Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Både højre og venstre side af salen presser nu beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) til at ændre de modregningsregler, som gør, at syge borgere ikke får nogle penge i invalideforsikring, mens de er i ressourceforløb.

Er du i ressourceforløb eller jobafklaring, bliver din invalidepension modregnet 100 procent. Men ikke hvis du er på sygedagpenge eller på førtidspension. Det skal der ændres på, mener både V og SF.
Arkiv /Thomas Lekfeldt / Ritzau/Scanpix

Syge borgere risikerer at gå glip af flere tusinde kroner om måneden i invalidepension.

Det sker, når de kommer i såkaldt ressourceforløb eller jobafklaring.

For når man er i ressourceforløb eller jobafklaring, siger det offentlige nemlig “haps” og trækker hele ens invalidepension fra den offentlige ydelse, man får udbetalt.

Og sådan har det været siden reformen af førtidspension og fleksjob blev indført i 2013.

Men det skal der laves om på nu. Sådan lyder det både fra højre og venstre side af Folketingssalen. Forligspartierne bag reformen mødes tirsdag med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) for at drøfte netop ressourceforløb.

En fair løsning

- Vi har diskuteret det her i årevis. Borgere på ressourceforløb bliver helt paf, når de finder ud af, at der sker en modregning på 100 procent. Og vi kan som lovgivere løse det meget simpelt. Vi skal have ændret på modregningsreglerne, og vi skal have løst det, så det er fair, siger Karsten Hønge, beskæftigelsesordfører hos SF.

Invalidepension – også kaldet invaliderente – er et forsikringsprodukt, der udbetales, hvis en person mister evnen til at arbejde på grund af sygdom eller ulykke. Typisk er det en ydelse, der udbetales hver måned.

Men nogle forsikrings- og pensionsselskaber har – netop på grund af modregningen – valgt helt at lade være med at udbetale invalidepension til borgere, når de kommer på ressourceforløb eller i jobafklaring. Det sker ud fra det argument, at pengene bare ender i den offentlige kasse.

Bedre økonomi til familien

For Hans Andersen i Venstre giver det ikke mening, at folk indbetaler til en invalideforsikring, som så senere bliver sat ud af spil.

- Det spiller en rolle for Venstre, at det skal kunne betale sig at spare op og forsikre sig bedst muligt. Det har jeg stor respekt for, at man gør, siger beskæftigelsesordfører Hans Andersen.

- Derfor vil vi gerne kigge på modregningsreglerne, så den enkelte families økonomi kan blive bedre og skabe lidt mere ro i hverdagen, siger Hans Andersen fra Venstre.

Hvorfor netop ressourceforløb

Også brancheorganisationen Forsikring og Pension har længe argumenteret for at ændre reglerne.

Her har man opgjort, at mere end 50.000 lønmodtagere har været i enten jobafklaring eller ressourceforløb, siden reformen af førtidspension og fleksjob blev indført i 2013. Den ydelse, man får i jobafklaring eller ressourceforløb, svarer til kontanthjælp.

- Der er selvfølgelig stor forskel på, hvordan de forskellige lønmodtagere er blevet ramt. Men grundlæggende er vi uforstående overfor, hvorfor man netop på ressourceforløbsydelse modregnes 100 procent. På andre offentlige ydelser, som for eksempel sygedagpenge eller førtidspension, bliver man slet ikke modregnet eller kun med 30 procent, siger Karina Ransby, der er underdirektør i Forsikring og Pension.

Også 3F ønsker modregningsreglerne ændret.

- Det er ikke rimeligt, at der sker modregning i denne ydelse, når der ikke sker modregning i andre ydelser. Det er medlemmernes egne penge, som de har betalt til via deres pensionsordning, siger den socialt politisk ansvarlige i 3F, Tina Christensen.

Hun mener heller ikke, at man bliver mere rask af at have økonomiske problemer. Tværtimod.

- Man har brug for ro omkring sin økonomi, før man kan overskue de andre ting, som skal til for at komme tilbage på arbejdsmarkedet, siger Tina Christensen.

Ved ikke hvor længe

Også Forsikring og Pension kalder det “en hård straf”, når folk kommer på ressourceforløbsydelse.

- Man går meget ned i indkomst i den periode, og mange får ydelsen i flere år. Det har skabt et hul i det økonomiske sikkerhedsnet, siger Karina Ransby.

Men kunne selskaberne ikke blot ændre deres regler og udbetale et engangsbeløb til borgere på ressourceforløb eller i jobafklaring, som så ikke blev modregnet, i stedet for en månedlig ydelse, som bliver modregnet?

- Det lyder umiddelbart som en god idé, men i praksis er det desværre ikke helt så simpelt. Problemet er bare, at man ikke ved, hvor lang tid en borger er på ressourceforløbsydelse. Hvis man for eksempel er det i gennemsnitligt to år, og udbetaler en engangssum ud fra det, så bliver det en kæmpe udbetaling, hvis en person så kun er på ydelsen i seks måneder, siger Karina Ransby

- Omvendt vil det være meget lidt, hvis personen ender med at være på ydelsen i fem år, siger hun.

Op til forligspartiernes drøftelser tirsdag ønsker beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) ikke at udtale sig, meddeler ministeriet.