Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Det kan virke urimeligt, at udenlandske arbejdstagere må rejse ud af landet, efter at de fortæller om svindel, siger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S).

En familie skal nu rejse ud af Danmark, efter at de har protesteret mod de arbejdsvilkår, de blev budt.
Joachim Rode

Det siger sig selv, at det ikke er meningen, at en arbejdsgiver skal have adgang til sine ansattes danske konti og kunne hive penge ud.

Sådan lyder det fra udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye oven på Fagbladet 3F’s historie om det kinesiske ægtepar Furong Zhang og Xiao Lin, der mener, at de er blevet snydt og bedraget, mens de arbejdede på et lager i Herlev under den såkaldte beløbsordning.

- Jeg vil ikke gå ind i den konkrete sag, men helt generelt er det fuldstændig uacceptabelt, at nogle virksomheder og udlændinge fusker og snyder. Jeg er træt af at høre den slags historier, skriver ministeren til Fagbladet 3F.

Beløbsordningen giver adgang til at arbejde i Danmark for arbejdstagere uden for EU, hvis arbejdsgiveren giver dem en høj månedsløn.

Men Furong Zhang og Xiao Lin fortæller, at deres chef – som også er familie – overførte i alt 211.408 kroner fra deres konti uden deres samtykke.

Sagen har en række fællesnævnere med de sager om snyd med beløbsordningen med kinesiske kokke, som Fagbladet 3F har afdækket. Her er kinesiske ægtepar også kommet til Danmark og endt med at betale store beløb tilbage til deres arbejdsgiver eller en mellemmand, mens de arbejdede langt mere end de officielle 37 timer.

På den baggrund indførte Mattias Tesfaye en ny lovgivning, der skulle sætte en stopper for svindelen. Blandt andet har Styrelsen for International Rekruttering og Integration fået lov til at lave egne kontroller, der skal tjekke, om virkeligheden stemmer overens med det, der står i ansættelseskontrakten. De kontroller er dog blevet udskudt på grund af covid-19.

LÆS MERE: Stop for fusk på beløbsordningen: Folketinget vedtager lov mod kineser-finte

Kritikere: Kinesere straffes for at fortælle om deres sande vilkår i Danmark

Styrelsen for International Rekruttering og Integration har også i august 2020 indledt kontrolinterview med 100 kinesiske kokke, der har ophold i Danmark på beløbsordningen. Et initiativ, som ministeren også satte i værk på baggrund af Fagbladet 3F’s afsløringer af, hvordan kokkene reelt arbejder i Danmark.

Flere eksperter har dog kritiseret, at de kinesiske arbejdstagere betaler den største pris ved at fortælle sandheden om deres arbejdsvilkår. Det vil nemlig betyde, at de skal rejse ud af Danmark. Derfor har arbejdsgiveren en klemme på kineserne, der vil gøre det svært at få dem til at åbne op over for SIRI.

Efter at parret Furong Zhang og Xiao Lin kronfronterede deres arbejdsgiver og endte med at blive opsagt, skal de nu også rejse ud af landet. Også selvom Nordsjællands Politi endnu ikke har kigget på deres sag om bedrageri.

- Det kan virke urimeligt, at en udlænding, der er blevet behandlet dårligt af sin arbejdsgiver, skal rejse hjem, siger Mattias Tesfaye.

Han henviser dog til, at en arbejdstager efter en opsigelse har seks måneder til at finde et nyt job i landet efter de generelle regler om ophold på beløbsordningen.