Restaurant Kiin Kiin er anerkendt for både at have opnået en Michelin-stjerne for sin thai-mad og samtidig levere overskud i millionklassen - et kunststykke blandt restauranter på top-niveau.

Virksomheden bag har også fået 88 tilladelser til at have såkaldt “specialiserede kokke” ansat siden 2016. Og nu fortæller fire Kiin Kiin-kokke om, at de føler sig udnyttet, ligesom vagtplaner og arbejdskontrakter viser, at de også er underbetalt.

Specialiserede kokke fra hele verden kan få arbejdstilladelse til Danmark, hvis de har evner på et niveau, hvor andre kokke ikke kan være med, ligesom arbejdet skal foregå på en restaurant, der “har en innovativ karakter og et højt niveau”.

Læs mere: Kokke bag Kiin Kiin: Har fire fridage på en måned

Reelt kommer kokkene dog aldrig i nærheden af Michelin-køkkenet på Guldbergsgade i København. I stedet arbejder de erfarne kokke på nogle af de 11 andre restauranter, som Kiin Aps driver med fokus på asiatisk mad i København. Herunder flere take away-restauranter.

- Jeg laver stir-fry. Enhver kok kan lave det, jeg laver, siger en af kokkene.

Samtidig viser en gennemgang af vagtplaner, kontrakter og lønsedler, at de i gennemsnit arbejder 44-50 timer om ugen til en timeløn på 105-118 kroner i timen.

Kokkene selv føler, at de bliver udnyttet, fordi de er loyal arbejdskraft:

- Vores chef sammenligner vores løn med den, vi kan få i Asien og siger, at vi skal være taknemmelige, og det er ikke fair, siger en kok.

De ønsker alle at være anonyme af frygt for, hvilke konsekvenser det vil have for dem at stå frem.

Forsker: Det er ikke sådan ordningen er tiltænkt

Oplysningerne fra de fire kokke stiller spørgsmålstegn ved, hvad de danske myndigheder gør for at kontrollere arbejdsforholdene for de migranter, der kommer til Danmark gennem statens erhvervsordninger. Det mener arbejdsmarkedsforsker Jens Arnholtz ved Københavns Universitet.

- Som jeg har forstået ordningerne, så er det ikke til det her, de var tiltænkt - man overholder ikke intentionen, siger han.

De løse formuleringer og fleksible regler i ordningen øger vigtigheden af, at der er en ordentlig kontrol, påpeger han.

- Vi har set, at det tit kikser. Hvorfor er der ingen, der kontrollerer, at det fungerer på en ordentlig måde.

Det samme spørger lektor Marlene Spanger om. Hun forsker i arbejdsmigration på Aalborg Universitet. Når staten og arbejdsgiverne indretter erhvervsordninger, der skal tiltrække udenlandsk arbejdskraft, er det også dem, der ultimativt er ansvarlige for de arbejdsforhold, der er i landet, mener hun.

- Hvis staten ikke undersøger, hvordan arbejdsforholdene er i praksis, så er staten med til at understøtte social dumping, mener hun.

SIRI fik ved årsskiftet yderligere beføjelser til at foretage selvstændig kontrol ude på virksomheder, der har udlændinge ansat gennem erhvervs- eller studieordninger. Tidligere assisterede SIRI kun politiet som en del af social dumping-indsatsen.

Men på grund af covid-19 har SIRI hverken foretaget selvstændige kontroller eller været ude med politiet, skriver styrelsen til Fagbladet 3F. De første selvstændige kontroller planlægger styrelsen at begynde nu, i andet kvartal af 2021.

Minister: Vi har været for slappe

Udlændinge- og Integrationsminister Mattias Tesfaye (S) vil ikke gå ind i sagen om Kiin Kiin, men siger, at man generelt har været for “naiv” angående erhvervsordningerne:

- SIRI skal sikre, at lovgivningen bliver overholdt, og der er ingen tvivl om, at jeg mener, vi har været for slappe på det her område, og der har været for lidt kontrol, men også at myndighederne har haft for få muskler til at gennemføre kontrollen.

Han peger på, at SIRI siden årsskiftet har fået større beføjelser til at lave kontrol, ligesom bødestraffen for ikke at overholde reglerne, er fordoblet.

- Det skal have en virkning, og hvis det ikke får en virkning, så må vi finde på noget nyt, for vi skal ikke være tilfredse med, at der fuskes på det danske arbejdsmarked.

Kiin Kiin vil ikke stille op til interview

Kiin Aps er flere gange blevet berømmet for at tjene millioner, mens flere danske michelin-restauranter kæmper med at regnskabet til at gå op.

Henrik Yde har dog altid været åben om, at det ikke er michelin-delen af forretningen, han tjener penge på. Da han i 2019 kunne præsentere et overskud på 7 millioner kroner sagde han til dagbladet Børsen: “Hjørnestenen i forretningen har altid været bagdøren, hvor vi sælger mad ud af huset”.

Henrik Yde, der er kok og hovedejer af Kiin Kiin, vil ikke stille op til interview med Fagbladet 3F, ligesom han ikke besvarer de spørgsmål, han bliver stillet på skrift.

I stedet har han sendt sms’er, hvor han blandt andet skriver: ”Jeg er skuffet over, at mine medarbejdere ikke har tiltro til, at de kan komme til mig”, og at han nu har bedt hver enkelt medarbejder skrive til ham, hvis de ikke føler sig hørt eller er i tvivl om overarbejde.