Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

For at sikre virksomheder og den danske eksport mod nedlukninger er regeringen klar med et vidtgående lovforslag, der vil give arbejdsgiverne mulighed for at tvinge deres medarbejdere til at blive testet for covid-19.

Et lovforslag fra regeringen kan betyde, at lønmodtagerne på arbejdsgiverens kommando skal åbne munden og få taget en corona-test. Dog kun i en afgrænset periode frem til 1. juli næste år.

Står det til regeringen vil landets arbejdsgivere inden for kort tid kunne kræve, at deres medarbejdere tager en corona-test.

Folketinget hastebehandler torsdag et forslag fra regeringen, som – hvis det vedtages – vil betyde, at arbejdsgiverne frem til 1. juli 2021 vil kunne tvinge deres medarbejdere til at blive testet for covid-19. Og når resultatet af testen er klar oplyse deres arbejdsgiver om, hvorvidt de er smittede eller ej.

- Jeg vil gerne understrege, at arbejdsgiverne ikke får carte blanche til at tvinge ansatte til at tage en corona-test. Der skal altid være en saglig begrundelse, og det drejer sig kun om test af covid-19, udtaler beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i et skriftligt svar til Fagbladet 3F.

Et vidtgående redskab

Ministeren understreger, at lovforslaget støttes af arbejdsmarkedets parter.

- Vi står i en helt ekstraordinær situation, hvor det er helt nødvendigt at give arbejdsgiverne et redskab til at få nedsat risikoen for spredning af corona både blandt danske ansatte og ikke mindst udenlandsk arbejdskraft, siger Peter Hummelgaard.

- Det er vidtgående, og derfor har vi sat en udløbsdato på lovforslaget, for det bør ikke være normalen, at vi skal gribe til så vidtgående redskaber, siger han.

Arbejdsgivere er glade

Lovforslaget vækker glæde i Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

- Vi har allerede set, at udbruddet af corona-virus i Nordjylland har fået negative konsekvenser for virksomheder, som sælger til udlandet. Flere kræver, at danske virksomheder skal kunne dokumentere, at deres varer er produceret i et corona-frit miljø for at kunne eksportere, siger administrerende direktør i DA, Jacob Holbraad.

Nægter man som ansat at blive corona-testet, går det fagretlige system i gang. Og så risikerer man at få en advarsel og i yderste konsekvens en fyreseddel.

Så vidt forventer DA ikke, at det kommer. Her ser man ikke muligheden for test af medarbejdere som tvang eller en trussel, men et redskab, som skal være med til at bremse smittespredning og forebygge lukning af virksomheder eller afdelinger på en virksomhed på grund af corona.

- I alle disse tilfælde kan lovforslaget være en stor hjælp for virksomhederne til at sikre en corona-fri produktion og bremse udbruddet af corona-smitte, siger Jacob Holbraad.

3F: Ikke tilhænger af tvang

I 3F er begejstringen knap så stor.

- Jeg er bestemt ikke nogen tilhænger af tvang. Det er afgørende, at forslaget alene er møntet på covid-19, siger 3F’s næstformand Tina Christensen.

- Jeg bider også mærke i, at beskæftigelsesministeren understreger, at der ikke er tale en blankocheck til, at virksomhederne kan pålægge test for covid-19, at der altid skal fremlægges en saglig begrundelse, samt at lovforslaget kun gælder i en afgrænset periode, siger hun.

Må ikke misbruges

Tina Christensen understreger, at 3F kommer til at følge udviklingen nøje.

- Det er en svær problemstilling, og der er ingen lette svar, når man skal bekæmpe covid-19 og samtidigt sikre danske job. Vi skal også huske, at der for eksempel er folk på byggepladserne, der kan være utrygge over, om vandrende arbejdstagere kan indføre smitten fra deres hjemland, siger hun.

- Der kan også være særlige forholdsregler, man er nødt til at tage i for eksempel fødevareproduktionen. Men det er naturligvis en balancegang, og det er klart, at det her ikke må misbruges, siger Tina Christensen.

Medarbejdere skal ikke stå alene

Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører i Folketinget, Christian Juhl, ønsker, at arbejdsmiljørepræsentanter, tillidsfolk og de faglige organisationer på en virksomhed bliver inddraget, hvis en arbejdsgiver kræver en eller flere medarbejdere testet.

- Medarbejderne skal ikke stå alene i den situation. Det her er et vidtgående indgreb, der giver arbejdsgiverne ret til at indhente helbredsoplysninger om de ansatte. Normalt sker den slags i dialog. Ikke ved et diktat, siger Christian Juhl.

- Og test i sig selv forhindrer ikke spredning af smitte. Det gør den forebyggende indsats, siger han.