Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Racisme er blevet mere udbredt i Danmark, mener hver tredje 3F’er. Men i det daglige griber fåtallet ind, hvis de for eksempel overværer racistiske kommentarer på arbejdet. Danskerne er slet ikke trænet i at sætte ord på diskriminationen, siger ekspert

8.280 3F’ere er blevet spurgt, og 37 procent svarer, at racismen er “blevet mere udbredt i løbet af de seneste 10 år”. 16 procent svarer “mindre udbredt”.
Henrik Bjerregrav (arkiv)

Det er mere end hver tredje 3F’er, der siger ja til, at racismen i Danmark er vokset.

Det viser en rundspørge, som analysebureauet Analyse Danmark har lavet for Fagbladet 3F i midten af september 2020.

8.280 3F’ere er blevet spurgt, og 37 procent svarer, at racismen er “blevet mere udbredt i løbet af de seneste 10 år”. 16 procent svarer “mindre udbredt”.

At flere noterer sig en stigende racisme kommer ikke bag på Mira Skadegård, der er adjunkt ved Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet. 

- Det er blevet mere legitimt, også fra regeringens og politikeres side, at være mere åbenlys i det diskriminerende sprog. Og så ser resten af samfundet også en legitimering af det, siger Mira Skadegård, der blandt andet forsker i, hvordan diskrimination optræder i hverdagssituationer.

838 af de adspurgte i Analyse Danmarks undersøgelse har enten selv indvandrerbaggrund eller er efterkommere og er samtidigt i job.

Ud af denne gruppe nikker 35 procent til, at de har oplevet, at kollegaer eller andre på arbejdspladsen har kommenteret eller sagt vittigheder med udgangspunkt i deres sprog, etniske ophav, hudfarve eller religion.

Omvendt siger hele 80 procent af de adspurgte med dansk baggrund, der samtidigt er i job, at de ikke har oplevet den slags kommentarer eller vittigheder om deres kollegaer.

Mira Skadegård siger, at det er karakteristisk, at så mange adspurgte med dansk baggrund ikke registrerer en diskriminerende tone.

- Vi er i Danmark simpelthen ikke trænet til at genkende diskrimination, og så vil folk være meget lidt tilbøjelige til at se det, når det sker. For vi er opdraget med jokes og dét, man kan kalde “velmenende diskrimination”.

Hun forklarer, at det hænger sammen med, at den fremherskende holdning i Danmark længe har været en benægtelse af, at racisme overhovedet finder sted her i landet.

- Vi har levet lidt højt på en myte om, at der ikke er racisme i Danmark. Samtidigt hænger vi fast i en lidt gammeldags opfattelse af, hvad racisme er: At det handler om onde mennesker, der vil noget grimt mod nogle andre. Men racisme handler i langt højere grad om de underlæggende strukturer, og det samfund, vi vokser op i, og det er meget mere subtilt end den der direkte form, siger Mira Skadegård.

Vi er ikke ens

Lotte Holck, der er lektor på CBS og blandt andet forsker i diversitet på arbejdspladser, mener også, at danskernes selvforståelse har betydet, at man i nogle tilfælde på arbejdspladserne overser problemerne. 

-  Vi ser os selv som meget tolerante i Danmark. Når man har sådan en selvforståelse, kan man let overse diskrimination på arbejdspladsen. Vi har historisk været et meget homogent land med homogene arbejdspladser, så diskrimination har ikke været noget, arbejdspladserne oplevede som nødvendigt at tale om. Vi forventede, at vi var ens og tænkte ens, siger Lotte Holck og fortsætter:

- Men flere og flere organisationer bliver mere heterogene i forhold til etnicitet, køn, forskellige aldersgrupper, seksuel orientering, uddannelsesbaggrund, livsomstændigheder med videre, og med denne forskellighed finder vi ud af, at vi oplever og opfatter ting meget forskelligt, siger Lotte Holck.

Ifølge Lotte Holck har der på nogle arbejdspladser eksisteret en forventning om, at nye medarbejdere tilpasser sig, accepterer jargonen og ikke siger fra. 

- Og når man rekrutterer, er den gængse måde også at gå efter de personer, man vurderer, vil passe ind uden problemer. Men vi ser et skift nu, hvor flere og flere virksomheder gerne vil udfordres på deres egen kultur, siger hun.

Få griber ind

Af alle de 3F’ere, der har oplevet diskriminerende vittigheder eller kommentarer gå ud over kollegaer – i alt 1.541 – valgte 20 procent at gribe ind, viser Analyse Danmarks undersøgelse også. Kun seks procent gik til chefen eller arbejdsmiljø- eller tillidsrepræsentanten.

Der kalder på en kulturændring, mener Lotte Holck. Og drager en parallel til mobning i skolegården, hvor det ikke kun er mobberen, der er skyldig, men også dem, der ikke griber ind. 

- Det er ikke den, der er udsat, der skal sige fra. Det er dem, der overværer det, og som ikke reagerer. Og så er det ledelsens pligt at skabe en virksomhedskultur, hvor der er skabt nogle klare rammer for, hvordan man taler om hinanden. 

Mira Skadegård forklarer, at politi og andre autoriteter har tendens til at affeje eller underkende diskrimination og racisme. Det kan give udfald i en slags dobbelt diskrimination: Ikke kun udsættes man for den “vold”, diskriminationen er. Men derefter er der heller ingen mulighed for støtte eller oprejsning:

- Det er meget voldsomt at stå i den situation, så mange vælger ikke at rapportere, fordi de ikke bliver hørt, forklarer Mira Skadegård.

- Igen handler det om, at vi simpelthen ikke er uddannede til at genkende det og tale om racisme. Vi har ikke et sprog for det – vi ved ikke, hvad vi skal gøre. Det er ikke, fordi folk er onde – vi er bare ikke opdraget eller trænet i at tale om det, og så er det lettere at affeje eller benægte, at det finder sted, forklarer Mira Skadegård.

Vi er blevet bedre

Lande som USA, England og Tyskland har generelt en større bevidsthed om racisme på grund af deres historie, end Danmark har, forklarer hun.

- Men efterhånden er vi også her i landet begyndt at tage det mere seriøst. Vi kan ikke rigtigt undgå det længere, siger Mira Skadegård.