Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).

Fra lørdag skal udenlandske arbejdere have en døgn-gammel corona-test med sig fra hjemlandet for at kunne komme til Danmark og arbejde. Dermed øger regeringen kravet til udenlandsk arbejdskraft markant.

I et gammelt landsted på en lukket vej i Bjæverskov bor Bartek og 70 andre polske byggearbejdere. Her bor de tæt sammen, når de ikke bygger supersygehuse i København. Nu vil regeringen have, at folk som Bartek og hans kollegaer har en negativ corona-test, som er maksimalt 24 timer gammel før de må komme til Danmark.
Anders Palm Olesen

Fra lørdag skærpes corona-kravene til såkaldt vandrende arbejdstagere – udenlandske arbejdere, der pendler ud og ind af Danmark for at arbejde.

Det sker som en reaktion på de mange nye mere smitsomme mutationer af corona-virus, som er opstået i blandt andet England og Sydafrika – og som nu truer med at sprede sig ukontrollabelt og skabe pres på sygehusene.

Det meddeler beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelse.

Her fremgår det, at udenlandske grænsependlere fra lørdag 9. januar klokken 17.00 skal kunne fremvise en negativ corona-test, der er maksimalt 24 timer gammel. Kan de ikke det, kan de ikke få lov til at rejse ind i Danmark.

Samtidig lægger regeringen op til, at arbejdsgivere kan pålægges at sørge for, at deres udenlandske ansatte tager en ny negativ test indenfor 72 timer efter de er kommet til Danmark.

Hidtil har udenlandske arbejdere måtte rejse ind i Danmark, hvis de havde en negativ corona-test, der højest var 72 timer gammel. 

LÆS OGSÅ: Østarbejdere bor tæt, men frygter ikke corona-virus:- Jeg dør også, hvis jeg ikke tjener penge

De skærpede krav sker som en del af større krav generelt for at få lov til at rejse ind i Danmark, som regeringen har fremlagt.

- Det er helt afgørende, at vi får styr på smitten af hensyn til folkesundheden, men også fordi det er en forudsætning for, at vi får vores økonomi og arbejdsmarked tilbage på sporet. I England kan vi se, hvor hurtigt den britiske corona-variant har spredt sig, og vi har også set tilfælde i Danmark, siger fungerende beskæftigelses- og ligestillingsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

- Vi skal forebygge, at smittede personer, der rejser ind i landet, starter nye smittekæder.  Derfor lægger regeringen op til at skærpe krav til test af vandrende arbejdskraft, der kommer til Danmark, siger hun.

Corona-smitte har spredt sig blandt udenlandske arbejdere før

Allerede i foråret advarede flere 3F-arbejdspladser og fagforeningsfolk imod, at udenlandske arbejdstagere kunne rejse uhindret og utestet ud og ind af Danmark, mens resten af landet var underlagt en stram og omfattende lockdown.

Siden har Fagbladet 3F beskrevet flere tilfælde, hvor corona-smitte har spredt sig fra udenlandske arbejdstagere til dele af det danske samfund. 

Det skete blandt andet på et Danish Crown-slagteri i Ringsted, hvor polske ansatte uforvarende tog corona-smitten ind på slagteriet, hvorfra den spredte sig til byen og kommunerne i omegnen.

LÆS OGSÅ: Smittespredning på Sjælland udspringer fra slagteri i Ringsted

Også i byggebranchen og på mink-farme har der været tilfælde af omfattende smitte blandt de såkaldte vandrende arbejdstagere.

Senest blev byggeriet af et nyt supersygehus i Odense, Nyt OUH, ramt af et omfattende smitteudbrud blandt de udenlandske ansatte, hvor 60 fik corona-virus samtidig.

Her var ledelsen advaret om, at de udenlandske ansatte boede tæt, badede sammen og pendlede til arbejde sammen, men valgte ikke at reagere, før smitten havde spredt sig.

LÆS OGSÅ: Delte omklædningsrum med 17 andre: José fik coronavirus, mens han arbejdede på supersygehus

Udbruddet kom efter, at regeringen havde fremlagt nye retningslinjer for, hvordan smittespredning skulle bremses mellem udenlandske arbejdere ved blandt andet at kræve at de boede på hvert sit værelse og havde mulighed for at holde mindst to meters afstand mellem sig. 

Dele af de nye rammer for at få lov at arbejde i Danmark kræver en lovændring. Derfor vil regeringen hurtigst muligt indkalde Folketingets partier til politiske forhandlinger om forslaget.

- Det håber jeg, at Folketingets partier vil støtte op om, siger fungerende beskæftigelses- og ligestillingsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

På trods af det manglende lovgrundlag for dele af forslaget, træder kravet om en test indenfor 24 timer i kraft fra lørdag klokken 17.00, fremgår det af pressemeddelelsen fra Beskæftigelsesministeriet.