Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Nemlig.com er lige nu under beskydning for dårlige arbejdsforhold. Men Nemlig.com er langt fra eneste lagervirksomhed, som behandler de ansatte råt. Amazon-kulturen er nået til Danmark, siger ekspert.

Jysk, Netto og Coop er andre af de virksomheder med stort lagersalg, der har fået kritik for arbejdsforholdene.
Frank Cilius / Scanpix

Jysk, Coop, Netto – og lige nu Nemlig.com. Listen er lang over virksomheder, der er blevet kritiseret for horribelt arbejdstempo og massiv overvågning af deres medarbejdere.

Og fælles for dem er, at medarbejdere arbejder skjult i kæmpestore lagre, hvorfra de spytter varer ud til den nethandel, som er vokset eksplosivt de seneste år.

Fagbladet 3F har det seneste halve år skrevet om blandt andre virksomhederne Jysk, Coop og Netto, hvor medarbejderne på lagerne løber stærkt, har tusindvis af tunge løft, samtidigt med at de har et kamera i nakken, der overvåger dem – selv på toilettet. Går det ikke hurtigt nok, er det ud af vagten.

Slaget om kunderne er flyttet fra butikkerne med muzak i baggrunden til lagergulvet, hvor tonen er rå, og hvor en stor del af medarbejderstaben har anden etnisk baggrund end dansk.

- Det var modbydeligt at løfte så meget og så tunge kasser. Jeg var ikke andet end en menneskelig kran på Jysk, har den 22-årige Simon Jørgensen fortalt. Han arbejdede hos Jysk i syv måneder.

- Lederne patruljerer udelukkende for at vise, at de holder øje med os. De følger efter os, når vi går ind og tager en kop kaffe eller kakao. Du kan næsten ikke gå i fred, har Benny Jensen, tidligere medarbejder på Coops lager, fortalt.

Amazon fører an

En undersøgelse blandt over 2.300 lagerarbejdere hos blandt andre Aldi, Lidl, Netto, Hørkram, Matas, Ilva, Jysk og Coop viser, hvordan 8 ud af 10 er bange for deres helbred, fordi arbejdet er så stressende.

Næsten halvdelen af de adspurgte føler sig også presset af digital overvågning. 3F står bag rundspørgen, der er lavet i 2020.

LÆS HELE FAGBLADETS TEMA OM SKYGGESIDEN PÅ LAGRENE

Arbejdsmarkedsforsker og lektor ved Aalborg Universitet, Laust Høgedahl, forklarer, at udviklingen, der nu ses på de store lagre, kommer af to ting.

Dels den teknologiske udvikling, der gør overvågning på mikroplan muligt, dels det management-koncept, som især den amerikanske nethandel Amazon.com driver frem.

- Hvor man i 1980’erne talte om LEAN-konceptet, som var udviklet af Toyota, har Amazon i dag deres eget koncept, som bygger på en incitamentsstruktur med pisk og gulerod, og hvor hele forretningsmodellen står og falder på optimering af den proces, der handler om, hvor hurtigt lagerarbejderen kan udføre sit arbejde, siger Laust Høgedahl.

Naturligt at overvåge

Samtidigt er Amazon.com – og på det danske marked Nemlig.com og tilsvarende onlinevirksomheder – netop en datadrevet forretning, hvor det er helt afgørende at kunne registrere, følge og overvåge kundernes behov og mønstre.

- De er vant til at bruge data, algoritmer og kunstig intelligens til at understøtte deres forretningsmodel. Derfor ligger det også lige for, at man benytter sig af tilsvarende teknologi til at overvåge sine medarbejdere, siger Laust Høgedahl.

Men det clasher med den danske samarbejdstradition, hvor vi er vant til at have tillid til hinanden, og vi er vant til, at medarbejdere har indflydelse på arbejdsprocesserne, siger Laust Høgedahl.

- Det her er udtryk for ren ledelsesret. Derfor kommer det også til at virke voldsomt, når vi får introduceret det på det danske arbejdsmarked, siger arbejdsmarkedsforskeren.

Visse problemer

Når man spørger virksomheder som Jysk, Netto og Coop, kan de fremvise trivselsundersøgelser, der tegner et andet billede end det, 3F’s undersøgelse blandt lagermedarbejderne viser.

Men de medgiver også, at der kan være visse problemer med arbejdsmiljøet.

Kommunikationschef hos Netto, Kasper Reggelsen, har blandt udtalt, at 3F’s undersøgelse viser, at det er et “relevant og vigtigt fokusområde”.

- Vi har stort fokus på vores arbejdsmiljø og har i de sidste mange år igangsat meget store investeringer i nye løsninger og hjælpemidler, der blandt andet kan hjælpe med løft og bedre arbejdsgange. Selvom vi er kommet langt, skal vi fortsætte, sagde Kasper Reggelsen i november 2020, da Fagbladet 3F afdækkede forholdene på forskellige lagre.

Hos Jysk har man efter Fagbladet 3F’s fokus på overvågning og dårlige arbejdsforhold valgt at begrænse mellemlederes adgang til kameraovervågning på hovedlageret med 700 ansatte.