Det var en historisk begivenhed, da arbejdere fra især landbruget og kulindustrien og på tværs af kaster (samfundsklasser) torsdag 26. november mødtes i udkanten af den indiske hovedstad Delhi og strejkede for deres rettigheder.

Det skønnes, at omkring 250 millioner arbejdere på tværs af landet fra forskellige sektorer var repræsenteret, og det gør generalstrejken til den største i verdenshistorien. Det skriver den globale fagforening Industriall Union på deres hjemmeside.

Med sit store fremmødetal har strejken betydet, at blandt andet kulproduktionen har været helt sat ude af værk i de to dage, hvor protesterne nåede deres højdepunkt. Alligevel har kun et meget lille fåtal af vestlige medier valgt at dække begivenhederne, og selv i Indien er det kun den mere venstreorienterede del af pressen, der har omtalt protesterne.

Opgør siden september

Oprøret fra arbejderne har ulmet meget af det corona-indhyllede 2020, hvor den indiske regering, der er ledet af premierminister Narendra Modi, vedtog en række love og reformer, der blandt andet har forringet arbejdernes rettigheder samt slækket på regler inden for landbrugssektoren, så landmændene ikke længere er sikret minimumspriser.

Det er især landmændene, der har udtrykt utilfredshed ved de seneste reformer. Her lyder kritikken, at de nye reformer vil skabe et for ukontrollerbart marked, der gør det nemt for større virksomheder at udkonkurrere de mindre landbrug. 

- Vi vil miste vores marker, og vi vil miste vores indkomst, hvis regeringen lader de store virksomheder om at bestemme priserne og købe afgrøderne, fortæller en af lederne bag protesten, Gurnam Singh Charuni, til BBC.

Imens har den indiske regering med det hindunationalistiske Bharatiya Janata Parti i spidsen afvist, at de omdiskuterede reformer vil få konsekvenser for landmændene.

Farlig tendens

Den indiske regerings nye reformer får stor betydning for de knap 450 millioner andre arbejdere i Indien. Helt konkret vil den nye lovgivning i fremtiden gøre det lettere for arbejdsgivere at fyre medarbejdere med kort varsel, og så bliver det ved lov sværere for arbejderne i Indien at organisere sig i fagforeninger.

Flere indiske fagforeninger har i kølvandet på reformerne beskyldt den indiske regering for at udnytte corona-krisen til at forringe arbejdstagerrettighederne.

Og den tendens kan Jesper Nielsen, der afdelingsleder for 3F’s internationale kontor, også nikke genkendende til.

- Vi ser flere og flere lande gennemføre forringelser af arbejdstagerrettigheder med det argument, at det er et middel for at sætte gang i væksten efter nedlukningerne, fortæller han.

Hos 3F International arbejder man blandt andet med at styrke arbejdstagerrettigheder på globalt plan. Derfor ser Jesper Nielsen også de strejkende arbejdere i Indien som allierede.

- Vi begyndte allerede i januar at se demonstrationer poppe op, fordi de forskellige delstater i Indien har suspenderet mange af arbejdstagerrettighederne. Derfor har vi også bragt vores bekymring op for de danske politikere. For vi kan ikke se passivt til, at så mange mennesker får frataget helt basale krav og rettigheder som arbejdere, siger han.