Det hippe hostel Steel House i København er et populært hjemsted for mange Wolt-bude under corona-krisen.

Den ikoniske stålbygning på Herholdtsgade 6 ved søerne i København har tidligere huset fagforeningen Dansk Metal. Men ifølge en opgørelse fra Fødevarestyrelsen er der nu 107 madbude, der er registrerede som madbude på adressen.

Opgørelsen tæller udelukkende navne med latinamerikansk klang som Santiago, Ramiro og Pablo.

Det er blandt andet bude hos madtjenesten Wolt, der skal registreres som madbude hos Fødevarestyrelsen. De blåklædte madbude, der leverer pizzaer på cykel, knallert eller i bil til sultne danskere i de store byer, er nemlig ikke ansat af Wolt. De er selvstændige og skal derfor registrere sig som madbude hos Fødevarestyrelsen.

Og ifølge Paola Reale – et nuværende Wolt-bud og tidligere beboer på Steel House – var og er hotellet et populært samlingssted for mange argentinske Wolt-bude.

- I juli og august boede der mange argentinere på Steel House, og mange af dem arbejdede for Wolt. Der var altid gang i den, siger Paola Reale, som selv er argentiner.

Billigere end et værelse

Et af de Wolt-bude, der stadig bor på Steel House, er den 26-årige argentiner Franco Pena. 

Franco Pena lejer sammen med tre argentinske venner et lille værelse på Steel House bestående af fire senge og et badeværelse. Det betaler de hver især omkring 3.000 kroner for om måneden, fortæller han.

- Vi er mange latinamerikanere, der bor her. Her er mange fællesarealer, og under pandemien er det en god måde at få social kontakt. Hvis du sammenligner prisen med et værelse i Indre By, er det billigere her, siger Franco Pena. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Værelser som disse har været hjem for mange Wolt-bude under corona-krisen. FOTO: Arkiv / Steel House

Det er ikke kun de selvstændige Wolt-bude, der skal registreres som madbude – eller “detailtransportører”, som Fødevarestyrelsen kalder det. Fødevarestyrelsen oplyser, at kategorien detailtransportører også dækker over andre former for madbude såsom selvstændige vognmænd, der leverer fødevarer til kunderne.

At der er mange argentinere i Danmark, skyldes blandt andet den såkaldte Working Holiday-ordning. Ordningen giver eksempelvis argentinere mulighed for at arbejde i 9 ud af 12 måneder i Danmark.

I løbet af 2019 kom der omkring 2.000 argentinere til Danmark på Working Holiday-ordningen. I 2020 blev der frem til 19. marts tildelt 654 arbejdsvisummer til personer fra Argentina, hvorefter ordningen blev suspenderet på grund af corona-pandemien.

Franco Pena har boet på Steel House siden september 2020. Han har et spansk pas og er derfor ikke nødt til at rejse tilbage til Argentina. Før han kom til Danmark, har han været i Spanien, Frankrig og Tyskland.

- Jeg er glad for at arbejde hos Wolt. Før arbejdede jeg et sted, hvor chefen snød mig for løn i tre måneder. Lønnen hos Wolt er meget bedre end i Argentina, siger Franco Pena.

Artiklen fortsætter under billedet.

26-årige Franco Pena bor på Steel House, mens han arbejder for Wolt.

Ekspert: Understreger uligheden på arbejdsmarkedet

At så mange madbude er nødt til at bo på hostel i København, understreger en ulighed på det danske arbejdsmarked, som består af et a- og et b-hold. Det mener Janne Gleerup, lektor og ph.d. ved Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet.

- Det viser, at nogle grupper på arbejdsmarkedet ikke har mulighed for at kombinere arbejdslivet med muligheden for at have et hjem og en familie, siger Janne Gleerup.

Janne Gleerup forsker blandt andet i, hvordan samfundet bevæger sig mod en større grad af løstansat arbejdskraft.

Hun mener, mange arbejdsmigranter vil være glade for muligheden for at bo på et hostel og arbejde som selvstændige madbude i Danmark. Men accepterer man det fra politisk hold, vil samme vilkår kunne brede sig til andre brancher, fastslår hun.

- Det skurrer i danske ører, hvor vores samfundsmodel er baseret på velfærd og ordnede forhold. Men det understreger, at nogle tjener penge på det, siger Janne Gleerup.

- Hvis man lader det stå til, kan det snige sig ind på andre områder af arbejdsmarkedet. Og i et mere langsigtet perspektiv vil det kunne skabe splittelse i samfundet, hvis folk lever og arbejder under vidt forskellige vilkår, men ikke kan se nogen retfærdighed heri, siger hun. 

Steel House: Anede det ikke

Det kommer bag på Dorte Krak, administrerende direktør i Arp-Hansen Hotel Group, at 107 personer har registreret sig som madbude hos Steel House. Arp-Hansen Hotel Group er Københavns største hotelkæde og ejer blandt andet Steel House. 

- Vi er godt klar over, at nogle af vores gæster arbejder for Wolt, men vi blander os ikke i, hvorfor de er her, eller hvad de laver. Men vi vil ikke have, at de registrerer deres virksomhed hos os, siger Dorte Krak.

Dorte Krak oplyser, at Arp-Hansen Hotel Group efterfølgende har kontaktet ni nuværende gæster, der er registrerede som madbude på Steel Houses, og bedt dem om at afmelde det. 

Hun undrer sig over, hvor budene får vejledning i at registrere sig på hotellet.

- Hvis jeg kom til Buenos Airés for at arbejde, ville jeg ikke ane, hvor jeg skulle registrere mig. Der må være nogen, der rådgiver dem, siger hun.

Wolt: Vi rådgiver ikke om registrering

I et skriftligt svar til Fagbladet 3F oplyser Tine Duelund Schou, kommunikationschef i Wolt, at de ikke vil udlevere informationer om, hvilke af deres bude der bor på hvilke adresser. Men hun understreger, at der bor langt færre end 107 Wolt-bude på Steel House.

Hun skriver yderligere, at alle budene er freelancere, og at Wolt ikke blander sig i, hvor de bor. 

- Vores kurérpartnere registrerer sig på den adresse, de selv ønsker – for langt størstedelen er det på private adresser, og for nogle få er det så på hostels eller vandrehjem, skriver Tine Duelund Schou.  

Tine Duelund Schou påpeger, at Wolt ikke rådgiver deres bude om registrering af virksomhedsadresse.

- Vi har krav til dokumenter og tilladelser for at kunne blive freelancekurerpartner, og som en del af onboardingen deler vi links til de steder, hvor de påkrævede tilladelser kan søges. Når de nærmer sig grænsen for at skulle oprette CVR-nummer, gør vi dem opmærksomme på det og oplyser, hvor de skal søge om det, skriver hun.

Efter artiklens udgivelse har Wolt rettet henvendelse til Fagbladet 3F, hvor virksomheden oplyser, at der på nuværende tidspunkt er “15 aktive kurerpartnere på den pågældende adresse.”