Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

SAS opretter base for sit udenlandske datterselskab i Københavns Lufthavn og hyrer ansatte ind på anderledes vilkår. Konkurrerende fagforeninger organiserer nu samtidigt kabinepersonalet hos SAS.

Danske stewardesser og piloter kan nu blive ansat hos SAS i København på ringere vilkår, end de normalt har. Det sker, hvis de bliver hyret ind via SAS Ireland.
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Højst usædvanligt for danske forhold er der nu flere fagforeninger, som tegner overenskomst for de samme ansatte i det samme firma i det samme land. SAS har indgået overenskomst med en ekstra fagforening, når det kommer til at dække stewardesser og piloter i Københavns Lufthavn.

Normalt er det CAU (Cabin Attendants Union), som organiserer stewardesserne, og Dansk Pilotforening, som tager sig af piloterne. Men torsdag kom det frem, at Flyvebranchens Personaleunion (FPU) har tegnet overenskomst for disse personalegrupper i datterselskabet, SAS Ireland (Sail). Og dét selskab har netop oprettet base i København.

Med andre ord: Danske stewardesser og piloter kan nu komme til at arbejde hos SAS i København på ringere vilkår, end de normalt har. Det sker, hvis de bliver hyret ind via SAS Ireland.

En tyv om natten

Formand for CAU, Christa Ceré, er ganske kritisk over for den nye overenskomst:

- Vi vidste ikke, at Sail skulle have base i København. Det kommer som en tyv om natten. Vi frygter, at det bliver ræset mod bunden, hvor vi kommer til at underbyde hinanden, siger hun.

Hun er nervøs for, at flere og flere af hendes kollegaer vil blive flyttet over på de nye aftaler.

- Vi står midt i en kæmpe krise. Næsten 600 er gået på ulønnet orlov og har fået lovning på at vende tilbage, når produktionen stiger igen. Den nye overenskomst mellem FPU og SAS resulterer i opsigelser af ansatte på orlov, siger hun.

Gå gennem krisen sammen

Formand for 3F Kastrup, Henrik Bay-Clausen, er bekymret over udsigten til, at flere overenskomster kommer til at dække de samme medarbejdere:

- Jeg håber ikke, at vi kommer til at se konkurrerende fagforeninger, som underbyder hinanden i luftfarten. Vi risikerer at ende i en nedadgående spiral, siger han.

Han finder forløbet højst besynderligt:

- Jeg undrer mig over, hvis SAS ikke har fortalt CAU om planerne om at etablere en ny base i København. Så havde de haft mulighed for at forhandle tilpasninger af overenskomsten på plads. Når der er en krise, er det vigtigt at firmaerne kan gå gennem den sammen med deres medarbejdere og ikke i kamp med dem, siger Henrik Bay-Clausen.

Fleksibel og solidarisk

Den nye overenskomst er ifølge FPU billigere for SAS end den nuværende med CAU.

- Den er mere fleksibel, så piloterne for eksempel ikke kan gøre krav på at afholde deres hovedferie midt om sommeren. Vi har også gjort den mere solidarisk ved at fjerne de allerhøjeste løntrin for piloterne, siger Thilde Waast, formand for FPU, som også fremæver “gode startlønninger” og “bedre pension”.

Thilde Waast køber heller ikke synspunktet om, at FPU ikke skal blande sig i forhold for SAS-ansatte:

- Vi har i forvejen taget ansvar for at lave aftaler med alle de underleverandører, som SAS har brugt gennem flere år, for at forhindre social dumping. Nu forhindrer vi yderligere udlicitering fra SAS på udenlandske vilkår og sikrer danske løn- og arbejdsvilkår, siger hun.

Både CAU og FPU er medlemmer af FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation). Når fagforbund ikke kan blive enige om, hvem der skal organisere bestemte brancher eller virksomheder, kan sagen bliver afgjort af et såkaldt FH-grænsenævn. Det kan også blive tilfældet her.

- Det sker af og til, at der opstår grænsesager mellem forskellige fagforbund. Det er ikke unikt for vores område. Det må vi tage, som det kommer, siger Thilde Waast.

Vanskelig balancegang

Ifølge lektor og luftfartsekspert ved Aalborg Universitet, Claus Lassen, er det internationale flymarked “enormt presset” – og coronaen har skubbet yderligere til.  

- Det er en vanskelig balancegang at sikre konkurrencedygtig luftfart og danske arbejdspladser uden at udhule løn- og arbejdsvilkår. Men hvis ikke der bliver gjort noget, kan vi godt begynde at afvikle Danmark som luftfartsland. SAS var faktisk begyndt at få godt fat, da coronaen startede. De er blevet sat voldsomt tilbage, siger han.

Men derfor er situationen alligevel helt særlig:

- Det er nyt, at et flyselskab får base i det hjemland, hvor moderselskabet har de fleste aktiviteter. Det kan være model til efterfølgelse for andre virksomheder. Det vil være helt nyt, hvis virksomheder begynder at hyre danske ansatte ind via datterselskaber her i landet på overenskomster, der er ringere end dem, som de normalt er ansat på, siger Claus Lassen.