Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Et stort gartneri har måttet betale en bod, fordi virksomheden sendte faste medarbejdere hjem under corona-krisen og hyrede andre folk.

63-årige Anita Pedersen arbejdede i 30 år hos det store gartneri Knud Jepsen, men hun må ikke længere betræde virksomhedens matrikel.
Niels Åge Skovbo

16 fastansatte medarbejdere blev i foråret sendt hjem fra deres job med henvisning til manglende arbejde på det store jyske gartneri Knud Jepsen. Men samtidig tog virksomheden i Hinnerup ved Aarhus adskillige unge og løsarbejdere ind til arbejde på gartneriet, der har omkring 100 medarbejdere.

Det var ifølge 3F et brud på de regler for hjemsendelse af medarbejdere under corona-krisen, som 3F og arbejdsgiverforeningen GLS-A havde lavet forinden.

3F Aarhus Rymarken rejste derfor en faglig sag. Den endte med, at gartneriet Knud Jepsen har efterbetalt 140.000 kroner i såkaldt bod. Beløbet dækker såvel brud på aftalen om corona-hjemsendelse som manglende godkendelse af aftaler om fast løn.   

- Arbejdsgiveren har udnyttet corona-krisen til at erstatte trofaste medarbejdere med unge mennesker, der har arbejdet til en betydelig lavere løn. Det er et trist menneskesyn. De faste medarbejdere har fået en meget dårlig behandling af arbejdsgiveren, siger Thomas Møller, formand for Den Grønne Gruppe hos 3F Aarhus Rymarken.           

Sendt hjem trods travlhed

Som følge af corona-pandemien lavede 3F og GLS-A i februar en aftale om, at arbejdsgivere på det grønne område kunne sende medarbejdere hjem uden – som normalt – at skulle varsle det i forvejen. Til gengæld forpligtigede medlemsvirksomhederne hos GLS-A sig til at tage de hjemsendte medarbejdere ind som de første, når virksomhederne igen havde brug for arbejdskraft.    

Blandt de hjemsendte medarbejdere på blomstergartneriet Knud Jepsen var 63-årige Anita Pedersen, der derfor for første gang i sit arbejdsliv måtte melde sig ledig på arbejdsmarkedet.

- Personalechefen sagde til mig, at det var nødvendigt, at jeg blev sendt hjem, fordi der ikke var noget at lave. Jeg sagde, at vi havde drøntravlt, men det kunne ikke passe, sagde han. Dagen efter var der flere nye skolepiger på arbejde. Jeg synes ikke, at det var rimeligt, siger Anita Pedersen, som kontaktede sin fagforening.

Afskedssalut efter 30 år

3F’eren har arbejdet på gartneriet i 30 år. I de første 28 år var hun ansvarlig for pakkeriet i gartneriets store afdeling, de sidste to år arbejdede hun på lidt nedsat tid som gartneriarbejder i dets lille afdeling. Det var efter eget ønske, fordi hun gerne ville have mere tid til sine børnebørn.

- Jeg har ofret næsten alt for arbejdspladsen i 28 år, hvor jeg ofte har haft overarbejde og gået på arbejde på helligdage. De burde påskønne deres medarbejdere, men gør det ikke. Tidligere var der mange personalegoder, men nu er ikke meget tilbage. Der er ikke meget personalepleje. Det er ærgerligt, siger Anita Pedersen. 

Hun fortæller, at gartneriet hverken gav hende en gave eller andet i forbindelse med hendes 30-års jubilæum i september eller hendes fratrædelse i oktober, hvor hun gik på efterløn. 

- To-tre minutter før min sidste arbejdsdag var slut, kom personalechefen og sagde tak for et godt samarbejde gennem 28 år. Men de sidste to år var ikke noget at råbe hurra for, sagde han. Derefter fik jeg at vide, at jeg ikke måtte betræde gartneriets matrikel eller besøge en god kollega, som bor i et hus dér. Og når dine kollegaer kommer på besøg, må de ikke have blomster fra gartneriet med til dig, sagde han. Så ringede klokken tre, og så sagde jeg til ham, at nu går jeg ud i friheden, fortæller Anita Pedersen.    

- Jeg var glad for kollegaerne, som jeg stadig har kontakt med. Men jeg synes faktisk, at det var dejligt at komme derfra. Jeg har slet ikke savnet mit arbejde i fem minutter siden. Jeg nyder at være på efterløn, siger hun.

Ingen kommentarer

Direktør og medejer af A/S Knud Jepsen, Frands Jepsen, henviser til gartneriets produktionschef for kommentarer til sagen.

- Vi har ikke en masse kommentarer. Ud over, at det er rigtigt, at der har været en sag, og at vi har løst den mellem parterne, altså 3F og os. Og så vælger vi egentlig bare at se fremad, siger Søren Korup, der også er medejer af gartneriet.

Han ønsker ikke at kommentere på kritikken fra hverken 3F eller Anita Pedersen.

Gartneriets personalechef, Claus Balslev, oplyser, at han ingen kommentarer har til kritikken fra Anita Pedersen.