Hvis man ikke kan tåle at blive udsat for racistiske kunder, så skal man ikke være buschauffør.

Sådan lød beskeden til en sort mandlig chauffør, der oplevede at blive overfuset på job fra sin arbejdsgiver.

Buschaufføren havde været ansat i firmaet i kort tid, da han rendte på en aggresiv bilist i forbindelse med sin busrute.

Bilisten var rasende på chaufføren og hans kollega, fordi deres busser holdt, så bilisten ikke kunne komme udenom.

Derfor flyttede to mænd busserne, men manden var alligevel ikke tilfreds.

Som reaktion på, at buschaufføren ikke havde flyttet bussen helt væk, stormede manden ifølge vidneforklaringer ud af sin bil igen og begyndte at råbe racistiske udtryk efter chaufføren.

- Han kalder mig perker og hale-neger, forklarede chaufføren for Ligebehandlingsnævnet.

Buschaufføren havde tidligere arbejdet som udsmider på et diskotek og var vant til både fulde og aggressive kunder.

Alligevel bemærkede chaufføren selv, at han “sjældent har set nogen så aggressiv”.

- På det tidspunkt vælger jeg, at jeg vil anmelde ham for verbalt overfald og racisme, sagde han.

Chef til chauffør: Lev med racisme

Senere ringede bilisten, der havde råbt de racistiske udtryk af chaufføren, til busselskabet og undskyldte for sin adfærd.

Derfor blev chaufføren kaldt ind på kontoret til et møde med sin chef.

Men da buschaufføren fortalte chefen, at han ville anmelde bilisten til politiet alligevel, fik han en afvisende reaktion.

- Aaaargh, aaargh, lød svaret fra chefen, som mente, at chaufføren var “i den forkerte branche, hvis han ikke kunne finde sig i sådanne ting”, som det blev forklaret i Ligebehandlingsnævnet.

Da chaufføren valgte at anmelde sagen til politiet, modtog han to uger senere et brev fra sin arbejdsgiver.

Det var en opsigelse, hvor teksten lød:

“Vi beklager herved at måtte opsige dig pr. dags dato til øjeblikkelig fratræden, da du desværre ikke har de personlige kompetencer, der skal til for at bestride jobbet som chauffør.” 

Fik tildelt seks måneders løn for uretmæssig fyring

Sagen om fyringen af den sorte buschauffør endte i Ligebehandlingsnævnet, som tager sig af sager om diskrimination.

Nævnet fandt, at buschaufførens historie var korrekt gengivet, og at svaret fra hans arbejdsgiver til nævnet var “nedgørende” og ikke uddybede forklaringen om, hvorfor chaufføren var blevet fyret.

Da man ikke må gøre forskel på ansatte på baggrund af race eller hudfarve, gav Ligebehandlingsnævnet derfor medhold til chaufføren i, at han var blevet uberettiget fyret og tilkendte ham en erstatning på 185.000 kroner – svarende til seks måneders løn – som busselskabet skulle betale.

Den mandlige buschauffør var ved sagens afgørelse stadig sygemeldt ovenpå episoden.

Hver tredje 3F’er: Racisme er mere udbredt

Det er langt fra usædvanligt, at ansatte i 3F-fag oplever racisme i deres job. 

I en undersøgelse som analysebureauet Analyse Danmark lavede for Fagbladet 3F sidste efterår, svarede hver tredje 3F’er, at racisme var blevet mere udbredt i de seneste 10 år.

8.280 3F’ere blev spurgt i undersøgelsen.

LÆS OGSÅ: 3F’ere: Racime er blevet mere udbredt

Af dem havde 838 af de adspurgte i Analyse Danmarks undersøgelse enten selv indvandrerbaggrund eller er efterkommere af indvandrere og er samtidigt i job.

Ud af denne gruppe nikker 35 procent til, at de har oplevet, at kollegaer eller andre på arbejdspladsen har kommenteret eller sagt vittigheder med udgangspunkt i deres sprog, etniske ophav, hudfarve eller religion.

At flere noterer sig en stigende racisme kommer ikke bag på Mira Skadegård, der er adjunkt ved Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet. 

Hun forklarer, at det hænger sammen med, at den fremherskende holdning i Danmark længe har været en benægtelse af, at racisme overhovedet finder sted her i landet.

- Vi har levet lidt højt på en myte om, at der ikke er racisme i Danmark. Samtidigt hænger vi fast i en lidt gammeldags opfattelse af, hvad racisme er: At det handler om onde mennesker, der vil noget grimt mod nogle andre. Men racisme handler i langt højere grad om de underlæggende strukturer, og det samfund, vi vokser op i, og det er meget mere subtilt end den der direkte form, siger Mira Skadegård.