Skal jeg blive i efterlønsordningen, eller skal jeg droppe det og få efterlønsbidraget udbetalt?

I foråret 2022 bliver der igen – og for tredje gang – mulighed for at vælge efterlønnen fra og i stedet få efterlønsbidraget udbetalt skattefrit.

Det gælder selvfølgelig kun personer, der betaler til – eller har betalt til – efterlønnen, og som ikke tidligere har fået pengene udbetalt.

I alt drejer det sig om 329.000 personer, viser tal fra jobindsats. 3F’s a-kasse er den a-kasse, der har flest medlemmer, som betaler til efterløn, nemlig over 41.000 medlemmer.

I kroner og øre kan beløbet, der kan udbetales, være på op til 138.000 kroner.

Beslutningen kan ikke gøres om, så man skal tænke sig rigtigt godt om.

- Muligheden skal give alle medlemmer af efterlønsordningen og fleksydelsesordningen gode muligheder for at justere deres tilbagetrækningsbeslutning i lyset af, at der er indført en ny ret til tidlig pension, sagde beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) ved første behandling af forslaget, som er på vej gennem Folketinget.

Han pointerede samtidig, at det er en frivillig beslutning.

- Det er vigtigt, at de personer, som vælger at træde ud af ordningerne, er klar over hvilke konsekvenser, det har for fremtiden, sagde Peter Hummelgaard.

Tredje gang er på grund af Arne-pension

To gang tidligere har efterlønsbetalere haft samme mulighed. Første gang var i 2012, hvor VK-regeringen året før havde indgået en aftale om at hæve både pensions- og efterlønsalderen og gradvist skære efterlønsperioden ned til tre år. Desuden blev modregningen i efterløn hårdere. Konsekvensen var, at omkring en halv million danskere sagde farvel til muligheden for at trække sig tidligere tilbage på efterløn.

I 2018 forsøgte politikerne igen at få flere ud af efterlønsordningen med en ny mulighed for skattefri udbetaling af bidrag. Anden gang var der dog langt færre, der trådte ud.

Nu opstår muligheden igen på grund af tidlig pension – også kaldet Arne-pensionen – som giver en ny mulighed for tidlig tilbagetrækning. Hvis man vel at mærke opfylder betingelserne. Derfor skal mange tage stilling til, hvad de skal, og hvad der er mest fordelagtigt: Tidlig pension eller efterløn.

Adgangsbilletten til Arne-pensionen er mange år på arbejdsmarkedet, mens adgangskravet til efterløn er mange års indbetaling af efterløn, ret til dagpenge og en række andre betingelser.

Hård modregning

For mange vil det formentlig blive et svært valg. Efterlønnen svarer i kroner og øre til dagpenge, i år er det godt 19.000 kroner om måneden, før skat. Tidlig pension vil blive på højst 13.550 kroner om måneden (i 2020-kroner) og dermed betydeligt lavere. Til gengæld er modregningen for pension så hård i efterlønnen i dag, at mange efterlønnere vil ende med at stå med en voldsomt lavere sats. Derfor kan det måske alligevel bedre betale sig økonomisk at gå ud af ordningen, hæve pengene, og så søge den tidlige pension.

- Det er jo langt fra alle, der vil kunne opfylde kravene til begge ordninger og derved få frit valg. Men der vil være nogen, der kommer til at kunne vælge mellem begge ordninger, siger 3FA’s efterlønsekspert Gitte Bek Frandsen.

Afventer retningslinjer

Lige nu er lovforslaget om udbetaling af efterløn på vej gennem Folketinget og ventes vedtaget i begyndelsen af maj. Det giver a-kasserne tid til at gøre klar til vejledning og til at modtage ansøgninger og udbetale pengene fra januar 2022. Det er Udbetaling Danmark, der skal stå for at modtage ansøgning om tidlig pension – og også udbetale den.

I 3F’s a-kasse afventer eksperterne retningslinjerne fra Beskæftigelsesministeriet.

- Så snart vi ved noget mere konkret, vil vi melde konkret ud, så der bliver altså sendt information ud. Forhåbentligt kan vi også lave nogle regneeksempler, hvor man kan se, hvad der betaler sig bedst, siger Gitte Bek Frandsen.

Den nye lov, som er på vej gennem Folketinget, gælder også personer i fleksydelsesordningen, som får en tilsvarende mulighed for at få fleksydelsesbidrag udbetalt kontant og skattefrit.

Muligheden for ansøgning og udbetaling kommer til at gælde fra 1. januar 22 til og med 30. juni – hvis forslaget vedtages. 

Nedenfor ses, hvor mange der betaler til efterlønsordningen, fordelt efter a-kasse. Særligt før 2012 var antallet af personer, der betalte til ordningen for at sikre sig muligheden for at kunne få efterløn engang, mange gange højere.