Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Hverken politiet, Søfartsstyrelsen eller en fiskeskipper vil svare på, om han har fået en bøde efter en arbejdsulykke, hvor en fisker omkom. Sagen ender nu i Folketinget.

64-årige Bente Thygesen mener, at en fiskeskipper skal have den bøde, som Søfartsstyrelsen har indstillet til, efter hendes mands dødsulykke på jobbet.
Claus Bjørn Larsen

Søfartsstyrelsen har i en straffesag indstillet til politiet, at en fiskeskipper skulle have en personlig bøde på i alt 29.000 kroner, efter at fisker Karl Jørn Thygesen omkom i en arbejdsulykke.

Søfartsstyrelsen er ekspert på loven om sikkerhed til søs. Og styrelsen mener, at reglerne er overtrådt i forbindelse med fiskerens dødsulykke i marts 2018.    

Men fiskeskipper Tamme Bolt fra Thyborøn har for nylig forklaret i en retssag om dødsulykken, at han ikke har fået sådan en bøde på 29.000 kroner efter fiskerens død. Det oplyser Karl Jørn Thygesens enke, Bente Thygesen, som var til stede i retten.

- Jeg blev i retten meget overrasket over at høre, at fiskeskipperen alligevel ikke har fået en bøde som fører af skibet. Det er ikke i orden. Når Søfartsstyrelsen mener, at skipperen har overtrådt loven, må han også betale bøden for det. For en bøde tilkendegiver, at skipperen har gjort noget forkert, siger hun.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Karl Jørn Thygesen var fisker gennem mere end 40 år.
Karl Jørn Thygesen var fisker gennem mere end 40 år. FOTO: Privat

Styrelse: Åbenlys fare

Den 59-årige fisker og hovmester Karl Jørn Thygesen døde af sine kvæstelser som følge af arbejdsulykken om bord på fiskeskibet Aaltje Postma, der hører hjemme i Thyborøn i Nordvestjylland.

3F’eren blev ramt af en tonstung klump, der skulle kobles til et trawl på fiskeskibet. Det var skibets skipper, Tamme Bolt, som styrede klumpen fra styrehuset via nogle håndtag. Klumpen skulle flyttes et par meter, men endte helt op på skibets dæk, hvor den ramte Karl Jørn Thygesen. Fiskeren stod ellers som vanligt bag nogle sikkerhedsbøjler på skibet.

Søfartsstyrelsen skriver til politiet i indstillingen om straf, at arbejdet med klumpen om bord på fiskeskibet “må siges at have udgjort en åbenlys fare, som blev negligeret af skibsføreren og rederiet”.

På et kontrolsyn dagen efter dødsulykken konstaterede Søfartsstyrelsen, at skibets arbejdspladsvurdering, den såkaldte APV, ikke var tilstrækkelig vedrørende arbejdet med klump. Og at der manglede “tilstrækkelige forholdsregler” mod, at klumpen kunne svinge ind på dækket.

Disse to forhold med direkte forbindelse til dødsulykken skulle udløse en bøde på 20.000 kroner til skibsføreren, har Søfartsstyrelsen efterfølgende vurderet. Andre konstaterede mangler om bord på Aaltje Postma er årsagen til resten af bøden på i alt 29.000 kroner, viser styrelsens indstilling, som Fagbladet 3F har fået indsigt i.     

(Artiklen fortsætter under billedet)

Karl Jørn Thygesen var også hovmester om bord på skibet.
Karl Jørn Thygesen var også hovmester om bord på skibet.

Både skipper og reder

Fiskeskipper Tamme Bolt var ikke blot skibets fører på ulykkestidspunktet. Han var også ejer af fiskeskibet Aaltje Postma og rederiet Aaltje Postma 757 ApS. Han ønsker ikke over for Fagbladet 3F at oplyse, om han som fiskeskipper har fået den personlige bøde på 29.000 kroner.

- Jeg ved ikke, hvad jeg har forklaret i retten. Det kommer heller ikke jer ved, hvad jeg har forklaret i retten. Jeg har ikke yderligere kommentarer til sagen, andet end at jeg ønsker den afsluttet hurtigst muligt, siger Tamme Bolt.   

Enke og fleksjobber Bente Thygesen fik for nylig af Retten i Holstebro tilkendt en erstatning på cirka 1,2 millioner kroner for såkaldt tab af forsørger som følge af dødsulykken. Skibsreder Tamme Bolts forsikringsselskab, If Skadeforsikring, har dog oplyst til Fagbladet 3F, at selskabet endnu ikke har besluttet sig for, om det vil anke dommen i erstatningssagen.

Myndigheder tilbageholder oplysning

I langt hovedparten af straffesager om overtrædelse af regler om arbejdsmiljø til vands eller lands følger politiet indstillinger i sagerne fra Søfartsstyrelsen eller Arbejdstilsynet om straf. Det viser Fagbladet 3F’s tidligere gennemgang af mere end 500 arbejdsrelaterede dødsulykker i Danmark i perioden fra 2004 til og med 2017.

Og Tamme Bolts rederi har fået – og betalt – en samlet bøde på 140.000 kroner efter dødsulykken. I denne del af straffesagen vedrørende rederiet har Midt- og Vestjyllands Politi fulgt indstillingen fra Søfartsstyrelsen.

Men hverken Søfartsstyrelsen eller Midt- og Vestjyllands Politi vil over for Fagbladet 3F svare på spørgsmålet, om hvorvidt føreren af skibet Aaltje Postma har fået bøden på 29.000 kroner eller ej i den afsluttede straffesag. Styrelsen henviser til politiet.

- For så vidt angår et muligt bødeforlæg til skibsreder Tamme Bolt, kan jeg ikke imødekomme din anmodning, idet det er min opfattelse, at der er tale om en enkeltpersons rent private forhold, skriver Karen Sundtoft, specialkonsulent hos Midt- og Vestjylland, i et brev til Fagbladet 3F.

Ø: Minister skal se på sagen

Enhedslisten vil nu bringe sagen vedrørende den mulige bøde til fiskeskipperen op i Folketinget.

- En fiskeskipper har et ledelsesansvar, og derfor er det ret vigtigt, at vedkommende kan få en personlig bøde for brud på arbejdsmiljøreglerne, siger arbejdsmiljøordfører Christian Juhl.  

- Jeg synes, at det er en fejltolkning, at myndighederne ikke vil oplyse, om der er givet en bøde til fiskeskipperen for arbejdsulykken. Når en person er arbejdsgiver, er der efter min bedste overbevisning ingen tvivl om, at det skal være tilgængeligt for offentligheden. Det skal ikke være en formildende omstændighed, at arbejdsgiveren også samtidig er fiskeskipper. Det må vi have ministeren til at se på, siger han.