Arbejdsløsheden gnaver for nogle grupper af ledige. For det er langt fra alle, der blev ramt af fyringer i første bølge af corona-krisen, der nu er kommet tilbage i arbejde.

Langtidsledigheden steg igen i februar, så der nu er over 41.000 langtidsledige.

Det er særligt indvandrere, der er ramt af langtidsledighed, viser tallene, der er fra jobindsats, en stor database under Beskæftigelsesministeriet.

- Det er værd at lægge mærke til, at både vestlige og ikke-vestlige indvandrere er særligt ramt. Ser man alene på vestlige indvandrere, er der sket tæt på en fordobling af langtidsledige, og der har aldrig været så mange langtidsledige vestlige indvandrere som nu, siger Jesper Grunnet-Lauridsen, økonom i 3F.

Han mener, det skyldes, at der er flere og flere østeuropæere, der arbejder i Danmark, og at mange af dem har arbejdet inden for hotel- og restauration, som mistede jobbet under den første store nedlukning.

- Nu har de været ledige så længe, at de regnes for langtidsledige, tilføjer han.

Over 41.000 langtidsledige

I januar rundede langtidsledigheden 40.000 personer, og i februar steg den igen, nu til 41.140 personer. I februar for et år siden var der under 25.000 langtidsledige. Det er særligt ikke-vestlige indvandrere, som har den højeste langtidsledighed. Derefter kommer vestlige indvandrere.

Det er særligt kommuner omkring København, som har en høj andel af langtidsledige.

En af dem er Brøndby Kommune. Her er 37,2 procent af deres ledige nu blevet langtidsledige.

Det erkender jobcenterchef Bjarne Bo Larsen og tilføjer, at kommunen havde mange langtidsledige i forvejen. Han mener, at forklaringen er demografi og jobfunktion.

- Dels har vi mange borgere med anden etnisk herkomst, og dels har mange af dem job i servicefagene, som blev hårdt ramt af krisen. Vi havde også vinterfyrede sidste år, som ikke kom i gang igen på grund af krisen, siger Bjarne Bo Larsen.

Han vurderer desuden, at nogle af de mere fast beskæftigede, der blev ramt af krisen sidste forår, også var dem, der kom hurtigst i gang igen over sommeren.

- Vores generelle store udfordring er faktisk gengangere, altså folk som er inde og ude af arbejdsmarkedet, og har en løsere tilknytning. De har det ekstra svært, når arbejdsmarkedet strammer til, mener han.

Jobcenterchefen er ikke så pessimistisk endda. Han tror, at de fleste nok skal komme i gang igen:

- Mit håb og min vurdering er, at arbejdsmarkedet kommer hurtigere op igen end efter finanskrisen. Der er ikke noget, der er gået i stykker, så det skal nok komme hurtigt op i omdrejninger igen. Jo hurtigere, jo færre taber vi til langtidsledighed, siger Bjarne Bo Larsen.

To ud af tre dagpenge-truede har udenlandske navne

I en af de store a-kasser i 3F – 3F Århus Rymarken – kan a-kasseleder Henrik Eilertzen nikke genkendende til billedet.

- Hver måned kan jeg se, hvilke medlemmer der ikke har ret mange dagpenge tilbage. Og jeg vil tro, at to ud af tre af dem ikke har danske navne, fortæller Henrik Eilertzen.

Kun hver fjerde af afdelingens medlemmer er af anden etnisk herkomst end dansk.

- Der er flere forklaringer på, at de har sværere ved at få arbejde igen. En stor del har sproglige problemer, og det gør det svært. Uden dansk eller engelsk har de oddsene imod sig. Der er også mange, som generelt mangler kompetencer, siger Henrik Eilertzen, som understreger, at medlemmerne gerne vil både arbejde og lære noget.

A-kasselederen forklarer, at der ikke er mange flere ledige i afdelingen nu end normalt.

- Men forskellen er, at de er mere spredte rent branchemæssigt, og at der ser ud til at være flere med fremmedklingende navne end almindelige danske navne, siger han.

Dem, der risikerer at miste dagpengene snart, har også været ledige før corona-krisen.

- Men de blev ramt af den alligevel, for under krisen skulle de også konkurrere om jobbene med blandt andet danskere, der lige var blevet ledige, og så kom de endnu mere bagud, mener han.

Opkvalificering kan kun gå for langsom

Ifølge Jesper Grunnet-Lauridsen fra 3F skal der godt gang i økonomien og en vis efterspørgsel efter arbejdskraft, før der igen bliver plads til dem, der er havnet på kanten af arbejdsmarkedet.

- Det er derfor, det er så vigtigt, at langtidsledige får noget uddannelse og opkvalificering, foruden tilbud der knytter dem tættere til arbejdsmarkedet. Tilbud, som jo har været delvist suspenderet under krisen. Nu kan det kun gå for langsomt, siger Jesper Grunnet-Lauridsen.