Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

AB Catering i Nørresundby skal betale over en halv million kroner til Per Lundsgaard Andersen, som blev beskyldt for at lyve om en arbejdsskade og bortvist fra sin arbejdsplads gennem 18 år.

Per Lundsgaard Andersen arbejder i dag som ufaglært kleinsmed hos SR Hydraulic i Nørresundby. Få hundrede meter fra AB Catering. Han glæder sig over at have fået rettens ord for, at hans tidligere arbejdsgivers bortvisning af ham i 2019 ikke var berettiget.
Claus Bjørn Larsen

En tilsyneladende banal faldulykke på jobbet førte til alvorlige beskyldninger om løgne, tillidsbrud samt forsvundne videooptagelser og kostede i sidste ende Per Lundsgaard Andersen jobbet.

14. juni 2019 blev han med øjeblikkelig virkning bortvist fra AB Catering i Nørresundby, hvor han havde været ansat i næsten to årtier.

- Det vil jeg simpelthen ikke finde mig i. Jeg føler, at jeg har været udsat for chikane, siger Per Lundsgaard Andersen.

- Jeg kunne aldrig drømme om at lyve om en arbejdsskade. I alle mine år på arbejdsmarkedet har jeg aldrig pjækket fra jobbet. Jeg kan faktisk rigtigt godt lide at arbejde, siger han.

Over en halv million kroner i erstatning

Efter halvandet års juridisk tovtrækkeri og et mislykket forsøg på retsmægling i sagen har Per Lundsgaard Andersen med hjælp fra 3F Frederikshavn og sin advokat fået oprejsning.

- Jeg kunne aldrig drømme om at lyve om en arbejdsskade, siger Per Lundsgaard Andersen, der er glad for at have vundet retssagen mod sin tidligere arbejdsgiver.
- Jeg kunne aldrig drømme om at lyve om en arbejdsskade, siger Per Lundsgaard Andersen, der er glad for at have vundet retssagen mod sin tidligere arbejdsgiver. FOTO: Privat

Retten i Aalborg slog 11. februar i år fast, at der ikke var en saglig begrundelse for bortvisningen. AB Catering skal derfor betale Per Lundsgaard Andersen, der var ansat efter funktionærloven og havde mange års erfaring på arbejdsmarkedet, 468.294,54 kroner plus yderligere 71.540 kroner i sagsomkostninger.

- Det er jeg selvfølgelig glad for. Men jeg er først og fremmest glad for, at jeg er blevet renset for de beskyldninger, der har været rettet mod mig, siger Per Lundsgaard Andersen.

Rev to sener over

Den opsigtsvækkende sag begyndte 19. maj 2019. Her gik Per Lundsgaard Andersen som så mange gange før op ad en vindeltrappe hos AB Catering, hvor han var ansat som først lagermedarbejder og siden servicemedarbejder.

- Trinene på trappen var trekantede som en ost og meget smalle i den ene side. Jeg gik med en tung værktøjskasse i højre hånd og venstre hånd på gelænderet, da jeg pludselig gled, siger Per Lundsgaard Andersen.

Han faldt, så han hang med hele sin vægt i venstre arm, der holdt fast i gelænderet over hans hoved.

- Jeg fik et ordentligt smæld i skulderen, siger Per Lundsgaard Andersen.

En scanning viste senere, at to sener i venstre skulder var revet over, og i august sidste år blev Per Lundsgaard Andersen opereret på et privathospital i Skørping. Her fik han fjernet en kant af kalk i venstre skulderblad. De to sener kunne ikke sættes på igen.

- I dag kan jeg ikke holde en termokande ud i strakt arm med venstre hånd eller løfte venstre arm op over hovedet, siger han.

Sygemeldt i to uger

Efter faldulykken arbejdede Per Lundsgaard Andersen i første omgang videre uden at nævne episoden for nogen. Smerterne tog til hen på eftermiddagen, men han fortsatte sine arbejdsopgaver og kørte efter fyraften hjem på sin motorcykel.

Dagen efter meldte han sig syg, og to dage efter ulykken tog han til sin egen læge, der henviste ham til en scanning. Samme dag fortalte han sin hr-chef om ulykken med henblik på at få lavet en arbejdsskadeanmeldelse. Per Lundsgaard Andersen var sygemeldt i to uger efter ulykken og tog efterfølgende på en uges motorcykelferie i Norge.

Det er blevet brugt mod ham i retssagen af hans tidligere arbejdsgiver, som ikke har haft megen tiltro til, at faldulykken kunne være særligt alvorlig – eller overhovedet være sket – når han kunne tage på motorcykelferie.

