Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Nye tal er bekymrende, mener Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Cheføkonom fra Cepos er uenig og ser det som en gevinst for det danske arbejdsmarked.

I landbrugssektoren udgør udenlandsk arbejdskraft over 73 procent af den lavestlønnede andel af branchen. Andelen af udenlandsk arbejdskraft i hele branchen udgør 46 procent.
Ernst van Norde/Ritzau Scanpix

Udlændinge er markant overrepræsenteret blandt de lavestlønnede på arbejdsmarkedet.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Særligt inden for landbrugssektoren, rengøring samt hotel- og restaurationsbranchen dominerer andelen af udlændinge blandt de lavestlønnede. 

- Det er bekymrende, for udlændinge bør ansættes på ordentlige vilkår og ikke være en kilde til billig arbejdskraft, siger Emilie Agner Damm, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. 

Frygter A- og B-hold

Inden for landbrugssektoren udgør andelen af udlændinge i den lavestlønnede femtedel i hele branchen over 70 procent. For hotel- og restaurationsbranchen er samme tal 43 procent. For rengøring, rejsebureauer og anden operationel service er tallet 41 procent. 

Også inden for transportbranchen og bygge og anlæg er tallet over 30 procent.

Fælles for alle brancherne er, at andelen af udlændinge blandt den lavestlønnede femtedel er markant højere end andelen af udlændinge i branchen generelt. 

- Man kan frygte, at der er ved at blive skabt et A-hold og et B-hold på arbejdsmarkedet, hvor nogle har markant dårligere vilkår end andre, siger Emilie Agner Damm. 

Undersøgelsen viser, at det særligt er de brancher, hvor der er en lav grad af overenskomstdækning, målt på antallet af personer, som er tilmeldt a-kasse, at udlændinge dominerer blandt de lavestlønnede. 

- Det er en påfaldende sammenhæng. Det viser, at overenskomster er en del af løsningen, for jo højere grad af overenskomstdækning, jo sværere er det at differentiere i lønnen, siger Emilie Agner Damm. 

Ekspert: Ikke overraskende

Det er ikke overraskende, at udlændinge er overrepræsenterede blandt de lavestlønnede på det danske arbejdsmarked. 

Det mener Søren Kaj Andersen, lektor og centerleder ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet.

Han mener dog ikke, at undersøgelsen fortæller, om udlændinge får en lavere løn end danskere. 

- Men vi har på FAOS tidligere gennemført undersøgelser, der viser, at der er en tendens til, at udlændinge inden for eksempelvis landbrug, byggeri, hotel og restauration generelt får en lavere løn end danskerne i samme branche, siger Søren Kaj Andersen. 

Det kan både skyldes, at arbejdsgiverne har svært ved at rekruttere arbejdskraft på området, men det kan også skyldes, at arbejdsgiverne vil vælge den billigste løsning, siger han. 

Søren Kaj Andersen mener dog ikke, det er et tilfælde, at det særligt gælder de brancher, hvor der er en lavere grad af overenskomstdækning. 

- Det åbner for, at nogle ikke lever op til overenskomstmæssige vilkår. Nogle af de værste tilfælde, vi har set, har været inden for landbrugssektoren, restaurationsbranchen og transportbranchen, siger han.

Cepos: En stor gevinst

Cheføkonom og vicedirektør i den borgerlige-liberale tænketank Cepos, Mads Lundby Hansen, er heller ikke overrasket over, at udlændinge er overrepræsenteret blandt lavtlønsgrupperne. 

Mads Lundby Hansen synes, det er positivt med udenlandsk arbejdskraft, blandt andet fordi det bidrager til, at danske virksomheder ikke flytter produktionen til udlandet. 

For udlændinge er ofte meget motiverede og flittige, hvilket gør dem til en stor gevinst for virksomhederne, siger han. 

- De tager de job, man ikke kan få danskere til at tage, hvilket skaber øget velstand. Og de er glade for at arbejde her, er jeg sikker på, for ellers rejste de jo ikke til Danmark. Jeg ser det ikke som et problem, men som et billede på gevinsten ved udenlandsk arbejdskraft, siger Mads Lundby Hansen.