Hvor mange flere praktikpladser kan man få for en halv milliard kroner?

Det er et af hovedspørgsmålene, arbejdsmarkedets parter og regeringen fra torsdag skal finde svaret på. Her begynder de såkaldte trepartsforhandlinger om at styrke erhvervsuddannelserne.

Problemerne er velkendte: For få unge vælger en erhvervsuddannelse i forhold til, hvor mange faglærte Danmark kommer til at mangle i nær fremtid. Og en af stopklodserne er blandt andet, at der ikke er nok praktikpladser til de unge.

- Når jeg er færdig med at være minister, så gider jeg ikke at diskutere praktikpladser mere, udtalte undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), da hun trådte til sidste år.

Med andre ord vil hun fjerne den kø af erhvervsskoleelever, der ikke kan finde praktikplads, og som har ligget mere eller mindre konstant på mellem 8.000 og 10.000 unge de seneste 5-10 år.

LÆS OGSÅ: NICKLAS HAR SØGT PRAKTIK OVER 100 STEDER

Helst ikke bare “besøg på virksomheder”

Og spørger man 3F, er det også ved at være sidste chance, hvis erhvervsuddannelserne skal reddes:

- Alternativet vil være at ændre uddannelserne i en retning, hvor skoleopholdet kommer til at fylde markant mere end i dag, og hvor praktikken mere får karakter af besøg på virksomhederne end læring i virksomhederne. Og den tanke bryder jeg mig faktisk ikke om, lyder det fra forbundssekretær, Søren Heisel, forud for trepartsforhandlingerne.

Også formanden for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, Ole Heinager, mener, at man netop nu står på en brændende platform.

- Der er faktisk sket en lille stigning i optaget på erhvervsuddannelsernes grundforløb 2 af unge og voksne, der har været ude i job, men nu har brugt corona-krisen som et afsæt til at begynde på en uddannelse. Men vi frygter jo, at virksomhederne ikke tør tage eleverne ind, når kompensationsordningen forsvinder, kombineret med at fremtiden er usikker, og corona-hjælpepakkerne generelt forsvinder, siger Ole Heinager, der også er administrerende direktør på landets største erhvervs- og gymnasieskole Next.

I slutningen af maj blev der på grund af corona indført en ordning, der kompenserer arbejdsgiverne for op til 90 procent af udgifterne til de lærlinge, de indgår aftaler med i 2020. Og 75 procent af lønnen til de lærlinge, virksomhederne allerede har.

Ordningen satte skub i flere uddannelsesaftaler med de unge, men ordningen udløber til gengæld også 31. december.

Tag mere ansvar

For Søren Heisel i 3F er svaret på problemet entydigt, at alle parter hanker op i dem selv og tager endnu mere ansvar end nu.

I dag er det for eksempel erhvervsskolerne, der har hovedansvaret for, at de unge elever kommer ud i praktik. Den del vil Søren Heisel gerne ændre på. Ansvaret og indsatsen skal i stedet ligge hos arbejdsmarkedets parter i de faglige udvalg.

I de faglige udvalg sidder folk, der direkte repræsenterer både arbejdsgiveren og medarbejderne på virksomheden.

- For nogle faglige udvalg vil det betyde, at de skal gøre en indsats for at få flere aktive praktikpladser. For andre at få elever ud til de aktive praktikpladser. I det konkrete arbejde skal skolerne inddrages i vid udstrækning, for eksempel igennem kontrakter om opsøgende arbejde med skolerne og match mellem virksomhed og elev, siger Søren Heisel.

Nej til én løsning for alle

Ole Heinager ønsker først og fremmest, at regeringen og arbejdsmarkedets parter husker det nuancerede blik på praktikpladssituationen, når de går ind til forhandlingerne.

- Vi ønsker ikke en “one size fits all”. Det er et vigtigt budskab. Vi har på Next industrioperatører, der mangler praktikpladser, og derudover kan det også være svært at få afsat vores eux-elever. Men så har vi også stenfag som struktør og murer, hvor vi ikke kan skaffe elever nok, siger Ole Heinager.

Og at flytte ansvaret for at skaffe praktikpladser for langt væk fra skolerne, som foreslået af 3F, er Ole Heinager meget imod.

- Det forslag svier lidt. Det er nu engang os på skolerne, der har den daglige kontakt med eleverne. Så ved jeg godt, at skolerne har skiftende succes med opgaven. Jeg er dog sikker på, at vi i samarbejde med arbejdsmarkedets parter kan gøre det endnu bedre, hvis vi bruger flere værktøjer og flere måder at gøre det på. Men det skal være i et samarbejde, siger Ole Heinager.

Som en løsning foreslår Ole Heinager for eksempel bredere grundforløb på EUD-uddannelserne samt en senere specialisering:

- Det vil både betyde, at eleven er mere afklaret med, hvad han eller hun vil, eleven har også flere valgmuligheder, og arbejdsgiverne vil få et bredere udvalg af unge at vælge imellem, siger Ole Heinager.

Mere gulerod

Ved de seneste trepartsforhandlinger omkring erhvervsuddannelserne blev der indført en model, der populært sagt præmierer de virksomheder, der tager lærlinge, og straffer dem, der ikke gør. 

Men den ordning skal der kigges på igen, mener Søren Heisel:

- Ordningen skal være mere enkel, og guleroden større for de virksomheder, der tager uddannelsesansvar og ansætter lærlinge. Men pisken skal også svirpe tilsvarende mere over dem, der kører frihjul, siger forbundssekretær Søren Heisel.

Handling nu, tak

Spørger man dem, der hele handler om – de unge erhvervsskoleelever – lyder der fra formanden for Erhvervsskolernes Elevorganisation, Anton Bay Hansen, et inderligt håb om, at der bare sker noget – nu:

- Vi har flere gange set meget snak og meget lidt handling. Med coronaen som bagtæppe håber jeg virkelig, at de denne gang tager sig lidt sammen og når frem til noget – ikke bare noget, de er enige om, men også noget, der rent faktisk rykker på noget. For jeg håber egentligt bare, at nogle flere elever kan få nogle flere lærepladser, siger Anton Bay Hansen.

For elevformanden handler det først og fremmest om at få flere virksomheder til at indse fidusen ved at tage en lærling. At indse, at man ganske vist bruger nogle penge på det nu, men at de kommer tilbage på sigt. 

Hvordan det mål nås, er mindre vigtigt for Anton Bay Hansen. Men han ser en ide i, at alle erhvervsskoler får personer ansat, der alene har ansvaret for at formidle kontakter til virksomheder.

- Jeg tror, rigtigt mange erhvervsskoler på den lange bane ville få meget ud af dét, både i forhold til at skaffe flere praktikpladser, men også i forhold til at fastholde eleverne. For i dag er det altså ikke alle skoler, der går vanvittigt meget op i, om der er lærepladser til alle eller ej, siger Anton Bay Hansen.

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil ønsker ikke at udtale sig forud for trepartsforhandlingerne.

Det ligger dog klart, at der er omkring en halv milliard kroner i spil – penge, som kommer fra ubrugte midler hos Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, AUB. AUB er en selvejende institution, som står for alle refusions- og tilskudsordninger i forhold til lære- og praktikpladser.