Tallene skal frem, så de er gennemskuelige.

Sådan lyder det fra flere partier i Folketinget, efter at Fagbladet 3F i samarbejde med HK Statbladet har afdækket, hvordan forsvaret har modtaget forsinkede og ekstra regninger for millioner fra ISS på en omstridt kontrakt om service på alle forsvarets enheder.

Samtidigt kan Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES) ikke klart svare på, om det udbud af den milliardstore serviceopgave, som ISS vandt i 2017, reelt har givet besparelser som forventet.

- I første omgang har vi stillet spørgsmål til ministeren (forsvarsminister Trine Bramsen (S), red.) for at få en redegørelse og for at få oplyst, hvordan tallene egentlig ser ud – det er også i ministerens egen interesse, siger SF’s forsvarsordfører, Anne Valentina Berthelsen.

For som tallene er nu, finder SF’eren det svært at konkludere, hvad der er op og ned.

- Jeg kan forstå, at ISS har haft nogle ekstra udgifter til corona og nogle opgaver fra 2018, der har fyldt en del. Men hvis pengene ikke passer – hvis selve udliciteringen til ISS slet ikke har givet en besparelse – så er der jo et problem, siger Anne Valentina Berthelsen.

Behøver en redegørelse

Men det er for tidligt at konkludere nu, understreger hun også.

- Det bliver vi nødt til at have en ordentlig redegørelse for at kunne vurdere, siger Anne Valentina Berthelsen.

LÆS OGSÅ: Udlicitering gav ekstraregning på 120 millioner

Fagbladet 3F og HK Statbladet beskrev tidligere på ugen, hvordan FES har måttet finde pengene til at betale ISS i andre kasser, fordi ISS har sendt regninger, der er gået ud over budgettet i kontrakten.

I alt endte overforbruget i 2019 på 120 millioner kroner. Det finansierede FES ved dels at hente fra kassen til vedligehold af bygninger, dels ved at få yderligere 95 millioner kroner tilført fra Forsvarsministeriet, viser en aktindsigt, som Fagbladet 3F har fået.

Betydelige udsving

Og det er problematisk. Det siger professor i regnskab og økonomistyring i den offentlige sektor ved Copenhagen Business School Peter Skærbæk.

- Det viser jo, at man har betalt mere, end man havde budgetteret med, siger han og påpeger samtidigt, at der er “betydelige” udsving i budgetafvigelser.

I løbet af to år går resultatet fra minus 16 procent i 2018 til en overskridelse af budgettet på 30 procent i 2019, viser aktindsigten.

- Det er ikke positivt, og det tyder på, at man i et eller andet omfang ikke har kunnet gennemskue, hvad man har fået med kontrakten. Der bør laves en grundig analyse på de her overskridelser, siger han.

I samråd igen

Det giver den konservative forsvarsordfører, Niels Flemming Hansen, Peter Skærbæk ret i.

Niels Flemming Hansen har tidligere kaldt forsvarsminister Trine Bramsen i samråd om de utallige opgaver, som ansatte i forsvaret i de seneste måneder har udskældt ISS for at forsømme.

Det drejer sig om alt fra dårlig rengøring, utilfredsstillende mad og simple serviceopgaver, som ikke bliver løst på landets kaserner og forsvarets øvrige enheder.

- Vi har kaldt ministeren i samråd igen, men venter stadig på en dato, siger Niels Flemming Hansen.

Denne gang er det økonomien, der skal fokus på, siger den konservative forsvarsordfører.

- Det nærmer sig med hastige skridt, at vi skal have en løsning på de her problemer. For det handler om forsvarsmedarbejdernes dagligdag, og de fortjener respekt og ordentlighed, siger Niels Flemming Hansen.

LÆS OGSÅ: Frustrerede ISS-ansatte: Vi kan ikke levere det, vi vil

For ham at se kunne en løsning på problemerne sagtens være, at den store facility management-kontrakt, som i dag ligger centralt hos ISS, i stedet spredes ud på lokale leverandører.

- Et lokalt firma, der leverer rengøringen, og den lokale kro, der laver maden. Så kan man dels bestille fra dag til dag, dels er der altid nogen at gå til. Og så en pedel ansat på stedet til at klare det praktiske. Jeg kan ikke tro andet, end at det vil være samme pris, siger Niels Flemming Hansen.

Lad forsvaret få opgaven tilbage

Hos Enhedslistens fungerende forsvarsordfører, Bruno Jerup, vækker tallene om overskridelser også opsigt. Han mener først og fremmest, at de vidner om en fejlagtig udlicitering tilbage i 2017.

- Den tidligere regering havde den meget klare opfattelse, at der kunne spares en masse penge i den offentlige sektor ved at udlicitere. Det, der er sket her, er, at det er en fejl, at man har udliciteret servicen i forsvaret, siger Bruno Jerup.

Ifølge Bruno Jerup ser det ud som om, at ISS har underbudt den oprindelige kontrakt.

- Så har de tænkt, at man på forventet efterbevilling kan sige, at den opgave, man har budt på, er en anden end den, man har fået. Det kender vi også fra byggeprojekter og andre, hvor leverandøren efterfølgende kommer og siger, at opgaven er en anden, og så beder de om ekstra penge, siger Bruno Jerup.

Bruno Jerup vurderer dog også, at det modsatte kan være tilfældet – at FEShar udbudt en opgave, der er forkert beskrevet og derfor ikke kan opfyldes korrekt af ISS.

ISS har selv sagt, at den milliardstore kontrakt med forsvaret giver økonomisk tab i millionklassen. Og at man gerne vil ud af den. Og den udstrakte hånd mener Bruno Jerup, at forsvaret skal tage imod.

- Vi anbefaler, at man giver ISS lov til at købe sig fri, så forsvaret selv overtager opgaven. Hvis man kommer fri af ISS, tror jeg også, at det vil blive mere fleksibelt. Man vil nemmere kunne skrue op og ned for opgaverne, siger Enhedslistens forsvarsordfører.

6.289 klager i 2019

Kontrakten om udlicitering af al service i forsvaret til ISS er kommet i fokus, efter at forsvarsansatte i en Facebook-gruppe, “Til kamp mod ISS”, det sidste halve år har klaget over klam rengøring, dårlig mad og beskidte lagner.

Alene i 2019 sendte forsvarsansatte 6.289 klager over serviceniveauet, viser en aktindsigt, Fagbladet 3F skrev om i oktober.

Samtidigt har Fagbladet 3F kunnet fortælle, hvordan ISS-ansatte ikke har tilstrækkeligt med tid til at gøre deres arbejde ordentligt, og at de går på arbejde med ondt i maven.

Den kraftige kritik har blandt andet betydet, at forsvarsminister Trine Bramsen har sat Kammeradvokaten i gang med at se på, om ISS opfylder sine forpligtelser i kontrakten, som altså blev indgået i 2017 med virkning fra februar 2018.

Kontrakten blev indgået med henblik på en større millionbesparelse for forsvaret og løber frem til udgangen af 2023.