Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

I et ministersvar bekræfter beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, at EU-rettens regler gør det muligt for andre borgere inden for EU og EØS at få adgang til regeringens nye forslag om tidlig pension.

Det er ikke kun danske arbejdere, der kan nyde godt af regeringens nye forslag om tidlig pension. Det bekræfter beskæftigelsesminister Peter HummeIgaard i et svar til Folketinget.
Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Det er ikke kun danske arbejdere, der kan nyde godt af regeringens nye forslag om tidlig pension. EU-rettens regler åbner op for, at borgere fra andre lande inden for EU og EØS på kort tid også kan optjene retten til regeringens nye pensionsydelse.

Det skriver beskæftigelsesminister Peter HummeIgaard (S) i et svar til Dansk Folkepartis skatteordfører, Dennis Flydtkjær.

EU og EØS-borgere, der er fyldt 61 år, kan allerede efter et års beskæftigelse eller bopæl i Danmark få adgang til en procentdel af den samlede ydelse, der ifølge regeringens forslag vil være 13.550 kroner om måneden.

De skal stadig overholde de øvrige betingelser om minimum 42-års anciennitet på arbejdsmarkedet, som også gælder de danske lønmodtagere. 

Der stilles dog ikke krav til, hvorvidt denne anciennitet skal være optjent i borgerens hjemland eller i Danmark.

Brøkpension

Størrelsen på EU-borgerens ydelse beregnes ud fra, hvor lang tid han har boet i Danmark, og hvor mange år på arbejdsmarkedet, vedkommende har med sig.

- Der vil på den baggrund blive beregnet en “brøkpension”, skriver Peter Hummelgaard i sit ministersvar.

Ifølge Ekstra Bladets beregninger kan en person, der har arbejdet og boet seks år her i landet, for eksempel få retten til 1.850 kroner om måneden – et beløb svarende til den laveste pensionssats i Polen. 10 års arbejde og bopæl i Danmark sikrer godt 3.000 krondf.

Det forudsætter en samlet – og dokumenteret – arbejdsperiode på mindst 44 år, når vedkommende runder 61 år.

DF-ordfører: Uretfærdigt

Hos Dansk Folkeparti mener man ikke, at det er retfærdigt, at udenlandske arbejdere på den måde kan optjene retten til tidlig pension.

- Vi er store tilhængere af idéen om, at danske statsborgere med mange år på arbejdsmarkedet på bagen, og som har betalt deres skat med glæde, kan få lov til at trække sig tilbage tidligere og få en fin månedlig ydelse for det. Men vi kan ikke forstå, hvorfor borgere udefra relativt hurtigt skal kunne optjene retten til en pension, som er langt højere end den sats, som hjemlandet tilbyder, siger finansordfører René Christensen (DF) til Fagbladet 3F.

Han peger på, at hvis der ikke kommer et værn mod EU-reglerne, så vil regeringens forslag om ret til tidlig pension forårsage, at flere og flere arbejdstagere fra blandt andet østeuropæiske lande vil søge mod det danske arbejdsmarked og presse lønnen i bund.

Derfor har DF også stillet det som et krav til ministeren at finde en løsning på det “smuthul”, som EU-retten tillader:

- Men vi har ikke hørt noget endnu.

Hvorfor er I ikke selv kommet med et forslag, hvis I mener, at det er et problem?

- Det er regeringens forslag, og lige nu forhandler vi, så bolden er på deres banehalvdel. Men i den perfekte verden ville vi gerne have, at ydelsen kun kunne opnås, hvis man var dansk statsborger, og al ancienniteten var optjent i Danmark, siger René Christensen.

Ikke noget større problem

Ifølge John Klausen, som er professor på Aalborg Universitet og ekspert i sociale ydelser, er der imidlertid ikke megen tvivl om, at Socialdemokratiet får svært ved at komme uden om, at retten til tidlig pension også kommer til at gælde EU-statsborgere, der tager arbejde i Danmark, hvis den følger samme regler, som man kender fra andre pensionsydelser.

John Klausen ser dog ikke noget større problem i dét.

- Reelt vil det være så begrænset en ydelse, at det ikke bliver noget, som man kan forestille sig et misbrug af. Det er ikke ligesom med andre ydelser som eksempelvis SU, hvor man som udenlandsk arbejdstager med det samme får adgang til den fulde ydelse, forklarer han.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har ikke over for Fagbladet 3F ønsket at udtale sig om sagen eller uddybe, hvilke løsningsforslag han har til problemstillingen. Han har dog har i en skriftlig kommentar til Ekstra Bladet skrevet følgende:

“Forhandlingerne er i gang, og vi lytter selvfølgelig til partiernes ønsker. Jeg kan ikke kommentere forhandlingerne konkret, men vi håber at lave en aftale så hurtigt som muligt af hensyn til dem, der har været mange år på arbejdsmarkedet, og som også fortjener gode år på pension.”