Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Huller i udlændingeloven, der åbner for udnyttelse af kinesiske kokke på danske restauranter, skal lukkes med ny lov. Men der er stadig huller i osten, siger ekspert og fagforening.

Kokken Huashan Hong boede i et halvt år i et lagerrum i en velrenomeret restaurant i Københavns Indre By. Her arbejdede han 12 timer om dagen til 20 kroner i timen - uden en eneste fridag. Det er sager som hans, der skal stoppes med ny lovgivning.
Foto: Joachim Rode

Et nyt lovforslag skal lukke for svindel og udnyttelse af kinesiske kokke på danske restauranter og stramme op på de smuthuller i lovgivningen, der eksisterer i dag.

Det er målet med det nye forslag, som udlændinge- og integrationsministeren står bag.

- Vi skal ikke være naive. Der er desværre alt for mange eksempler på snyd med udenlandsk arbejdskraft. Derfor skal vi have øget kontrol af, om reglerne bliver overholdt. Og myndighederne skal have nye redskaber til at bekæmpe fusk og svindel, siger Mattias Tesfaye (S) til Fagbladet 3F.

Lovforslaget er en direkte konsekvens af, at Fagbladet 3F i vinter afslørede, hvordan kinesiske kokke og deres ægtefæller bliver udnyttet på sushi- og kinesiske restauranter i Danmark. 

LÆS OGSÅ: Mistanke om menneskehandel: Kinesiske kokke bliver udnyttet på danske restauranter

Her arbejder kinesere ofte “to-for-éns-løn” på den fuldt lovlige og meget benyttede beløbsordning, der ellers netop skal sikre, at udenlandske ansatte i danske virksomheder får mindst 36.000 kroner i månedsløn.

Flere af kineserne beskriver også, hvordan de må arbejde 80 timer om ugen til en løn på cirka 20 kroner i timen.

Dengang lovede ministeren en total gennemgang af de kinesiske kokkes vilkår i Danmark.

Samtidig lovede han at ændre lovene, og det er netop denne udnyttelse, som det nye lovforslag forsøger at forhindre, fortæller Mattias Tesfaye:

- Jeg har i medierne kunnet læse om en såkaldt “to-for-éns-pris-finte”, hvor en arbejdsgiver har hyret en udenlandsk arbejdstager, og den medfølgende ægtefælle så har arbejdet gratis for samme arbejdsgiver. Det trick er selvfølgelig helt uacceptabelt. Det forsøger vi nu at dæmme op for, siger han.

Ny lov skal stoppe svindelsager

Helt konkret vil ministeren ændre loven, så et ægtepar stadig kan komme til Danmark at arbejde på én persons arbejds- og opholdstilladelse. Men skal begge parter arbejde i samme firma, skal de have hver sin arbejdstilladelse. Dette skal forhindre, at de reelt arbejder “to-for-éns-pris”.

Fremover skal lønnen fra arbejde på danske udlændingeordninger også indbetales på en dansk lønkonto, så skattemyndighederne kan følge med i, om ansatte reelt får den løn, de skal ifølge vilkårene i deres opholdstilladelse.

Ministeren vil også give Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), som udsteder og kontrollerer arbejdstilladelser i Danmark, lov til at lave egne kontroller af forholdene for udenlandske arbejdere.

Og endelig skal SIRI have lov til at give afslag til en ansøgning, hvis de har mistanke om svindel eller vurderer, at lønnen, som den udenlandske arbejdstager er blevet tilbudt, er kunstigt høj i forhold til jobbet – hvilket igen kan tyde på svindel.

- Det synes jeg er både fair og fornuftigt. Og jeg er meget tilfreds med, at vi nu kan præsentere Folketinget for nogle konkrete løsninger, som jeg tror og håber vil gøre en forskel, siger Mattias Tesfaye.

3F: Et skridt frem, men stadig huller i loven

Lovforslaget har været i høring hos blandt andre 3F. Herfra er der både roser og torne i det nye forslag.

- I årevis har 3F forsøgt at råbe politikerne op og indføre en lovgivning, der stopper udnyttelsen af udenlandsk arbejdskraft herhjemme. Det nye lovforslag er helt sikkert et skridt i den rigtige retning, og det er vi glade for. Men der er stadig huller i osten, siger Søren Heisel, forbundssekretær i 3F.

LÆS OGSÅ: Eksperter: Nemt at snyde med beløbsordningen

I forhold til de kinesiske kokkes forhold i Danmark er det afgørende, at det nu bliver sværere for en arbejdsgiver at hyre et ægtepar, hvor den ene får løn, mens den anden arbejder gratis. 

