Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Nu begynder straffesagen mod flere chefer fra Kurt Beier Transport A/S, der risikerer op til seks års fængsel for grov økonomisk udnyttelse af filippinske chauffører. Chaufførerne håber på retfærdighed og erstatning, efter at Fagbladet 3F i 2018 afslørede slumlejren i Padborg.

En af dem, der følger sagen på lang afstand, er den filippinske lastbilchauffør Severino Rio Loquias.
Maria Hedegaard

Efter to et halvt års ventetid er afgørelsens time kommet for det omstridte transportfirma Kurt Beier Transport A/S. Og for 26 filippinske og srilankanske lastbilchauffører, der håber på en hård dom til transportfirmaet og erstatning for grov udnyttelse af deres arbejdskraft.

En del er vendt hjem til Filippinerne, mens andre arbejder som lastbilchauffører i blandt andet Polen. Chaufførernes øjne er rettet mod Sønderborg i de kommende uger, hvor retssagen mod Kurt Beier Transport A/S for grov udnyttelse af chaufførerne starter i byretten mandag 10. maj.

En af dem, der følger sagen på lang afstand, er den filippinske lastbilchauffør Severino Rio Loquias. Han kørte lastbil for Kurt Beier Transport A/S indtil oktober 2018, hvor slumlejren, der lå på transportfirmaets område i Padborg, blev afsløret.

Han boede ligesom de andre filippinske chauffører og enkelte srilankanske chauffører i beskidte containere med fugt og mug på væggene eller i kolde lastbilanhængere med plastpresenninger over. Chaufførerne arbejdede mange timer bag lastbilrattet på de europæiske veje til en løn på 15-20 kroner i timen.

- Jeg håber, at retfærdigheden sker fyldest, og at vi får erstatning for alt det, vi var udsat for. Kurt Beier Transport A/S skal have en hård straf, der står i rimeligt forhold til den forbrydelse, der er begået mod os. Så kan jeg bygge min familie et nyt hus og måske starte en lille virksomhed, så min familie ikke sulter, siger Severino Rio Loquias.

Han har haft det vanskeligt, siden han vendte hjem til Filippinerne i december 2018.

- På nuværende tidspunkt har jeg ikke et job og lever praktisk talt fra hånden til munden. Jeg har brugt alt, hvad jeg har, og bor nu i det fjerntliggende landdistrikt i Barangay Bulajo, Cavinti Laguna. Jeg håber, jeg kan finde arbejde igen i Europa, siger han.

Har startet kanin- og kyllingefarm

På Filippinerne venter også tidligere lastbilchauffør hos Kurt Beier Transport A/S, Dhon Achilles Magat Flores, spændt på retssagens udfald.

-  Vi vil have den løn, som vi er blevet snydt for. Jeg håber, at Karsten Beier kommer i fængsel, siger han.

Dhon Achilles Magat Flores vendte tilbage til Filippinerne i oktober 2019 efter at have søgt job i Polen. Han arbejdede fire måneder for et transportfirma i Warszawa, hvor forholdene var endnu værre end hos Kurt Beier Transport A/S, fortæller han.

- Min familie bad mig om at vende hjem. Jeg var arbejdsløs det første år på Filippinerne og havde en svær tid. Men nu har vi for nylig etableret en lille kanin- og kyllingefarm, og det går okay. Vi klarer os, siger 43-årige Dhon Achilles Magat Flores, der forsørger en hustru og to børn.

Han undrer sig over, at han intet har hørt om sagen i snart tre år. Hverken fra myndigheder eller andre.

- Jeg befinder mig langt væk fra Danmark og aner ikke, hvad der foregår i sagen, og er bange for, at de danske myndigheder har glemt os. Jeg håber virkelig på retfærdighed. Det gør alle vi chauffører fra Kurt Beier, siger han.

Fagbladet 3F afslørede sagen

Sagen startede, da Fagbladet 3F i oktober 2018 afslørede, at der på skift boede op til 200 filippinske og srilankanske lastbilchauffører i Kurt Beier Transport A/S’ lejr ved Padborg nær grænsen til Tyskland.

Dagen efter afsløringen ransagede Syd- og Sønderjyllands Politi lejren. Og efterfølgende afgav de 26 udenlandske chauffører, der var til stede i lejren på tidspunktet for ransagningen, forklaring til politiet.

Sagen blev siden politianmeldt af Center mod Menneskehandel, der i november 2018 konkluderede, at lastbilchaufførerne var ofre for menneskehandel til tvangsarbejde. Centeret tog dem under sin beskyttelse. Politiet har dog efterfølgende opgivet at rejse sag mod vognmandsfirmaet for menneskehandel.

Anklager vil ikke oplyse krav om straf

Kurt Beier Transport A/S er dog tiltalt for en række andre lovbrud: Overtrædelse af udlændingeloven, brud på bygningsreglementet og overtrædelse af byggeloven, viser sagens anklageskrift.

Anklagemyndighedens anklager Mads Bjerg Olesen fra Syd- og Sønderjyllands Politi ønsker ikke på nuværende tidspunkt at oplyse, hvad han vil kræve i straf til de tiltalte.

Anklageren ønsker heller ikke at oplyse, hvordan de tiltalte forholder sig til anklagepunkterne i sagen.

Det har ikke været muligt at komme i kontakt med direktøren for Kurt Beier Transport A/S, Karsten Beier, for en kommentar til straffesagen.

Fagbladet 3F har utallige gange forsøgt at få Karsten Beier i tale i Padborgsagen. Sidste gang, det lykkedes at få en kommentar, var i november 2020.

- Min beklagelse går på rengøring og ikke andet, sagde Karsten Beier.

Der er afsat 15 dage til straffesagen i byretten i Sønderborg, og der ventes dom i sagen i løbet af august.