Der er markant færre kvinder, der starter på en uddannelse som for eksempel tømrer, lastbilchauffør, anlægsgartner eller kok, men der er også en større andel af dem, der ender med at stå uden læreplads. Det viser tal fra Undervisningsministeriet.
Mens der i årevis har været fokus på at få flere kvinder ind i byggebranchen og andre mandsdominerede fag, så er en anden barriere for ligestilling på arbejdsmarkedet gået under radaren.
Der er nemlig en tendens til, at kvinderne på erhvervsskolerne har sværere ved at få lærepladser end deres mandlige medstuderende.
Det viser tal, som 3F har trukket fra Undervisningsministeriet.
Tallene dækker over 11 af de største uddannelser inden for 3F’s område og har næsten alle det til fælles, at de er domineret af mænd.
Så selvom der er markant færre kvinder, der starter på en uddannelse som for eksempel tømrer, lastbilchauffør, anlægsgartner eller kok, så er der stadig en større andel af kvinder, der ender med at stå uden læreplads på de enkelte uddannelser.
3F: Virkelig bekymrende
Mens det fra 2016 til 2020 gennemsnitligt var omkring ni procent af mændene, der ikke fik en læreplads på de 11 uddannelser, så var det for kvindernes vedkommende 15 procent.
Den tendens bekymrer Søren Heisel, der er forbundssekretær i 3F med særligt ansvar for uddannelse.
LÆS OGSÅ: Mange flere vælger at blive tømrer - også kvinder
- Vi vil jo gerne tiltrække kvinder til traditionelle mandefag og omvendt, og det kan være svært nok i sig selv. Derfor er det virkelig bekymrende, at virksomhederne så også ser ud til at trække i den traditionelle retning, når de indgår lærlingeaftaler. Hvordan skal vi overbevise kvinderne om at tage en typisk mandsdomineret erhvervsuddannelse, hvis de allerede efter grundforløbet skal kæmpe med, at der er flere lærepladser til mændene? siger han.
“Jeg søger og søger”
En af dem, der lige nu slås med problematikken, er 21-årige Sarah Kirk fra Bjerringbro.
Hun er ved at uddanne sig til tømrer på erhvervsskolen Mercantec i Viborg, men har endnu ikke fået en læreplads, selvom hun har været i gang med søgningen siden februar.
- Jeg søger og søger. Der er mange firmaer, der ikke engang vender tilbage, selvom vi har aftalt det. I starten tænkte jeg, at det nærmest ville være en fordel at være pige, fordi der er færre af os, men sådan har det ikke været. Når man får nej på nej på nej, så bliver man træt af det og kan godt få den mistanke, at det hænger sammen med, at man er pige, siger Sarah Kirk.
Den 21-årige tømrerelev arbejder nu som koordinator og poder på et corona-testcenter i Viborg og håber at få en læreplads inden sommerferien.
Trækker det korteste strå
På tømreruddannelsen er det særligt tydeligt, at kvinderne trækker det korteste strå, når det handler om at sikre sig en af de eftertragtede lærepladser.
Sidste år var der således 35 ud af i alt 128 kvinder på landets erhvervsskoler, som ikke fik sig en læreplads som tømrer. Det svarer til 27 procent.
Hos mændene var det 617 ud af i alt 5149 elever – svarende til 12 procent.
Så selvom der i faktiske tal er langt flere mænd, der ikke får en læreplads, så er andelen af kvinder uden tømrerlæreplads faktisk over dobbelt så stor.
LÆS OGSÅ: 3F lander nyt byggeforlig med fokus på ligestilling
Og det billede går igen på uddannelserne til murer, lastbilchauffør, anlægsgartner, kok, landmand, lagermedarbejder, vicevært og industri- og procesoperatør.
Selv på uddannelsen til rengøringsassistent, hvor der ellers er langt flere kvinder end mænd, har der over de seneste fem år været en større andel af kvinder, der har fået sig en lang næse, når der skulle findes en læreplads.
Danmark mangler faglærte
I en ny prognose fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kan man læse, at der i 2030 vil mangle op mod 100.000 faglærte i Danmark, og det får forbundssekretær Søren Heisel fra 3F til at efterlyse noget mere vovemod fra arbejdsgiverne.
- Det er jo tosset, hvis arbejdsgiverne ikke bruger hele det store uopdyrkede potentiale i at tilbyde lærepladser til det andet køn, end dem, der traditionelt er inden for faget. Virksomhederne bliver nødt til at spille med, og de kan starte med at vise noget vovemod, når de ansætter deres næste lærling, siger Søren Heisel.
Hos Dansk Industri (DI), der repræsenterer over 18.000 danske arbejdsgivere, oplever underdirektør Lone Folmer Berthelsen, at virksomhederne gerne vil ansætte kvinder.
- Men de kan være usikre på, om det kræver noget særligt af dem. Om de for eksempel skal til at have helt nye omklædnings- og badefaciliteter. Der kan også være et element af, at man holder sig til det, man kender i forvejen. Og hos nogle virksomheder kan det desværre få dem til at afholde sig fra at tage kvindelige lærlinge, siger hun.
DI: Kvinderne skal hjælpe med at afmystificere
Lone Folmer Berthelsen sidder med ansvaret for erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser i DI, og hun mener, at det også er op til erhvervsskolerne og de kvindelige elever at vende udviklingen.
LÆS OGSÅ: Nu kan Murer-Mette bade i fred i skurvognen
- Erhvervsskolerne skal tale med virksomhederne om, at det ikke i sig selv giver udfordringer at ansætte kvindelige lærlinge. Og de kvindelige elever kan også selv være med til at afmystificere det. For eksempel ved at italesætte det, når de sidder til samtale med et firma, og forklare, at omklædning, bad og så videre ikke er noget problem, siger hun.
Lone Folmer Berthelsen oplever også, at når først en virksomhed har taget skridtet og ansat den første kvindelig lærling, så kommer der næsten altid flere til.
Vil i lære i tømrerfirma
21-årige Sarah Kirk har nu valget mellem at komme i skolepraktik, udskyde sin praktik eller fortsat kæmpe for en “rigtig” læreplads hos et tømrerfirma, og hun er ikke i tvivl.
- Jeg tager situationen stille og roligt, men jeg ville godt nok være træt af at skulle i skolepraktik. Jeg vil gerne ud i en rigtig virksomhed, og jeg synes ikke, at det kan være rigtigt, at jeg skal gå på kompromis med min uddannelse, fordi jeg er kvinde, siger hun.
Sarah Kirk er også blevet en del af initiativet Boss Ladies, der kæmper for at få flere kvinder ind i byggefagene.
Boss Ladies har blandt andet 3F og Dansk Industri som samarbejdspartnere.