Forbud mod lokumsaftaler blandt tandlæger skal ikke forhindre Wolt-bude, Uber-chauffører, håndværkere og andre platformsarbejdere i at få ordentlige vilkår. Derfor vil EU’s konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, fjerne noget af den lovgivning, som skal forhindre ulovlige karteller.

Med andre ord: Det skal stadig være ulovligt for frisører, kørelærere, ejendomsmæglere og alle mulige andre at aftale en fast pris på deres ydelser. Men samtidig skal det være muligt for de såkaldt solo-selvstændige at indgå kollektive aftaler. Og det vil komme mange, som arbejder hos de såkaldte platformsvirksomheder, til gode.

Kommissionens udspil kommer i et såkaldt Inception Impact Assesment, som Margrethe Vestagers generaldirektorat for konkurrence er kommet med. Det er et notat, hvor Kommissionen skitserer, hvordan en kommende lovgivning kan komme til at se ud.

Helt hen i vejret

Det socialdemokratiske medlem af EU-Parlamentet Marianne Vind er stor tilhænger af, at der bliver ændret på konkurrencereglerne.

- Det er jo helt hen i vejret, at solo-selvstændige kommer i den kategori. Det har aldrig været meningen, at regler om, at liberale erhverv ikke må aftale priser, betyder, at dem, som for eksempel gør rent, ikke må aftale mindstepriser. Derfor er det godt med en undtagelse fra konkurrencereglerne, siger Marianne Vind.

Til kamp mod arme-ben

I Danmark har der været flere eksempler på, at personer, som arbejder i en platformsvirksomhed, kommer i klemme, fordi de ikke har samme rettigheder som almindelige lønmodtagere. Det gælder for eksempel for budene, der kører mad ud for Wolt.

En anden kendt platformsvirksomhed er Uber. Ligesom der er mange eksempler i byggeriet, hvor for eksempel en række murere går sammen i et sjak, men formelt har hver deres lille virksomhed, også kendt som arme-ben.

Her kan man få problemer, hvis man bliver udsat for en arbejdsulykke, ligesom man selv skal stå for pension, barsel, efteruddannelse og en række andre ting, som normalt er indeholdt i en overenskomst. Og ens indtægt risikerer at gå op og ned, fordi man ikke er garanteret en bestemt mængde arbejde.

Holland viser vejen

Lektor Anna Ilsøe fra FAOS ved Københavns Universitet ser også mange gode takter i forslaget fra EU-Kommissionen.

- Eksempler fra udlandet viser, at det kan give god mening, at konkurrenceregler, som er sat i verden for at forhindre karteldannelse blandt selvstændige virksomheder af en vis størrelse, ikke skal forhindre solo-selvstændige med få timer i at organisere sig, siger hun. 

Et land som Holland har allerede taget forskud på denne form for regulering. Her har man indført en bagatelgrænse, så man kan være undtaget for konkurrenceregler, hvis man har en lille omsætning og gerne vil forhandle kollektive aftaler.

Dansk bekymring for EU-regulering

Men ligesom i forslaget om europæisk mindsteløn er det ikke uden problemer, når EU forsøger at lovgive om forhold på arbejdsmarkedet.

Her i landet vil de fleste gerne undgå, at EU blander sig for meget, fordi der er en lang tradition for, at arbejdsgivere og lønmodtagere selv aftaler sig ud af problemerne. 

- I Danmark er der mange, som foretrækker, at arbejdsmarkedets parter selv håndterer udfordringerne med solo-selvstændige, som man for eksempel forsøger med overenskomsten med Hilfr. I en række andre europæiske lande, hvor fagforeningerne ikke står så stærkt, hælder man mere til regulering via EU-lovgivning, siger Anna Ilsøe.

Styr på algoritmerne

Udspillet fra Margrethe Vestager kommer, samtidig med at beskæftigelseskommissær Nicolas Schmit har varslet, at der senere i år kommer en række andre forslag, som også skal forbedre vilkårene for dem, som arbejder i platformsøkonomien.

Det kan blandt andet komme til at handle om at få indblik i de algoritmer, som styrer platformsarbejderne. Altså, om der for eksempel sker diskrimination i forhold til køn, etnicitet, alder eller andet, når platformsvirksomhederne udbyder opgaver.

I december lancerede Kommissionen Digital Services Act – et forslag, der skal sikre adgang til informationer om algoritmer fra tech-giganter som Facebook, Google, Amazon og Microsoft.

Det er denne tankegang, som kan komme til at gælde for en række andre, mindre virksomheder.