Direktør på Hotel- og Restaurantskolen melder om øget frafald blandt elever og kalder på afklaring og handling. Cheføkonom i tænketanken DEA forventer, at corona-årgangene får sværere ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.
Lige som resten af landets skoleelever er eleverne på erhvervsskolerne forvist til onlineundervisning.
Men hvor en gymnasieelev sagtens kan få feedback på sin historieopgave over computeren, er det umuligt for kokkeeleverne at få bedømt krydring, smagsnuancer og temperering på de retter, de skal kokkerere i hjemmekøkkenet.
29-årige Rasmus Knutzen Nielsen står over for sin afsluttende eksamen på Hotel- og Restaurantskolen i København, før han kan kalde sig udlært kok.
Både hans andet og tredje hovedforløb på skolen har været præget af hjemmeundervisning. Og han kan mærke stresset stige, når han må nøjes med at forberede sig på sin afsluttende prøve i sit eget køkken.
- Man bliver mere og mere nervøs, når man går alene derhjemme. Der mangler virkelig en fagperson, der kan smage på de ting, man laver, siger Rasmus Knutzen Nielsen.
Artiklen fortsætter under billedet.
Bekymret for jobmulighederne
Rasmus Knutzen Nielsen har ved siden at studierne arbejdet på en restaurant, og de har valgt også at ansætte ham, når han bliver færdigudlært.
Det har givet ham den praktiske erfaring, han ikke får i undervisningen, siger han.
Men så heldig har langt fra alle hans medstuderende været.
- Mange bor i små lejligheder med små køkkener og uden ordentligt udstyr. Jeg tror, mange af dem på de tidligere hovedforløb er nervøse for, om de når det, de bør nå, siger han.
En af dem er 24-årige Eva Selnø.
Hun var oprindeligt i kokkelære på Hotel Comwell i Roskilde, men grundet corona-restriktioner er hun blevet hjemsendt. I stedet får hun nu skoleundervisning i sit hjem.
Og selvom underviserne er dygtige, og man får leveret råvareposer, så man kan lave mad i hjemmet, er det ikke det samme. For underviseren har ikke mulighed for at give feedback på smagene og tilberedningen.
- Man går glip af vidensdelingen og bedømmelsen af det, man laver. Der bliver snakket meget om gymnasieeleverne, men det er jo endnu sværere for os, siger Eva Selnø.
Hun frygter, at den manglende erfaring vil have indflydelse på hendes jobmuligheder, når hun bliver udlært til december.
- Jeg er bekymret for, at det bliver sværere for mig at finde et job, når jeg er udlært, siger hun.
Artiklen fortsætter under billedet.
Corona-årgange bliver dobbeltramt
De kokkeelever, hvis uddannelse er blevet påvirket af corona-pandemien, står med dårligere kort på hånden end både de forrige og muligvis også de efterfølgende årgange.
Det vurderer cheføkonom i tænketanken DEA, Kristian Thor Jakobsen.
- De træder ind på et arbejdsmarked, der er ramt af mindre efterspørgsel og lavkonjunktur i økonomien, samtidigt med at de formentligt også er ramt på uddannelsens kvalitet i forhold til særligt den praktiske side, siger Kristian Thor Jakobsen
- På kort sigt vil de få det sværere end andre, og over de første fem år vil de formentligt tjene mindre end de foregående årgange samlet set, siger han.
Kristian Thor Jakobsen mener, der bør holdes øje med, at corona-generationen på kokkeuddannelsen ikke bliver fuldkommen overhalet på arbejdsmarkedet.
- En ting er, at det er svært at få et job nu, fordi tingene er, som de er. Men der er nogle kritiske årgange, som risikerer at blive overhalet, så man skal sikre, at de får den tilstrækkelige hjælp til at blive løftet ind på arbejdsmarkedet, siger han.
Øget frafald
Direktør på Hotel- og Restaurantskolen, Anne-Birgitte Agger, deler elevernes bekymringer.
Hun fortæller, at der i efteråret var et større frafald blandt eleverne på skolen, end der plejer – både blandt elever i skoleforløb og blandt dem, der søger læreplads. Og i januar startede 350 elever, som endnu ikke har set skolen eller mødt hinanden og underviserne.
- Vi gør alt, hvad vi kan, for at hjælpe dem. Men man bliver ikke håndværker igennem en computerskærm, det bliver man ved at bruge sine hænder og sine sanser. Jeg er bekymret for elevernes trivsel og for fagligheden, siger Anne-Birgitte Agger.
Anne-Birgitte Agger er dog fortrøstningsfuld i forhold til elevernes fremtid. For selvom branchen er død nu, skal der nok komme fuldt blus på komfurerne, når samfundet lukker op igen, spår og håber hun.
Hun mener dog, der er desperat behov for, at uddannelserne får afklaring om, hvorvidt de kan forlænge uddannelserne, både hovedforløb og grundforløb.
Hun påpeger, at skolen i sommer fik tilladelse til at forlænge det skoleår. Men tilladelsen kom først, da eleverne var gået på sommerferie.
- Meldingen skal komme nu, inden det er for sent, så vi kan få skabt ro om eleverne og planlægge aften- og weekendundervisning og eventuel inddragelse af sommerferie, siger hun.
