Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Ny teknologi er ingen undskyldning for at underbetale arbejdere, lyder det fra den danske EU-kommissær, Margrethe Vestager. EU er på vej med initiativer, som skal forhindre, at platformsvirksomheder snyder på vægten.

Den danske EU-Kommissær Margrethe Vestager var for nylig i København, hvor hun for første gang fortalte om sine visioner for at regulere platformsøkonomien.
Joachim Rode

Får du bragt en pizza ud, er der stor sandsynlighed for, at du møder en såkaldt platformsarbejder. Det er en person, som ikke er ansat, ikke har en fast mængde arbejde og ikke får en fast timeløn - men i stedet har sin egen lille virksomhed. De er ofte hyret ind under vilkår, som er langt dårligere end almindeligt ansatte.

Det har de også opdaget i Bruxelles, hvor den danske konkurrencekommissær og næstformand i EU-Kommissionen Margrethe Vestager råber vagt i gevær.

- Platformsøkonomi er kommet for at blive. Derfor bliver arbejdsforhold et kernespørgsmål at få gjort noget ved. Mangel på sygeforsikring, ingen løn under sygdom, ingen efteruddannelse, mangel på pension, meget lav timeløn. Timingen er god til at at sikre ordnede forhold, inden det bliver en kæmpestor ting, siger Margrethe Vestager i et interview med Fagbladet 3F.

Aflønnet pr. tur

Tidligere var begrebet “deleøkonomi” mere udbredt og blev ofte brugt i sammenhæng med Go More, Airbnb eller lignende firmaer. Men efter at virksomheder som Uber har gjort deres indtog i Danmark, begyndte man at tale om “platformsvirksomheder”. Det er nemlig begrænset, hvor meget der bliver delt. Til gengæld har virksomhederne en “platform”, et stykke teknologi, som styrer arbejdet.

Det fungerer ofte på den måde, at man har et cvr-nummer, byder ind på vagter via en app og bliver aflønnet pr. tur. Og så risikerer man at stå med fletningerne i postkassen, hvis man bliver syg, skal på barsel, gerne vil spare op til pension og så videre.

Det gælder for eksempel hos Wolt, hvor Fagbladet 3F den senere tid har afsløret problematiske vilkår hos de bude, der bringer mad ud for firmaet.

Gammel vin på nye flasker

Plaformsvirksomheder kan godt lide at omtale deres forretning som banebrydende ny og epokegørende.

Men står det til Margrethe Vestager driver platformsvirksomheder i bund og grund en helt almindelig forretning i servicesektoren.

- Jeg kan huske engang, hvor købmanden bragte varer ud. Det glemte vi i nogle årtier. Nu kommer det så igen i en digital klædedragt. Men det ændrer ikke grundlæggende ved, at der er tale om en serviceydelse, der skal leveres. Og så har vi en diskussion om, hvem der skal have del af den værdi, der bliver skabt.

Arbejdstiderne hos platformsvirksomheder er ofte ikke jævnt fordelt, der er for eksempel spidsbelastning om aftenen, når flest bestiller takeaway. Det mener Margrethe Vestager heller ikke kan begrunde, at budene ikke bare er ansat på almindelige vilkår.

- Der er masser af mennesker, som har vekslende arbejdstider. Det er ikke spor mystisk, at vi spiser morgenmad om morgenen og aftensmad om aftenen. At teknologien er ny giver nye forretningsmodeller. Men at folk bliver underbetalt og har dårlige arbejdsforholder er ikke nyt.

Vi har brug for arbejdskampen

Det første skridt fra EU for at forbedre vilkårene for platformsarbejdere handler om at ændre konkurrenceregler.

- Det er afgørende for mig, at man kan organisere sig. Her bruger nogen konkurrenceretten til at sige, at så laver vi et kartel mellem selvstændige virksomheder, og det er helt forbudt. Men det går ikke. Vi skal sørge for, at de kan organisere sig. Arbejdskampen er en grundværdi i Danmark og i Europa.

