Morten Halskov
Susanne Junker2.000-3.000 udenlandske praktikanter arbejder hvert år på danske landbrug og tjener ned til 72 kroner i timen. Nogle af dem bor under kummerlige forhold.
Danske landmænd lader udenlandske landbrugspraktikanter bo under kummerlige forhold.
Det viser video og billeder, som Fagbladet 3F er i besiddelse af.
Eksempelvis boede ukrainske Olena under hele sin praktiktid på et loft i en kostald hos den midtjyske landmand Henning Jørgensen.
Først alene og siden sammen med sin kæreste. I loftlejlighedens køkken var der et hul i gulvet, der via en stige førte direkte ned til hendes arbejde med køer i stalden.
- Der var mange fluer, og der lugtede meget dårligt med al den gylle. Jeg arbejdede også rigtigt mange timer. Landmanden sagde på et tidspunkt, at jeg kunne bo hos ham i deres hus, men de boede seks personer i huset, så det havde jeg ikke lyst til, siger den nu 25-årige 3F’er til Fagbladet 3F.
Den ukrainske landbrugspraktikant hedder i virkeligheden ikke Olena. Hun ønsker at være anonym, fordi hun frygter, at det ellers vil skade hendes mulighed for at arbejde i landbruget i Danmark.
3F: Elendige forhold
2.000-3.000 udenlandske praktikanter arbejder hvert år på danske landbrug, gartnerier og skovbrug. Det er en ordning, hvor udlændinge i et år kan arbejde til ned til 72 kroner i timen, hvis de går på en landbrugsuddannelse i hjemlandet.
Olena var i praktik på gården i Midtjylland i 2018 og 2019. Her besøgte faglig sekretær hos 3F Midtjylland Dan Jeppesen hende.
- Jeg ville ikke lade min hund bo under sådanne forhold. Det er næsten ikke til at tro, at forholdene kan være så elendige i Danmark, siger han.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Landmand: Alt, der er gratis, er godt
Landmand Henning Jørgensen fra Brande afviser, at Olena og hendes mand har boet i en lejlighed på et koldt staldloft på hans gård.
Men mælkeproducenten vil dog ikke oplyse, hvor de to medarbejdere så har boet.
- Det værelse, hun fik stillet til rådighed, var gratis. Og jeg synes egentlig, at alt, der er gratis, er godt, siger landmanden til Fagbladet 3F.
- Der var en stige direkte ned til kostalden oppe fra værelset?
- Ja, ellers kunne du jo ikke komme derop. Jeg har også en stige herinde i stuen for at komme op til loftet. Det er meget normalt. Man kan jo ikke flyve, siger Henning Jørgensen.
- Men der var jo ikke noget toilet derovre. Hun fik at vide, at hvis hun skulle på toilettet, så skulle hun gå over til din familie i hovedhuset?
- Det er jo meget normalt. Jeg har også haft en au pair, der boede herinde. Hun brugte også vores toilet. Sådan var det da, siger den 48-årige arbejdsgiver.
- Du synes altså, at boligforholdene var okay?
- Ja, det er de da, siger landmanden og pointerer flere gange, at det stod Olena og hendes mand frit for, om de ville gøre brug af tilbuddet om at bo i lejligheden.
Læs også: Rumænske skovarbejdere ulovligt indkvarteret i arbejdslejr
“Ikke egnet til at bo i”
I mere end otte måneder har landbrugspraktikant Pongpada Praithongyam fra Thailand boet til leje i en landbrugsejendom i Vinderup nordøst for Holstebro i Vestjylland. Praktikanten fik jævnligt besøg af en bekendt fra Lemvig, Keld Wang. Danskeren skrev i maj 2020 til fagforeningen 3F, fordi han syntes, at boligen, hvor thailænderen boede, var “under al kritik”.
Nordvestjyden forklarer til Fagbladet 3F, at der var rottelort på gulve og borde, og at det var så koldt i boligen, at praktikanten var nødt til at have en varmeblæser tændt på sit værelse.
- Det var meget, meget nedslidt. Det var virkeligt et usselt sted at bo. Det var slet ikke egnet til at bo i. I hvert fald ikke for mennesker, siger Keld Wang.
(Artiklen fortsætter under billedet)
God forretning
Han får opbakning fra Hans Erik Jensen, der er administrerende direktør for firmaet Childhood Supply ApS i Odense. Hans Erik Jensen hentede thailænderen 30. juni 2020 på Møgelvangvej i Vinderup – og i den forbindelse blev der taget billeder og video af boligen.
- Jeg var forbløffet og vred som dansker over at se det her. Thailænderen er fra en kultur, hvor man ikke siger sin boss imod, og det udnyttede den danske landmand. Landmanden havde en god forretning på at leje det ud som bolig, siger Hans Erik Jensen til Fagbladet 3F.
Den thailandske praktikant betalte 2.000 kroner om måneden i husleje til landmanden, fremgår det både af hans ansættelseskontrakt og lønsedler.
Ifølge Pongpada Praithongyam boede der ud over ham selv mellem en og tre andre thailandske medarbejdere til leje i boligen i perioden fra 1. november 2019 til 30. juni 2020.
Se video af lejligheden nedenfor
Landmand: Rimelig husleje
Landmand Claus Pedersen oplyser til Fagbladet 3F, at der ud over Pongpada Praithongyam boede én anden thailænder i boligen, og at vedkommende ligeledes betalte 2.000 kroner om måneden i husleje.
Landmanden mener, at det er en “rimelig” husleje – og gør opmærksom på, at prisen var inklusive forbrug af vand, varme og elektricitet.
