Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Mange danskere risikerer at ende ud med et stort skattesmæk næste år, hvis de ikke tjekker deres forskudsopgørelse. Her får du et overblik over, hvad du skal være opmærksom på.

I år skal du være særligt opmærksom på, om dit kørselsfradrag er sat korrekt.
Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Nu er det nu, at det går løs. I denne uge er der blevet åbnet for forskudsopgørelsen for 2021 inde på Skats hjemmeside, og myndighederne opfordrer alle til at give den et ekstra gennemsyn i år. 

Corona-nedlukningen har nemlig haft indflydelse på mange danskeres arbejde og jobsituation og kan også få det i 2021. Og det giver gode betingelser for et stort skattesmæk.

Så der er god grund til at tjekke den efter, lyder beskeden fra Henning Boye Hansen, der er chefkonsulent i skat ved revisorfirmaet BDO.

- I modsætning til årsopgørelsen bliver forskudsopgørelsen ikke mødt med særligt meget spænding. Kun hver fjerde dansker tjekker deres forskudsopgørelse, og det er altså ikke helt godt. For forskudsopgørelsen er det sikreste værn mod en stor restskat, fortæller han.

Forskudsopgørelsen er et budgetskema, hvor man angiver, hvad man regner med, at man skal betale skat af til næste år. Men forskudsopgørelsen vil også indeholde skattemyndighedernes eget bud på dine skattemæssige fradrag og indkomst.

Det er den, der afgør, om du i fremtiden skal have penge tilbage i skat, eller om der vanker et skattesmæk.

Henning Boye Hansen peger dog især på tre ting, som man skal være opmærksom på, hvis man gerne vil undgå at betale penge tilbage til Skat.

Befordringsfradraget

Befordringsfradraget – også kendt som kørselsfradraget – er et af de mest brugte fradrag af danskerne. Det er muligt at få befordringsfradrag for alle typer lønnet arbejde, hvis du sammenlagt kører mere end 24 kilometer til og fra arbejde.

Retten til befordringsfradrag gælder både kørsel med bil, bus, tog eller cykel. Din arbejdsgiver må bare ikke betale for udgifterne, der er forbundet med din rejse.

Man kan heller ikke få befordringsfradrag, hvis man arbejder hjemme, eller hvis man i en periode har været hjemsendt eller fyret.

- Mange har i år oplevet at være hjemsendt eller tvunget til at arbejde hjemmefra i perioder på grund af corona, og det kan muligvis følge med ind i 2021. Derfor er det meget vigtigt at tjekke, om man nu ikke har fået sat sit befordringsfradrag for højt, fortæller Henning Boye Hansen og tilføjer:

- De fleste danskere tror fejlagtigt, at fradragene ikke har den store betydning, men det er dem, der virkelig kan gå ind og drille og koste en stor restskat i fremtiden.

Hos BDO har man selv forsøgt at regne sig frem til, hvor mange kroner og øre det kan koste i restskat, hvis man tidligere i år har været hjemsendt og ikke rettet sin forskudsopgørelse efter det.

Bor du for eksempel i en afstand af 60 kilometer fra dit arbejde, udgør dit daglige befordringsfradrag i 2020 et beløb på 188 kroner. Men har du været hjemsendt siden mandag 9. marts 2020 og er fortsat med det ind til efter påske, vil du i den periode have haft 23 dage, hvor du ikke har skullet møde på arbejde. Det skærer 4.324 kroner af dit befordringsfradrag for 2020 og kan derfor give dig en restskat på omkring 1.100 kroner. 

Det er også relevant at rette sit befordringsfradrag, hvis man har skiftet til et job tættere på eller har taget barselsorlov, understreger Henning Boye Hansen.

- Fradraget beregnes ud fra, hvor mange kilometer man pendler mellem ens bolig og arbejdsplads. Så hvis den afstand pludselig forkortes, skal det selvfølgelig oplyses i systemet.

Rentefradraget

Har du købt ny bolig eller fået omlagt nogle af dine lån, så er det også nødvendigt at tjekke, om Skats eget skøn af dit rentefradrag stadig passer.

Rentefradrag dækker nemlig alle de lån, som du betaler renter på, uanset om det er banklån eller lån fra et andet finansieringsfirma.

- Hvis man for eksempel får omlagt sit lån, så man får lavere renteudgifter, end dem man havde sidste år, er det en god idé at få det skrevet ind i forskudsopgørelsen, siger Henning Boye Hansen.

I tilfælde af, at man har købt en ny bolig, er det også vigtigt at få det ind i forskudsopgørelsen. På den måde er man sikker på, at man betaler den rigtige ejendomsværdiskat.

Indkomst

Selvom det er fradragene, der kan skabe mest rod i skatten, kan det dog stadig være klogt også at kigge nærmere på den indkomst, som Skat har regnet sig frem til i forskudsopgørelsen.

Er du for eksempel en af de over 20.000 3F’ere, der var fuldtidsledige i de første måneder efter corona-nedlukningen, eller du har været nødt til at gå ned i løn, så skal du gå ind at rette i dine oplysninger om indkomst.

Men en god tommelfingerregel er, at hvis man tjener under 31.300 kroner om måneden før arbejdsmarkedsbidrag, er det bedst at sætte indkomsten for lavt end for højt, hvis man vil undgå en restskat. Det skyldes, at beskæftigelsesfradraget – det vil sige fradrag, der beregnes automatisk ud fra indkomsten – ville blive sat for højt.

Kommer din årsindkomst før arbejdsmarkedsbidrag til at ligge i intervallet 31.300 kroner om måneden og 48.100 kroner om måneden, er det dog ligegyldigt, om din årsindkomst står for højt eller lavt.