er blevet snydt for løn af deres praktikværter i Danmark.

Arbejdsmarkedsforsker hos Copenhagen Business School Jonas Felbo-Kolding gør opmærksom på, at han ikke er jurist. Men på baggrund af sin forskning i udenlandske statsborgere på det danske arbejdsmarked siger han:

- Formelle rettigheder er væsentlige og har en betydning. Men én ting er formelle regler. Noget helt andet er muligheden for at benytte de rettigheder, man har. Så selv hvis de udenlandske praktikanter havde rettighederne, ville det være naivt at tro, at mange af dem ville bruge dem.

- For de står i en svær situation. De befinder sig i et andet land langt, langt væk hjemmefra, og de fleste har ikke relation til en dansk fagforening. Og mange af dem frygter sikkert, at de med ret stor sandsynlighed mister deres arbejde, hvis de går op imod deres arbejdsgiver, siger Jonas Felbo-Kolding.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

21-årige Viktor Pshenyshnyj fra Ukraine fik i 2008 efterbetalt 42.000 kroner af S-politikeren Ove Sølvsten, der snød praktikanten for løn for arbejde på sin hønsefarm.

3F: Klart brug for bedre retsstilling

Danske elever er altid omfattet af områdets toneangivende overenskomst på det grønne område – overenskomsten mellem arbejdsgiverforeningen GLS-A og fagforbundet 3F.

Det er udenlandske praktikanter til gengæld ikke. Praktikanterne kan være aflønnet efter en individuel aftale med deres praktikvært efter Kristelig Arbejdsgiverforenings overenskomst med Det Faglige Hus eller efter GLS-A’s overenskomst med 3F.

3F har tidligere ført en sag for et ukrainsk medlem, der havde været i praktik på en gård med svin i Odder. Her modtog kvinden løn efter en individuel aftale, hvilket medførte en lavere løn end den, der var fastsat i 3F’s overenskomst med GLS-A. Men den danske landmand var ikke omfattet af overenskomsten – og derfor gav Retten i Århus i 2011 ham medhold i, at han ikke behøvede at betale løn efter overenskomsten. Arbejdsgiveren kunne betale løn efter sin aftale med praktikanten.

Året efter stadfæstede Vestre Landsret dommen fra byretten – og den ukrainske kvinde fik dermed ikke en efterbetaling på 78.000 kroner for sin tid som praktikant i Danmark, som 3F havde krævet det. 

3F ønsker, at udenlandske praktikanter bliver ligestillet med danske erhvervsuddannelseselever, så praktikantsager også kan blive behandlet i Tvistighedsnævnet. 

- Det er helt klart brug for, at udenlandske praktikanter får en bedre retsstilling, når de er i Danmark, siger Peter Kaae Holm, formand for Den Grønne Gruppe i 3F.

Direktør i GLS-A, Jens Bjørn Poulsen, skriver i en mail til Fagbladet 3F:

“Udenlandske praktikanter har som andre lønmodtagere muligheden for at gå til f.eks. fagforeningen, en advokat eller Arbejdstilsynet, hvis der er forhold omkring deres praktik, som de er utilfredse med. GLS-A arbejder sammen med 3F og Landbrug & Fødevarer om en ny praktikantordning, som bl.a. indebærer, at vi ønsker at give praktikanterne nogle af de særlige muligheder, som elever har i forhold til f.eks. utilfredsstillende oplæringsforhold.”