Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Det er tiltrængt, når den nye ligestillingsminister Peter Hummelgaard nu har varslet trepartsforhandlinger om at bekæmpe seksuel chikane i lavtlønnede brancher som tjener- og kokkefag. Men der skal nye regler på bordet for at ændre noget for alvor, mener 3F.

- Det kan ikke være rigtigt, at vores kollegaer i 2020 fortsat skal opleve seksuel chikane, siger Søren Heisel, forbundssekretær og ansvarlig for ligestilling i 3F.
Joachim Rode

Der er stor glæde hos fagforeningen 3F og hos Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) over, at Peter Hummelgaard (S) som en af sine første handlinger som ny ligestillingsminister har varslet, at han vil indkalde til trepartsforhandlinger om sexchikane.

Men 3F kommer til bordet med klare krav, fortæller Søren Heisel, forbundssekretær og ansvarlig for ligestilling i 3F.

- Det kan ikke være rigtigt, at vores kollegaer i 2020 fortsat skal opleve seksuel chikane. Derfor går vi til forhandlingerne med ønske om at få indført et indirekte objektivt arbejdsgiveransvar, så vi kan få forebygget den uhensigtsmæssige adfærd og kultur, siger han.

- Med tanke på efterårets massive fokus på seksuel chikane har jeg næsten ikke fantasi til at forestille mig, at arbejdsgiverne ikke vil være med til at forebygge en udfordring, der er for udbredt på arbejdsmarkedet, siger Søren Heisel.

LÆS OGSÅ: Minister vil have trepartsforhandlinger om seksuel chikane

Samme budskab lyder fra FH’s formand, Lizette Risgaard, som vil have godtgørelsen for seksuelle krænkelser hævet til op til 12 måneders løn i stedet for de 33.000 kroner, som niveauet ligger på i dag.

- For os er det afgørende, at arbejdsgiverne skruer tempoet for forebyggelse af seksuelle krænkelser i vejret, siger hun til pol.dk.

Minister: Sexchikane rammer oftest lavtlønnede

Det er netop med baggrund i efterårets mange #MeToo-skandaler, at ligestillingsminister Peter Hummelgaard har varslet forhandlinger om nye rammer for at bekæmpe seksuel chikane på danske arbejdspladser.

Kokkeelever udsat for sexchikane: Chefen spurgte, om jeg havde fået pik hele natten

Men modsat mange af sagerne fra det danske mediebillede, som handlede om sexchikane blandt politikere og mediefolk, er ministerens fokus på faggrupper, der ofte er glemt i mediernes dækning.

- Vi kan se i undersøgelserne, at det er de lavtlønnede og dem med de korteste uddannelser, der er hårdest ramt af seksuelle chikanerier. Det er servitricerne på restauranterne, sekretærerne på kontorerne og lærlingene på byggepladserne, og de har også brug for vores hjælp, siger Peter Hummelgaard til pol.dk. 

Fagforening: Endelig sker der noget

En af de faggrupper, der oftest er udsat for sexchikane herhjemme, er tjenere. Fagbladet 3F har tidligere beskrevet, hvordan kvinder i restaurationsbranchen bliver udsat for chikane.

LÆS OGSÅ: 50 kvinder: Her er vores historier om sexchikane

Hos 3F’s gruppe for Privat Service, Hotel og Restauration (PSHR) er der stor tilfredshed med planerne om endelig at gøre noget for de mange faglærte, der bliver ramt af sexchikane dagligt.

- Vi er meget glade og meget tilfredse med den nye ministers udmelding, og vi vil omgående forberede os på de kommende forhandlinger. Især hotel- og restaurationsbranchen er en udsat branche, hvor vi ved, at seksuel chikane og sexisme findes i stort omfang, men hvor der længe ikke er sket noget, siger Peter Lykke Nielsen, forhandlingssekretær i 3F PSHR.

I 2019 viste en undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder, at 37 procent af elever i hotel- og restaurationsbranchen har været udsat for uønskede tilnærmelser eller krænkelser i deres læretid. 

LÆS OGSÅ: Ønske til ny ligestillingsminister: Tag hånd om #MeToo

Et af de store problemer med den omfattende seksuelle chikane er, at ansvaret er vanskeligt at placere. 3F har derfor længe ønsket bedre muligheder for at placere ansvaret.

- Det er ikke i orden, hvis en arbejdsgiver forholder sig passivt til seksuel chikane på sin arbejdsplads. Han eller hun skal aktivt tage initiativer til at komme chikanen til livs. Sker det ikke, skal de kunne stilles til ansvar – det, der også kaldes “objektivt, indirekte ansvar”, siger Peter Lykke Nielsen.

Ligesom FH’s formand efterlyser han større godtgørelser til de ansatte, der bliver udsat for sexchikane.

- Vi skal have et sanktionsniveau, der kan mærkes, og som står bedre i proportion med den skade, der sommetider forrettes, siger Peter Lykke Nielsen. 

Arbejdsgivere: Reglerne er fine, som de er

Hos Dansk Arbejdsgiverforening ser man frem til forhandlingerne hos Ligestillingsministeriet, men herfra lyder der mere varsomme toner end hos 3F og FH.

- Der findes allerede et klart arbejdsgiveransvar, og det vedkender vi os. Men det betyder også, at vi ikke er indstillet på at skærpe det yderligere. At gøre det ville ikke sikre en bedre kultur, men helt sikkert et større juristeri, siger viceadministrerende direktør Pernille Knudsen til pol.dk.

Dermed er der lagt op til, at parterne ved forhandlingsbordet starter langt fra hinanden. Men det er ministeren forberedt på, fortæller han.

- Både arbejdsgivere og lønmodtagere er enige om, at seksuelle krænkelser er et kæmpe problem. Og når vi kalder til trepartsdrøftelser, så er det altså ikke for at hyggesnakke, så er det, fordi treparten historisk har vist sig at være en effektiv problemknuser for store samfundsudfordringer, siger Peter Hummelgaard.