Hele Danmark skriger på specialiseret faglært arbejdskraft – og både politikere og erhvervsliv har længe talt om, hvordan vi kommer til at mangle tusindvis af dygtige hænder som tømrere, blikkenslagere og smede i det danske samfund i fremtiden.

Det var blandt andet derfor, at politikerne indførte den såkaldte EUD-reform i 2015, som gjorde det muligt for alle med en treårig erhvervsuddannelse at studere videre på erhvervsakademierne.

Men på trods af politisk medvind og reformer vælger alt for få faglærte at videreuddanne sig, viser en ny analyse fra EVA, Danmarks Evalueringsinstitut.

I 2010 var det i gennemsnit 5,7 procent af de erhvervsuddannede, der tog en videre uddannelse inden for to år efter, at de havde færdiggjort deres erhvervsuddannelse. I 2017 lød antallet på 5,8 procent – altså en stilstand i stedet for stigning.

- Den politiske ambition har været at styrke mulighederne for videreuddannelse for de erhvervsuddannede og dermed sikre, at vi har et fleksibelt uddannelsessystem. Men initiativerne kan altså ikke ses i den overordnede udvikling endnu, siger seniorkonsulent hos EVA Mathias Tolstrup Wester, der står bag undersøgelsen.

Færre i byggeri og transport videreuddanner sig

EVA-undersøgelsen afslører også, at der er store forskelle på, hvilke faggrupper der uddanner sig videre.

Mens gruppen af uddannede under faggrupperne omsorg, sundhed og pædagogik – som for eksempel kunne være sosu-assistenter eller pædagogiske assistenter – i højere grad vælger at videreuddanne sig, så går det den direkte modsatte vej for andre grupper.

Værst ser det ud for fagområderne teknologi, byggeri og transport. Hvor der i 2011 var 9,1 procent af de erhvervsuddannede, der valgte at fortsætte på skolebænken inden for to år, så er andelen i 2017 nede på 5,4 procent.

Og det bekymrer formanden for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, Ole Heinager. Han kalder EVA-undersøgelsens resultater “super ærgerlige”, men ikke overraskende.

LÆS OGSÅ: Færre 3F’ere videreuddanner sig

Han mener, at årsagen er opdelingen af erhvervsskoler og erhvervsakademier i 2010, der har skabt et hul mellem de to forløb.

- Når man tager en institution og hakker op i to, så giver det nogle ar på sjælen. Det betød, at der mange steder ikke var noget samarbejde imellem institutionerne i flere år efter, siger Ole Heinager til Altinget.

- Man flåede en sektor i stykker og akademiserede samtidig akademierne. Det tror jeg grundlæggende er hovedårsagen, siger han. 

3F: Virksomheder skal investere i uddannelse

Mens Ole Heinager er skuffet over udviklingen i videreuddannede, så ser både DA og 3F mere lyst på tallene.

For 3F’s uddannelsesansvarlige, forbundssekretær Søren Heisel, er det vigtigste, at der er adgang til videreuddannelse for faglærte og ufaglærte.

- Derfor arbejder vi også på at få virksomhederne til at prioritere efteruddannelse af deres medarbejdere. De skal simpelthen investere i deres medarbejdere, på samme måde som de investerer i ny teknologi, grønne læsninger og så videre, siger han til Fagbladet 3F.

LÆS OGSÅ: Børn af faglærte fravælger erhvervsuddannelser: Karakterkrav rammer socialt skævt

Men om alle tager imod tilbuddet, er mindre vigtigt, understreger Søren Heisel.

- For det første har vi i Danmark rigtigt stærke erhvervsuddannelser, som kan bringe en gennem et helt arbejdsliv, især hvis der er mulighed for at dygtiggøre sig inden for faget. For det andet har vi forhandlet nogle løn- og ansættelsesvilkår hjem, der gør, at det hele livet er attraktivt at være faglært, og det tager selvfølgelig noget af behovet for at videreuddannelse sig, siger han.

DA: Ikke så slemt

Dansk Arbejdsgiverforenings (DA) uddannelses- og integrationschef, Jannik Bay, noterer sig først og fremmest, at EUX-elever ikke indgår i undersøgelsen fra EVA.

EUX, som er en blanding mellem en erhvervs- og gymnasial uddannelse, blev først gjort til en permanent mulighed fra 2015, men rummer allerede 32 procent af alle elever, der søger en erhvervsuddannelse.

- Antallet af EUX-elever er steget betydeligt igennem perioden. De er ikke med i undersøgelsen, og de læser ofte videre, siger han til Altinget.

Jannik Bay mener også, at de fleste ikke læser videre inden for de to år, som EVA-undersøgelsen har set på. 

- Det sker senere – eksempelvis efter fem år. Rapporten giver et lidt for snævert billede i forhold til virkeligheden, siger han.