Bølgen af sexchikane og sexisme-sager, der skyller over landet for tiden, bliver større og større.

I stort set alle brancher fra politik, medier, læger og 3F-fag fortæller kvinder, hvordan de bliver udsat for sexchikane og er blevet det i årevis.

Men ser man nærmere på, hvor mange af sexchikane-sagerne, der rent faktisk ender for landets domstole, er antallet nærmest lig nul.

LÆS OGSÅ: 50 kvinder: Her er vores historier om sexchikane

Det viser nye tal fra landets domstole, som professor og ligestillingsforsker Anette Borchorst fra Aalborg Universitet har trukket for Fagbladet 3F.

Her fremgår det, at der over de seneste 10 år har været i alt 12 sager for en domstol. Altså i gennemsnit bare lidt over en enkelt sag om året.

I otte af de 12 sager har offeret fået medhold.

Ifølge Anette Borchorst, der er en af landets førende forskere inden for sexchikane, er det et tydeligt tegn på, hvordan sexchikane indtil nu er blevet anset i det danske samfund.

- Når kvinder anmelder sexchikane på deres arbejdsplads, er det meget få sager, der ender med at komme for en dommer. De, der får medhold, får beskedne godtgørelser, der er langt mindre end ved andre brud på ligebehandlingsloven, siger hun.

Som Fagbladet 3F tidligere har beskrevet, ligger godtgørelsen for en sexchikanesag på 33.000 kroner. 

- Det er jo ikke meget, når flertallet af kvinderne, der anmelder sexchikane meget ofte mister jobbet og måske må skifte branche på grund af det, de har oplevet. Samtidig skal de se deres privatliv udstillet og besvare nogle rigtig trælse spørgsmål, hvor de bliver udspurgt om de ikke selv er ude om det, der er sket. Det er meget belastende for de krænkede at gå igennem en retssag, siger Anette Borchorst.

Mørketal: De værste sager ender i forlig

Ifølge forskeren er en del af problemet, at de værste sager aldrig når frem til en dommer. 

I stedet ender mange sager som forlig mellem offeret og arbejdsgiver. Og når det sker, bliver sexchikanen til en personalesag.

LÆS OGSÅ: 7 ud af 10: Vi ser sexchikane på jobbet

- Forligene har ofte en fortrolighedsklausul. Og så hører offentligheden ikke om dem. Derfor ser det ud til, at der ikke er særlig mange sager om sexchikane på de danske arbejdspladser. Eller at sagerne ikke er særligt alvorlige, siger Anette Borchorst.

- Men det er de. De mest alvorlige sexchikane-sager ender ofte som forlig, siger hun.

Bedre for ofrene at gå uden om domstole

Hos fagforeningen HK arbejder Mina Bernardini som teamleder for arbejdsskader og ansættelsesretssager i HK’s juridiske afdeling. 

Her ser de ifølge hende kun “toppen af isbjerget”. Alligevel oplever Mina Bernardini, at flere sager om sexchikane ender i afdelingen.

- Der er sket en fordobling af sager, der ender hos os inden for de seneste år – og nogle af sagerne er også langt grovere nu end tidligere, siger hun.

LÆS OGSÅ: Ulla fik depression og PTSD: Ødelagt af årelang sexchikane hos Coop

Mina Bernardini fortæller om en sag, hvor et HK-medlem startede med at blive udsat for seksuel chikane, men endte med at blive voldtaget af en kollega flere gange.

- Det er på den måde nogle meget voldsomme sager, vi ser nu. Og jeg tror en af grundene til, at de sager når helt frem til vores bord nu, kan skyldes #MeToo-kampagnen og den udvikling, der trods alt er sket over de seneste år. Det er som om, at flere tør fortælle om det, de oplever, siger hun.

Vælger forlig: Arbejdspladser vil ikke fremstå sexistiske

Ifølge Mina Bernardini er udfordringen for fagforeningerne, at de skal passe på deres medlemmers interesse. Og skal man gøre det, betyder det også, at ofrene får mere ud af at gå uden om retssystemet.

- Det er ikke et mål for os at føre en civil retssag. For kvinderne er det oftest mindre smertefuldt at indgå et forlig. De bliver hørt af deres arbejdsgiver, de får afklaret deres sag uden at skulle vidne i en retssag, siger hun.

Økonomisk kan det også være bedre for kvinderne at springe over retssystemet. Mens man i retsvæsenet har sat godtgørelsen til 33.000 kroner, hvis der er bevis for seksuel chikane, så opnår fagforeningerne nogle gange højere beløb i forlig.

- Vi har sager, hvor godtgørelserne nærmere er 100.000-150.000 kroner i forlig. Og det er vigtigt, fordi mange kvinder ender med at miste deres arbejde oveni. Vi ser alt for ofte, at kvinderne bliver fyret efter sexchikane-sager, fordi de bliver syge, siger Mina Bernardini.

LÆS OGSÅ: Professor: Sexchikane skal have konsekvenser for krænkere

Også for arbejdsgiveren giver det mening at holde sexchikane-sager ude af domstolene.

- De værste sager ender næsten altid i forlig. Der er ingen arbejdspladser, der gerne vil være kendt i offentligheden for at være et sted, hvor der foregår sexchikane, siger Mina Bernardini.

Hos HK erkender man, at det skaber et stort mørketal af sexchikane-sager, som ingen nogensinde hører om, når sagen ender i forlig og bag lukkede døre. Der er dog politiske overvejelser bag den beslutning, fortæller næstformand i HK, Martin Rasmussen, der er politisk ansvarlig for det juridiske område:

- Vi alle skylder os selv at stoppe op og lytte til alle de historier, der kommer frem nu. Om hvor mange kvinder, der har oplevet seksuel chikane eller det, der er værre. Det beviser, at der er et stort problem. At vi skal skabe en kulturændring på hele arbejdsmarkedet. Det behøver vi ikke enkeltsager for at erkende. Mit hovedfokus er på vores medlem – hun skal være tryg ved vores håndtering af sagen, og komme så godt videre som muligt, siger Martin Rasmussen.