Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).

Samtidig med at landmand Philip Dam Hansen på TV 2 var mentor for mænd og kvinder på en gård, betalte han som arbejdsgiver for lidt i løn til sin landbrugselev Shila Kjær Pedersen og fyrede hende uretmæssigt. Det kom til at koste landmanden.

Shila Kjær Pedersen har blandt andet passet svin hos landmand Philip Dam Hansen.
Arkiv / Henning Bagger / billedbureauet Ritzau/Scanpix

Først snød landmand og TV 2-dommer Philip Dam Hansen en elev for løn. Derefter fyrede han hende uden en gyldig grund.  

Det har Tvistighedsnævnet, som behandler tvister mellem arbejdsgivere og elever, afgjort. Nævnet har tilkendt landbrugseleven cirka 34.000 kroner i manglende løn samt 40.000 kroner i godtgørelse for landmandens uberettigede ophævelse af hendes uddannelsesaftale.

Landmand Philip Dam Hansen er medejer af den østjyske virksomhed Troldgaarden ApS, og han har i flere år været vejleder for kvinder og mænd samt dommer i TV 2’s serie ’Hjem til gården’.

Han har betalt pengene som følge af Tvistighedsnævnets kendelse, bekræfter sagens parter over for Fagbladet 3F.

- Jeg er tilfreds med afgørelsen. Bortset fra den del om sexchikane, som næsten ikke blev behandlet under mødet i nævnet, siger landbrugselev Shila Kjær Pedersen til Fagbladet 3F.

Landmand: Ben i næsen

I marts 2016 blev nu 24-årige Shila Kjær Pedersen ansat som medhjælper på deltid hos Troldgaarden ApS, der producerer økologisk svinekød til restauranter.

Hun var meget glad for at passe dyrene på gården, hvor der både var svin, kvæg, får og fjerkræ. Ifølge landmand Philip Dam Hansen, knoklede hun løs, havde ben i næsen og gjorde det godt – og partnerne blev enige om, at hun i juli 2018 skulle ansættes som virksomhedens første elev.

Ifølge landmandens forklaring til Tvistighedsnævnet var eleven dygtig og meget selvhjulpen, og han havde stor tillid til hende.   

Shila Kjær Pedersen oplyser, at forholdet mellem hende og arbejdsgiveren begyndte at gå skævt i september 2018, efter at han kom tilbage fra en tv-optagelse på Lolland-Falster. Antallet af dyr på gården var blevet større, og eleven var træt af ikke at få den hjælp, som hun var blevet lovet, forklarer hun.

Philip Dam Hansen forklarede over for Tvistighedsnævnet, at eleven gerne ville diskutere hans beslutninger som arbejdsgiver. Samt at der var mange diskussioner, og at det gav gnidninger mellem dem.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Shila Kjær Pedersen var meget glad for at arbejde hos Troldgaarden ApS de første par år.
Shila Kjær Pedersen var meget glad for at arbejde hos Troldgaarden ApS de første par år. FOTO: Privat

Hård og trist tid

Shila Kjær Pedersen følte, at landmanden forsøgte at presse hende til at sige sin elevstilling op hos ham. Men det ønskede hun ikke at gøre.

Eleven havde dog svært ved at sove og spise, fordi hun var utryg ved situationen.

- Det var rigtigt hårdt. Jeg boede på en af hans gårde, havde ansvaret for den daglige drift og følte, at jeg havde viet mit liv til at passe hans gård. Så det gjorde ondt, da han begyndte at vende ryggen til mig og tale dårligt om mig. Han så helt klart en sygemelding som en chance for at komme af med mig. Det var et psykisk dyk at blive fyret, og det var en hård og trist tid, siger 3F’eren. 

I juli 2019 ophævede Philip Dam Hansen uddannelsesaftalen med Shila Kjær Pedersen med henvisning til, at han ikke havde modtaget dokumentation fra en læge for hendes sygefravær.  

Herefter fik eleven en depression og var nødt til at være hjemme i en periode på tre måneder. 

Landmand ser fremad

Sammen med sin mor driver Philip Dam Hansen Troldgaarden ApS. Om sagen og kritikken siger han:

- Vi har taget nævnets afgørelse til efterretning, og vi ser fremad. Vi ønsker Shila al muligt held i fremtiden. Ellers har vi ikke yderligere kommentarer til sagen.

Over for Tvistighedsnævnet medgav Philip Dam Hansen, at det godt kunne være, at han havde en kontant ledelsesstil, men at det er vigtigt for ham, at tingene bliver gjort. Og at han altid skriver op i punktform, hvad der skal laves. Det var ikke kun en ledelsesstil, som han har benyttet over for Shila Kjær Pedersen, forklarede han.  

