Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Aabenraa Kommune ønsker ikke flere slumlejrsager, og har derfor ført tilsyn med overnatningsforholdene for chauffører hos 20 transportfirmaer i Padborg-området. Men kommunen varslede alle firmaerne 14 dage før.

Skærpet tilsyn skal forhindre gentagelse af slumlejrsagen i Padborg, men Aabenraa Kommune advarede firmaerne 14 dage før tilsynet.
Privat

For at forhindre en gentagelse af slumlejrsagen i Padborg, har Aabenraa Kommune skærpet kontrollen og tjekket 20 transporfirmaer i Padborg-området. Men kommunen advarede alle firmaerne 14 dage før, tilsynet kom på besøg.

Hvis man spørger Peter Hasle, professor på Syddansk Universitet og ekspert i arbejdsmiljø, var det ikke verdens bedste idé.

- Hvis der er tale om fïrmaer, der er ude på at skjule noget eller snyde, er varslede tilsyn ikke effektive. Vi ser jo for eksempel også, at Arbejdstilsynet laver uvarslede tilsyn ude på byggepladserne, siger Peter Hasle, professor på Syddansk Universitet og ekspert i arbejdsmiljø. 

Han pointerer, at varslede tilsyn godt kan give mening.

- Hvis de foretages hos firmaer, der reelt er interesserede i en gennemgang af arbejdspladsens og feedback, der kan forbedre arbejdsmiljøet, siger han.

Vil ikke se ny slumlejrsag

Kommunens mål er at forhindre en gentagelse af slumlejrsagen hos Kurt Beier Transport A/S, som Fagbladet 3F afslørede i oktober 2018.

Her kom det for dagens lys, at filippinske chauffører boede bag pigtråd i containere under kummerlige forhold og fik ned til 15 kroner i timen for lange arbejdsdage i lastbilerne.

Slumlejrsagen førte til kommunens beslutning om skærpet kontrol, hvor 20 transportvirksomheder blev valgt ud via luftfoto af Padborg-området og ud fra flere kriterier. Blandt andet at de lå på større eller mindre pladser eventuelt med afskærmede arealer.

Formanden for Aabenraa Kommunes “Vækstudvalg for Land og By”, Philip Tietje (V), ville også helst have haft uanmeldte besøg på de 20 virksomheder.

- Men vores jurister oplyste os om, at vi ikke må komme uanmeldt, og så vurderede udvalget, at anmeldte tilsyn trods alt er bedre end ingenting. Det er det muliges kunst og sender et signal til de brodne kar om, at vi ikke vil acceptere ulovlig overnatning, siger Philip Tietje.

Varsler også opfølgningsbesøg

Der var ikke det store udbytte af tilsynet, der blev foretaget af et eksternt firma hen over sensommer og efterår.

Det fremgår af rapporten fra Dansk Miljørådgivning A/S, at blot et enkelt firma ud af de 20 anonymiserede firmaer fik rød markering. Den fik firmaet, fordi der var chauffører, der overnattede i telthaller, containere eller lignende uden godkendelse.

Det fremgår også, at tilsynet ikke måtte få adgang til alle lokaler og heller ikke måtte tage fotos på den pågældende virksomhed.  

- Ja, tilsynsfolkene kunne ikke få lov til at se hele virksomheden, og så var der tolkningsproblemer. Men vi følger op og genbesøger firmaet med et nyt tilsyn inden årets udgang, siger Philip Tietje.

Bliver det så igen med 14 dages varsel?

 – Ja, med mindre der opstår en mulighed for at lave uanmeldte tilsyn, siger han.

Medlem af byrådet for Socialdemokratiet Kim Brandt, der var formand for 3F Aabenraa, der slumlejrsagen kørte, kalder det helt håbløst, at kommunen som øverste tilsynsmulighed ikke må føre tilsyn uanmeldt.

- Efter afsløringen af Kurt Beier Transports slumlejr i Padborg var det jo netop et uanmeldt besøg af myndighederne umiddelbart efter, der fik sat en stopper for de kummerlige forhold. Hvis uanmeldte tilsyn er ulovlige, er der noget galt, og så skal der kigges på lovgivningen, siger han.