Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Mens verden har været lukket ned, er der blevet pumpet milliarder af kroner ind i såkaldte spøgelseskøkkener verden over. Det giver god mening, siger dansk investor.

I USA fører stifteren af den udskældte taxitjeneste Uber og tidligere CEO, Travis Kalanick, an i ræset om at sætte sig på markedet for spøgelseskøkkener.
Arkiv / Henning Bagger / Ritzau/Scanpix

I det første spøgelseskøkken i Danmark, Curb, steger og friterer fem udlærte kokke alt det takeaway, danskerne elsker. Køkkenet ligger i et nedlukket hotel på Vesterbro, men udgør i alt ni forskellige digitale restauranter, som kunderne kun finder på Wolts app. Det kan være burgere fra Smash, burritos fra El Burro eller kyllingevinger fra Bah-gawk!

Under corona-pandemien har investeringsselskaber og tech-milliardærer investeret massivt i spøgelseskøkkener som dette. Der er åbnet omkring 100.000 digitale restauranter i mere end 1.000 spøgelseskøkkener alene i USA de seneste år.

For at forstå hvorfor skal vi møde Frederik på 25 år, der har bestilt næsten 600 måltider gennem Wolt.

Frederik bestiller mad fra Wolt tre til fem gange om ugen. Når han kommer hjem fra arbejde, har han ikke lyst til at bruge sin tid på at lave mad og vaske op. Også, selvom det koster ham mellem 120 og 140 kroner at få leveret et måltid.

- Jeg kan ikke kan forestille mig at lade værd med det, fordi det er så nemt, siger han.

“Ekstremt kosteffektivt”

Når kunder som Frederik kun bestiller gennem platformene, kan restauranter leje sig ind i spøgelseskøkkener for at spare udgifter på både tjenere og den dyre husleje i byerne.

Derfor giver spøgelseskøkkener god mening for investorer at sætte penge i, fortæller Ulla Brockenhuus-Schack fra den danske venture-kapitalfond Seed Capital.

- Det er ekstremt kosteffektivt at opbygge et digitalt restaurant-brand – eller flere under samme tag – uden den dyre husleje, siger hun og fortæller, at hendes datter, der boede i New York, ikke selv lavede mad.

- Det var dyrere at handle råvarer ind til hjemmelavet mad end at købe gode, færdiglavede madretter, siger hun.

I USA bestiller hver femte amerikaner takeaway mindst en gang om ugen, mens de unge ligesom Frederik og Ullas datter fra Generation Z bestiller takeaway mindst tre gange om ugen, viser et amerikansk studie. Derfor bliver spøgelseskøkkener set som det næste skridt i den digitale udvikling af restaurationsbranchen, som ifølge Euromonitor kan vokse til en billiardforretning i 2030.

Uber-stifter fører an

I USA fører stifteren af den udskældte taxitjeneste Uber og tidligere CEO, Travis Kalanick, an i ræset om at sætte sig på markedet for spøgelseskøkkener.

Ifølge Wall Street Journal har hans virksomhed, Cloudkitchens, investeret i over 40 nye spøgelseskøkkener i nedlagte varehuse og restauranter rundt omkring i USA. Med investeringer fra Saudi Arabiens nationale investeringsfond har han i alt åbnet omkring 100 køkkener i USA, Kina, Indien og Sydkorea. Herfra kan restauranter leje sig ind og sælge mad direkte gennem leveringsplatforme som for eksempel Ubers egen, Uber Eats. 

Uber-stifteren bruger også af sine egne penge på projektet. I 2018 blev han nødt til at forlade Uber efter rygter om seksuelt upassende opførsel, og han solgte derfor sine Uber-aktier for et milliardbeløb.

For Travis Kalanick handler det om at kontrollere værdikæden til platformene. For i kapløbet om at sikre sig kunderne på det voksende marked, bliver det afgørende at kunne tilbyde den bedste, billigste og hurtigst leverede takeaway til kunderne.

Amazon er med

Som medejer af leveringstjenesten Deliveroo er verdens rigeste mand – Amazons ejer, Jeff Bezos – også med i kapløbet om at sikre sig infrastrukturen til den digitale restaurationsbranche.

Amazon ejer næsten 20 procent af Deliveroo, som for nylig er blevet børsnoteret i London.

I 2016 åbnede Deliveroo deres første spøgelseskøkken i London. Siden har de åbnet over 250 over hele verden ifølge Wall Street Journal. Deliveroos CEO, Will Shu, mener, at corona-pandemien har skubbet udviklingen med madlevering frem med to til tre år. Selvom restauranterne snart åbner, og kunderne igen vil spise ude, er bekvemmeligheden ved at få mad bragt til døren kommet for at blive, mener han.

Deliveroo forventer derfor i løbet af 2021 at fordoble antallet af spøgelseskøkkener, der på appen bliver kaldt Deliveroo Edition.

Ved at kontrollere køkkenerne kan platforme som Deliveroo og Uber Eats udnytte deres massive datahøst til at skræddersy de helt rigtige tilbud til forbrugerne.

Spørgsmålet er nu, hvornår de store madleveringsplatforme i Danmark selv tager skridtet og begynder at drive deres egne spøgelseskøkkener, som de kan leje ud til restauranter på deres platform.

Curb og Wolt samarbejder

Herhjemme har Wolt fortsat ‘ingen planer om at åbne deres eget spøgelseskøkken,’ siger deres direktør, Søren Meier Svendsen, til Børsen.

Men ifølge Fagbladet 3F’s oplysninger anbefaler Wolt restauranter at åbne spøgelseskøkkener, hvis de kan få adgang til et.

Curb har da også fået en gylden aftale med Wolt. Curbs kunder kan få leveret deres mad gratis ved køb over 120 kroner. Til gengæld har Wolt fået en partner, der udelukkende betjener deres kunder, og som samtidigt har priser, der er lavere end andre sammenlignelige restauranter. Ifølge Børsen er Curb nu den tredje mest populære restaurant hos Wolt. Wolt og Curb deler da også samme investeringsselskab, EQT Venture, der har skudt omkring 20 millioner kroner i Curb.

- Vi har været vidner til Wolts hurtige vækst, og vi er begejstrede for at kunne bakke Curb op i deres ambition om at forandre værdikæden med tech-baserede køkkener, som kun er lavet til levering, siger Sandra Malmberg, der er chef i EQT Ventures, i en pressemeddelelse.

I Danmark er Curb stadig i “opstartsfasen”. Men de er i gang med at udvide til Aarhus, og snart rykker de ind i nye lokaler på Frederiksberg, erfarer Fagbladet 3F.

Den takeaway-glade Frederik lægger da heller ikke mærke til, at restauranten ikke findes i virkeligheden, når han bestiller mad fra Curb.

- Hvis maden og prisen er god, er det lige meget, om det er en pølsevogn eller et spøgelseskøkken, siger han.

Curb vil ikke stille op til et interview med Fagbladet 3F. De skriver i et mailsvar, at de har ‘fuld fokus på at etablere virksomheden.’

Wolt har heller ikke ønsket at kommentere på deres samarbejde med Curb.