Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Folk med korte uddannelser er mindre interesserede i at lade sig vaccinere mod covid-19, viser ny rapport. Samme tendens ses i ny undersøgelse fra Analyse Danmark. Uddannelse har nemlig stor betydning for tilliden til folk i hvide kitler, mener eksperter.

Ny rapport viser, at der er en ulighed i viden og adfærd under corona-krisen, som hænger sammen med, hvor meget uddannelse, man har. Det er vigtigt at være opmærksom på, at nogen grupper i befolkningen er mindre tilbøjelige til at blive vaccineret og testet.
Arkiv/Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Villigheden til at blotte skulderen og tage imod et stik med vaccine mod covid-19 er rigtig stor blandt danskerne. Men folk med lavere uddannelser er mindre villige til at sige ja tak til vaccinen end dem, der har studeret i mange år.

Det viser den nyeste rapport fra det såkaldte HOPE-projekt. Her har forskere siden marts sidste år undersøgt, hvordan befolkningen reagerer og takler corona-krisen.

89 procent af os vil gerne vaccineres, og dermed er opbakningen til vaccinerne rigtig høj sammenlignet med andre lande.

Men der er også forskelle. Borgere med kort uddannelse er nemlig mindre tilbøjelige til at tage imod en vaccine. De ved i mindre grad, hvordan de skal forholde sig. Og de synes i mindre grad, at det er vigtigt at blive testet.

Projektet er ledet af professor i samfundsfag ved Aarhus Universitet Michael Bang Petersen. Det kom ikke bag på ham, at der er ulighed i viden og adfærd.

- For vi ved, at uddannelse har stor betydning for den tillid, du har til systemet, siger han.

Vigtigt at være opmærksom

Ifølge rapporten er det vigtigt at være opmærksom på den sociale ulighed i takt med, at samfundet åbnes mere op.

- Når samfundet åbner mere op, vil smitten begynde at brede sig, blandt andet i områder med flere socialt udsatte. Det er det billede, vi har set indtil videre, siger Michael Bang Petersen.

Ud over at foråret vil lægge en dæmper på smitten, er der to værktøjer: vaccine og test.

- Når smitten breder sig, er det derfor vigtigt at være opmærksom på, om nogle grupper vil være mindre tilbøjelige til at bruge de værktøjer, påpeger han.

Praktiske begræsninger

Professoren mener, at der kan være to grunde til, at kortuddannede kan være mere skeptiske over for at lade sig stikke og teste.

- Det er ret vigtigt at have en høj grad af tillid til myndighederne, til forskningen og videnskab. Måske føler kortuddannede sig mere skeptiske og mindre på hjemmebane her. Desuden kan man som kortuddannet måske have sværere ved at få fri fra arbejde for at blive testet og vaccineret, eller navigere på hjemmesiden, hvor man bestiller tid. Så der kan altså være nogle begrænsninger, mener han.

Det er ikke kun i HOPE-projektet, at forskerne har fundet en ulighed i forhold til test og vaccine. Den samme tendens ses i en ny analyse, som Analyse Danmark har lavet for Fagbladet. Også her er der lidt færre ufaglærte og faglærte, som vil sige ja til vaccine end de højtuddannede. Ser man alene på de ufaglærte, bliver forskellen endnu større. Ud af alle godt 1.000 besvarelser i analysen vil 85 procent tage imod tilbuddet om en vaccine. Men blandt de ufaglærte er det kun 72 procent. Tallet er dog baseret på et lille antal ufaglærte og derfor behæftet med usikkerhed.

Risikerer at tabe kortuddannede

Morten Sodemann, professor i infektionsmedicin ved Syddansk Universitet og leder af indvandrermedicinsk klinik på OUH (Odense Universitets Hospital), har under corona-krisen blandt andet været optaget af, at borgere med udenlandsk baggrund er sat i en vanskelig situation. Han mener, at vores uddannelsesbaggrund har stor betydning for, hvordan vi tager viden til os, og hvordan vi kan omsætte den til vores egen hverdag.

- Informationerne fra myndighederne er skabt af folk med meget lange uddannelser. Derfor er der nogen, der ikke rigtigt kan se sig selv i det eller omsætte det til deres eget liv. Og så opstår der et tomrum, og måske opstår der også et andet informationsunivers med andre ufaglærte, hvor der kan blive plads til misopfattelser og fejltolkninger, siger Morten Sodemann.

Morten Sodemann mener, at man skal gribe det anderledes an, hvis man skal nå alle målgrupper.

- Man er nødt til at spørge målgruppen, hvordan de helst vil tale om det. Det er en middelalderlig sundhedpædagogisk tankegang, at “nu har jeg sagt det tre gange, så må du forstå det”. Sådan virker verden ikke. Derfor risikerer man at tabe de kortuddannede, mener han.

Andre rollemodeller og barrierer

Også Michael Bang Petersen fra Aarhus Universitet mener, at det er et problem, man skal være opmærksom på i takt med genåbningen.

- Hvis kortuddannede ikke har tillid til folk i hvide kitler, så kan man i stedet finde ud af, hvem deres rollemodeller er og få dem i tale på den måde. Samtidigt skal man se på de barrierer, som folk oplever. Hvis det for eksempel er svært at få fri til at blive vaccineret eller testet, så kan det måske foregå på arbejdspladsen i stedet, siger han.

Rapporten fra HOPE har data med helt op til genåbningen 21. april og giver derfor et indblik i, hvordan folk oplever situationen her og nu.