- Det burde lukke for de fleste af de sager med det, vi kalder “kineser-finten”, hvor man får to ansatte til at arbejde for én persons løn. Men vi havde gerne set, at begge ægtefæller skulle have hver sin opholdstilladelse, siger Søren Heisel.

Samtidig står det stadig ubesvaret hen, hvad der skal ske med de virksomheder, der udnytter de lovlige ordninger.

- Vi savner stadig, at der er en klokkeklar konsekvens, når man udnytter folk. Det skal ikke være muligt at slippe for straf, som man i høj grad kan nu, siger Søren Heisel.

LÆS OGSÅ: Dømte restauranter kan fortsætte snyd: Hyrer nye kina-kokke med myndigheders accept

I mange tilfælde i dag kan en dansk restauratør stadig få godkendelse til at hyre en ny kok fra Kina eller andre tredjelande, selvom han har snydt og udnyttet sine ansatte på samme ordning.

Ekspert: Vi går efter de forkerte

Marlene Spanger forsker i migration og menneskehandel på Aalborg Universitet.

Ligesom 3F undrer hun sig over, at lovgivningen mest henvender sig imod at ramme de kinesere og andre folkefærd, der kommer til Danmark via beløbsordningen for at arbejde.

- Jeg synes, det er for letkøbt, hvis ministeren tror, at det ændrer det store at indføre de her lovændringer. Det største problem for mig er, at man stadig går efter migranterne. Det hjælper jo slet ikke dem, der er blevet udnyttet og underbetalt, når man fra regeringens side bare siger: Så må du tage hjem. Det er de forkerte, man rammer, siger Marlene Spanger.

LÆS OGSÅ: Ingen hjælp fra myndighederne: Udnyttede Kina-kokke skal sendes hjem

- Man skal huske, at det ikke bare er jobbet, migranterne mister, hvis ansættelsen afbrydes. Det er hele deres livsgrundlag. De mister deres job, bolig, opholdstilladelse – og ofte mister de også rigtigt, rigtigt mange penge, som de har betalt for at komme hertil og få jobbet til at begynde med.

Ifølge Marlene Spanger finder de restaurantejere, der gerne vil snyde, nemt ud af at gøre det fremover også.

Hun nævner eksemplet om “to-for-éns-pris”, hvor man fremover skal have hver sin arbejdstilladelse som mand og kone, hvis man vil arbejde for samme firma.

- Der kan man nemt åbne et datterselskab eller have et samarbejde med andre firmaer, hvor man deler de ansatte imellem sig. Som restaurantejer er det ikke svært at komme uden om lovene, hvis man gerne vil, siger Marlene Spanger.

Cheferne slipper for let

På samme måde er hun skeptisk over for, at det skulle stoppe udnyttelse og svindel, at ansatte får lønnen udbetalt til sin egen lønkonto.

- I praksis kan arbejdsgiveren stadig snyde migranterne. Han kan stadig gå ned at hæve pengene, og så får de ansatte stadig ingen løn, siger hun.

Fagbladet 3F har tidligere beskrevet, hvordan flere kinesiske kokke netop måtte tilbagebetale store dele af deres løn til restaurantejeren, som også tog magten over deres NemID og dermed over lønkontoen.

LÆS OGSÅ: To ansatte for éns pris: Kinesisk kok og hustru måtte arbejde syv dage om ugen på jysk restaurant 

Ifølge Marlene Spanger slipper arbejdsgiverne for let i det nye lovforslag.

- Hvorfor går lovgivningen og ministeren ikke mere efter de skyldige arbejdsgivere? Hvor er sanktionerne over for dem? Det burde være sådan, at hvis man har forbrudt sig mod reglerne som arbejdsgiver, så bliver man straffet.

Men det afviser udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye. Han mener, at regeringen allerede har vist sin vilje til at straffe snyd med illegalt arbejde.

- På baggrund af sidste års finanslovsaftale fordoblede vi bøderne for virksomheder, der ansætter illegal arbejdskraft. Det, synes jeg, var en utroligt vigtig opstramning. Hammeren skal falde hårdt for dem, der forbryder sig mod de fælles spilleregler, siger Mattias Tesfaye.

Det nye lovforslag skal behandles i Folketinget i løbet af efteråret. Det forventes, at lovforslaget bliver vedtaget i starten af det nye år.