Arbejdsgiveren oplyser også, at der i Pongpada Praithongyams husleje på 2.000 kroner om måneden var inkluderet to måltider mad om dagen.
Det fremgår dog af landmandens ansættelseskontrakt med thailænderen, at de to daglige måltider var en del af praktikantens løn – og at måltiderne havde en samlet værdi af 1.950 kroner om måneden. Ifølge kontrakten var praktikantens løn derudover 9.494 kroner om måneden for 37 timers arbejde om ugen – altså 59 kroner i timen – før skat.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Landmand: Praktikantens skyld
- Jeg mener, at boligforholdene var okay, da han flyttede ind. Det var rent og pænt. Altså, det var ikke nyt derovre. Selvfølgelig var det ikke det, siger medejer af landbrugsvirksomheden Lærkeholt I/S Claus Pedersen og oplyser, at køkkenet var fem år gammelt.
- Jeg kan godt forstå, at det har set uhumsk ud, da han flyttede ud. Jeg mener helt klart, at det er hans skyld, siger Claus Pedersen.
Landmanden oplyser, at han i forbindelse med praktikantens fraflytning af boligen blandt andet har fundet dåser med kogt ris og mug.
- Vi var dybt, dybt chokerede, da vi kom derover. Hvordan man kan svine sådan til, har vi utroligt svært ved at forstå. Det var totalskadet, da han flyttede ud, siger Claus Pedersen, hvis landbrugsvirksomhed har adresse på modsatte side af Møgelvangvej.
Landmanden oplyser, at boligen ikke har været lejet ud siden praktikantens fraflytning, og at boligen nu er ved at blive renoveret.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Praktikant: Fugtskade
Pongpada Praithongyam vedgår, at det er muligt, at han ved fraflytning efterlod en stegepande på komfuret, som senere kunne have forårsaget mug. Men ellers ser han helt anderledes på sagen.
Praktikanten oplyser, at der var beskidt og snavset i lejligheden, da han ankom fra Thailand. At brusehovedet i badet var knækket, og at der efter et par måneder opstod store problemer med afløbet, så der ofte var snavset vand på gulvet.
- Vandet stod ud over kanten af brusekabinen og ud over gulvet ved hvert bad af en beboer. Det utroligt langsomme afløb efterlod en altid snavset bund i badekabinen. Vi gjorde det indimellem rent, men efter næste bad var det snavset igen, siger den 24-årige thailænder til Fagbladet 3F.
Han oplyser, at praktikanterne fortalte det til landmand Claus Pedersen og hans far, som både ejer boligen og er medejer af landbrugsvirksomheden. Samt at arbejdsgiverne forgæves forsøgte at løse problemet en enkelt gang. Thailænderen undrer sig derfor over, at arbejdsgiverne skulle være chokerede over forholdene.
- Der var mug overalt i boligen på grund af fugt fra badeværelset og tilstanden i lejligheden. Det var ikke mindst det defekte bad over så lang tid, som har forårsaget skade. Jeg har holdt mit eget værelse rent og ryddeligt og har ofte støvsuget, siger Pongpada Praithongyam, der nu bor og arbejder hos en dansk landmandsfamilie, hvor han er meget glad for at være.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Myndighed: Meget dårlig stand
I forbindelse med et vindmølleprojekt var den såkaldte taksationsmyndighed i august 2016 – godt tre år før Pongpada Praithongyam flyttede ind – på besøg på adressen på Møgelvangvej, hvor thailænderne har boet.
Ifølge myndighedens rapport var beboelsesejendommen et stuehus til en nedlagt landbrugsejendom. Ejeren af ejendommen oplyste, at han påtænkte at rive den eksisterende bygning ned, og at dele af ejendommen var lejet ud, fremgår det af rapporten.
“Bygningen fremtræder i meget dårlig stand,” skriver taksationsmyndigheden i sin rapport.
Læs også: Fodermester ydmyget og snydt – Måtte sove over stalden
Bjerg af kunstgødning
Fagbladet 3F har tidligere beskrevet forholdene for en dengang 21-årig ukrainsk landbrugspraktikant hos et par midtjyske kartoffelavlere. Ukrainske Oleksandr Zumudenko forklarede i 2010 til Fagbladet 3F, at han boede på et lille, koldt og fugtigt værelse på gården ved Sunds uden for Herning – med et bjerg af kunstgødning uden for døren.
- Jeg havde konstant hovedpine. Jeg sov dårligt og havde ondt i brystet indimellem. Men jeg var nødt til at finde mig i det, fordi jeg ikke fik min løn, sagde Oleksandr Zumudenko.
Tre medarbejdere i 3F måtte fjerne landbrugspraktikanten fra et lille værelse på gården. En daværende medarbejder i 3F forklarede efterfølgende i retten, at hun var sikker på, at en dansker ville sige nej til at bo under sådanne forhold.
Læs artiklen her
(Artiklen fortsætter under billedet)
Kartoffelavler: Boede i campingvogn
En af kartoffelavlerne afviste dengang over for Fagbladet 3F, at praktikanten havde boet i et fugtigt værelse.
- Han boede i en ny campingvogn omme bagved gården. Han har boet ligesom alle andre mennesker. Jeg har det udmærket med, hvordan han har boet, sagde kartoffelavleren.
3F Midtjyllands faglige sag imod kartoffelavlerne endte med, at arbejdsgiverne blev dømt ved Retten i Herning, og at de kom til at efterbetale i alt godt 127.000 kroner.
Virksomheden er siden ophørt.