(Artiklen fortsætter under billedet)

                                                                       Fra kendelsen.
Fra kendelsen.

Elsker pøls

Shila Kjær Pedersen oplyste til Tvistighedsnævnet, at hun og Philip Dam Hansen havde et meget frit sprog, når de talte sammen på arbejdspladsen. Ifølge 3F’eren fortalte han hende tit i detaljer om egne seksuelle forhold og om, hvordan han “ordnede damer” – ligesom arbejdsgiveren spurgte til elevens seksuelle forhold, forklarede hun.

Philip Dam Hansen sendte på et tidspunkt et billede til eleven, hvor han var i bar overkrop. En anden gang sendte arbejdsgiveren hende et billede af en T-shirt med budskabet: Jeg elsker pøls.

Shila Kjær Pedersen forklarede også, at hun havde set ham rende rundt på gården – hvor hun boede – kun iført underbukser, når det var varmt. Hun synes, at hans adfærd var grænseoverskridende og havde det svært med den.

Philip Dam Hansen har over for Tvistighedsnævnet forklaret, at han sendte billeder af sig selv til eleven, fordi han skulle deltage i en temafest sammen med sin ven, der samtidig også er medejer af Troldgaarden ApS. Temaet for festen var, at man skulle klædes ud som popgruppen Nik & Jay, og Philip Dam Hansen og hans ven gik meget op i festen, forklarede arbejdsgiveren. Og eftersom Philip Dam Hansen havde talt med Shila Kjær Pedersen om festen, syntes han, at eleven skulle se billederne.

Desuden gjorde Philip Dam Hansen opmærksom på over for nævnet, at han havde fået et flirtende svar tilbage fra Shila Kjær Pedersen, efter at han havde sendt hende billederne.

Grunden til, at eleven skrev “Får da lyst til at pille” skyldes, at hun ville give arbejdsgiveren det, hun troede, at han ønskede sig – at vise sig – forklarede Shila Kjær Pedersen. Samtidig gjorde hun opmærksom på, at hun ikke har sendt billeder til arbejdsgiveren.  

Frifundet for sexchikane

Philip Dam Hansen har også oplyst over for Tvistighedsnævnet, at han kun én gang har løbet rundt udenfor på gården kun iført underbukser. Det skyldtes, at nogle smågrise var stukket af, og at det var nødvendigt at handle hurtigt for at fange dem, forklarede han over for nævnet.    

Landmanden fortalte også til Tvistighedsnævnet, at han ikke på noget tidspunkt har haft til hensigt at krænke Shila Kjær Pedersen, og at beskyldningerne om chikane har gået ham meget på. Fra arbejdsgiverens side blev det afvist, at han havde chikaneret eller krænket Shila Kjær Pedersen – og der blev desuden gjort opmærksom på, at bevisbyrden lå hos eleven. 

Tvistighedsnævnet frifandt Philip Dam Hansen for anklagen om sexchikane.

3F tilfreds med kendelse

3F Horsens & Omegn har taget ført sagen for Shila Kjær Pedersen.

- Jeg er tilfreds med kendelsen, og at vores medlem har fået en forholdsvis stor efterbetaling af elevløn. Det er vigtigt at få slået fast, at en arbejdsgiver ikke bare kan opfinde nogle regler omkring dokumentation for sygdom og så smide en elev på porten, siger Stinne Dam Jacobsen, faglig sekretær hos 3F Horsens & Omegn.

- Men det er ærgerligt, at vi ikke fik medhold i påstanden om sexchikane. Jeg synes, at det ville have været godt, hvis vi kunne have fået slået fast, at det ikke er okay som arbejdsgiver at tro, at man har et venskabeligt forhold til en ansat og derfor kan tillade sig at sende billeder i mere eller mindre afklædt tilstand af sig selv. Samt have en atmosfære med konstante seksuelle undertoner. Man må vedkende sig sit arbejdsgiveransvar. Jeg synes ikke, at eleven er blevet behandlet pænt på praktikstedet, siger Stinne Dam Jacobsen.

Shila Kjær Pedersen fik efter fyringen hos Troldgaarden ApS senere arbejde som fodermester på en gård med kvæg. Efter et halvt år blev hun og den nye arbejdsgiver enige om, at hun kunne gøre sin uddannelse til faglært landmand færdig. Derfor skal Shila Kjær Pedersen i slutningen af denne måned på sit sidste skoleforløb på uddannelsen.

- Jeg er rigtig glad for at være elev her, siger hun.