- Min ferie var planlagt længe i forvejen. Du kan sagtens køre motorcykel eller cykel uden, at det belaster dine arme eller skuldre. Bare se på de cykelryttere, der kører løb med et brækket kraveben, siger Per Lundsgaard Andersen.

- Jeg kan også godt løfte ting op fra gulvet, hvis jeg holder armene ind til siden. Problemet er, når jeg skal holde min venstre arm strakt ud eller op over hovedet, siger han.

Overvågning blev slettet

På arealet ved trappen hos AB Catering var der overvågningskameraer, som gik i gang med at optage, når der var bevægelse.

Det burde derfor have været en smal sag at gennemse optagelserne og vurdere, om Per Lundsgaard Andersen faldt, som han har sagt. Under retssagen kom det frem, at optagelserne allerede kort efter ulykken var blevet set igennem af Per Lundsgaard Andersens daværende mellemleder og nærmeste chef, som han havde et anstrengt forhold til.

Optagelserne blev normalt slettet af AB Catering efter 30 dage, hvilket også skete i Per Lundsgaard Andersens tilfælde. På nær tre sekvenser, som hans tidligere mellemleder havde gemt. De sekvenser viser blandt andet Per Lundsgaard Andersen gå op ad trappen senere end det tidspunkt, hvor han siger, at ulykken fandt sted.

Og de sekvenser lagde mellemlederen til grund for, at ulykken aldrig var sket, og at Per Lundsgaard Andersen dermed løj og havde begået et stort tillidsbrud i forhold til sin arbejdsgiver.

Advokat: Meget påfaldende

Advokat Trine Binderup, Advodan i Aalborg, har ført sagen for 3F og Per Lundsgaard Andersen.

- Det er meget påfaldende, at man beskylder en mangeårig medarbejder, der aldrig har haft fravær eller sygdom af betydning, for at lyve om en arbejdsulykke. Hvad skulle incitamentet være til at gøre det? Retten lagde da heller ikke vægt på mellemlederens udsagn, siger Trine Binderup.

Hun understreger, at der i en situation, hvor der bruges en så indgribende sanktion som bortvisning, påhviler arbejdsgiveren et ansvar at løfte bevisbyrden for, at medarbejderen har handlet i strid med virksomhedens regler eller misbrugt ledelsens tillid.

- Det har arbejdsgiveren ikke formået at gøre i denne sag. Hvis virksomheden vitterligt havde dokumentation for, at medarbejderen løj, og at der ikke var sket en ulykke, kan det undre, at man først reagerer efter en måned, siger Trine Binderup.

Blev pålagt flere løft

Efter arbejdsulykken og sin motorcykelferie vendte Per Lundsgaard Andersen i første omgang tilbage til AB Catering 13. juni 2019.

Her blev han på et møde med sin hr-chef og mellemleder udspurgt om arbejdsulykken. Samtidig blev han præsenteret for en tillægskontrakt og en række nye arbejdsopgaver.

- I stedet for at have nogle pakkeopgaver med en masse løft to timer om dagen, ville de have, at jeg skulle være med til at pakke fem timer om dagen. Det afviste jeg på grund af min skulder, og jeg nægtede at skrive under på kontrakten, siger Per Lundsgaard Andersen.

Samme aften sendte han en e-mail til AB Caterings direktør, hvor han skrev sin mening om sin mellemleder og hans evner. Da Per Lundsgaard Andersen mødte ind på arbejde dagen efter, blev han bortvist.

Arbejdsskadesag på vej

AB Caterings direktør, Peter Guldager, ønsker ikke at kommentere sagen, men oplyser til Fagbladet 3F, at byrettens dom i første omgang tages til efterretning, og at der endnu ikke er taget stilling til, om den vil blive anket.

Fra domsafsigelsen 11. februar har AB Catering fire uger til eventuelt at anke til landsretten. Ifølge byrettens dom skal pengene til Per Lundsgaard Andersen dog falde senest 25. februar.

Sideløbende med den uberettigede bortvisning er der også en arbejdsskadesag på vej. Da Per Lundsgaard Andersens tidligere arbejdsgiver har beskyldt ham for at have løjet om faldulykken, har 3F Frederikshavn ventet på udfaldet af retssagen.

- Når arbejdsgiveren beskylder vores medlem for at lyve, er det jo det samme som, at man ikke vil anerkende arbejdsulykken. Derfor har vi ventet med at gå videre med arbejdsskadesagen, siger faglig sekretær Per Thorup, 3F Frederikshavn.

- Men den bliver sat i gang nu med henblik på at få arbejdsskaden anerkendt og få fastsat en méngrad og eventuel erstatning, siger han.