Skåret ud i pap: At tandlæger, advokater, frisører og andre ikke skal kunne lave lokumsaftaler om deres priser må ikke føre til, at selvstændige bude, der leverer mad, ikke må indgå kollektive aftaler. 

Hvorfor ikke bare gøre som Just Eat?

En række tiltag verden over forsøger dog helt at gøre op med, at ansatte i platformsbranchen skal have deres eget lille firma.

I Californien vedtog de lokale myndigheder en lovgivning, som sagde, at man er lønmodtager med mindre, man opfylder en række specifikke krav. I en aktuel dom fra Italien skal fire store madleveringsfirmaer ansætte mere end 60.000 arbejdere, der hidtil har været selvstændige. Firmaerne har fået kæmpebøder på over fem milliarder kroner. 

Lignende domme er også faldet i Spanien, England, Belgien, Holland og Schweiz. Og her i Danmark har 3F for nylig indgået overenskomst med madleveringstjenesten Just Eat, den første af sin slags.

Er det ikke den vej Kommissionen skal gå. Altså at sørge for at budene bliver rigtige lønmodtagere i stedet for at skabe en tredje kategori af arbejdere, som gør det legitimt at fastholde dem som selvstændige?

- Det kan sagtens være (at de skal være lønmodtagere, red.). Jeg har ikke behov for at sige, at de skal være selvstændige.

Trods ihærdige forsøg fra Fagbladet 3F vil Margrethe Vestager ikke komme nærmere ind på, hvad hendes planer er på dette område. I stedet henviser hun til, at fagforeninger og arbejdsgivere først skal have mulighed for at give deres mening til kende.

- Vi prøver at lade være med at tage stilling, før vi har lyttet ordentligt efter. I EU har vi regler om, hvis skal lave noget som helst om på arbejdsmarkedet, skal vi høre de sociale partnere. Vi er ved at identificere disse problemer i øjeblikket og tror ikke, at vi har alle svar.

Til kamp mod algoritmerne

Det er Margrethe Vestagers kommissærkollega for beskæftigelse, Nicolas Schmit, som står for de fleste initiativer, når det kommer til arbejdsmarkedet.

Samtidig med at Margrethe Vestager vil ændre på konkurrencereglerne, har han varslet en række andre initiativer, som skal hjælpe platformsarbejderne.

Med sidste års store udspil, Digital Services Act, vil Kommissionen få mere styr på den måde, som Facebook, Amazon og Google bruger den omfattende viden, de har om deres kunder, så de ikke danner monopoler. Altså hvordan deres algoritmer fungerer, når en harmløs søgning på et par nye solbriller på nettet fører til, at der pludselig dukker en masse reklamer for samme produkt op i ens Facebook-feed.

Men algoritmer har også en masse af gøre med platformsarbejdere.

- Vi skal have mere viden om, hvordan de store mængder af data bliver behandlet. Hvis for mange bliver hyret ind, i forhold til hvad der er brug for, bliver arbejdet tilrettelagt, så de ikke har noget at lave. Det er ikke rimelige vilkår.

 

Viden om algoritmer kan også bruges til at få indblik i, om der sker diskrimination fra platformsvirksomhederne, når det kommer til køn, etnicitet eller alder. Tidligere har der været sager, hvor man for eksempel kunne bestille en taxa med en etnisk dansk chauffør.

Virksomhederne slår sig i tøjret over at skulle lægge disse informationer frem. De mener, at de vil blive tvunget til at afsløre forretningshemmeligheder. Men den bekymring mener Margrethe Vestager er stærkt overdrevet.

- Man har også medarbejderrepræsentanter i bestyrelseslokaler, der har indsigt i ting, som andre ikke har adgang til. Bare fordi teknologien er ny, er der stadig en fuldstændig legitim interesse. I forbindelse med sager om brud på konkurrenceregler har vi i forvejen noget, som vi kalder fortrolighedsringen, hvor man ser det hele og forpligter sig til ikke at sige noget til tredjepart. Det kan vi godt organisere.