Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Arbejdstilsynet har givet tilladelse til arbejdstider, der er helt uden fortilfælde i Danmark – stor risiko for ulykker, advarer professor. Fagforbund er i åbent opgør om arbejdstid på Femern-byggeriet.

Udenlandske ansatte arbejder i 12-timers vagter 28 dage i træk uden hviledøgn på Femern-forbindelsen.
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Vagter på 12 timer med hårdt fysisk arbejde – 28 dage i træk uden hviledag.

Sådan er arbejdsbetingelserne for 30-35 udenlandske maskinførere og bygningsarbejdere, der lige nu er i gang med anlægsarbejdet på danmarkshistoriens største og dyreste byggeprojekt, Femern-forbindelsen mellem Danmark og Tyskland.

Arbejdsforholdene er uden fortilfælde i Danmark. Ikke desto mindre er det Arbejdstilsynet, der ellers skal sikre de ansattes sikkerhed og trivsel, der har givet grønt lys til de opsigtsvækkende arbejdstider.

- Det er arbejdsforhold, som vi kun hører om i skrækhistorier fra udlandet, og det hører på ingen måde til på en dansk arbejdsplads. Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, hvordan Arbejdstilsynet er nået frem til, at det her er arbejdsmiljømæssigt forsvarligt, siger Palle Bisgaard, der er næstformand i 3F Byggegruppen. 

Strid om arbejdstid

Fagbladet 3F og A4 Arbejdsliv kunne tirsdag fortælle, at det hollandske konsortium Fehmarn Belt Contractors (FBC), der har kontrakt på første etape af Femern-forbindelsen, er kommet på kollisionskurs med den danske fagbevægelse efter en strid om arbejdstid.

Månedlange forhandlinger om overenskomst endte i maj på gulvet, da hollænderne i FBC krævede arbejdstider, som ligger helt uden for de danske bestemmelser om arbejdstid.

Det ville 3F og de øvrige danske fagforbund ikke være med til, men i de sidste tre måneder har de udenlandske medarbejdere på Femern-projektet alligevel knoklet løs 12 timer om dagen 28 dage i streg.

Godkendt af Arbejdstilsynet

Det skyldes, at Arbejdstilsynet, der hører under Beskæftigelsesministeriet, i et overraskende træk har valgt at give FBC tilladelse til arbejdstiderne.

24. august godkendte Arbejdstilsynet således en aftale mellem de to hollandske selskaber Van Oord og Boskalis, der tilsammen udgør FBC-konsortiet, og deres respektive “work councils” – en slags interne arbejdsråd.

LÆS OGSÅ: Kurs mod konflikt: Femern-entreprenør nægter at tegne overenskomst

Palle Bisgaard fra 3F Byggegruppen forholder sig stærkt tvivlende over for aftalen.

- Arbejdstilsynet har jo ingen som helst garanti for, at de her ansatte ikke bare har fået stukket en aftale i hånden med besked om, at de kan skrive under eller pille af, siger han.

“Helt skævt”

Hos Fagbevægelsens Hovedorganisation er næstformand Morten Skov uforstående over for, at Arbejdstilsynet har givet grønt lys til arbejdstidsaftalen uden om 3F og de andre fagforbund.

- Det virker helt skævt, at Arbejdstilsynet kan godkende sådan en aftale, da et arbejdsråd bestående af ledere og medarbejdere fra et udenlandsk firma umuligt kan have samme juridiske legitimitet som en dansk lønmodtagerorganisation, siger Morten Skov.

Risiko for ulykker

De udenlandske medarbejdere på Femern-byggeriet, der er omfattet af den omstridte arbejdstidsaftale, arbejder fire uger i træk uden fridøgn i vagter på 12 timer. Derefter har de fri i fire uger. I løbet af en vagt har de cirka to timers pauser, så den effektive arbejdstid er omkring 10 timer.

Men dertil kommer, at de arbejder på særligt designede flydepramme flere hundrede meter ud for Lollands kyst, så de hver dag skal bruge ekstra tid på at blive fragtet frem og tilbage fra den gigantiske flydepram.

Ifølge Kent Jacob Nielsen, ph.d. og forsker i arbejdsmedicin på Aarhus Universitet, giver det en markant øget risiko for ulykker at arbejde så lang tid ad gangen.

- I Danmark arbejder man ikke 28 dage i træk, det har jeg simpelthen ikke hørt om før, og det er ikke noget, man tillader i velregulerede lande. Vi ved fra forskningen, at når man kommer over otte timers arbejde på en dag, så er risikoen for at komme ud for en ulykke dobbelt så stor. Der indtræder en udtrætningseffekt, hvor de ansatte begynder at lave fejl, og så går det galt – især når der arbejdes med farlige maskiner, siger forskeren.

Minister vil undersøge sagen

Arbejdstilsynet har ikke ønsket at kommentere sagen over for Fagbladet 3F, men henviser til Beskæftigelsesministeriet.

Her lyder det i et skriftligt svar fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S):

- Jeg kan som minister ikke gå ind i Arbejdstilsynets konkrete afgørelse. Når det er sagt, så kommer det lidt bag på mig, at det her tilsyneladende er muligt. Er der et hul, der risikerer at kunne være en genvej for social dumping, så skal det lukkes.

Håber på aftale

Hos Femern A/S, der er ejet af staten og har ansvaret for tunnelforbindelsen mellem Danmark og Tyskland, lyder det korte svar, at man er bekendt med situationen og håber, at parterne snart finder en løsning.

Også FBC, det hollandske konsortium, der afviser at tegne overenskomst med de danske fagforbund på grund af striden om arbejdstid, afviser at svare på konkrete spørgsmål.

- Vi er i konstruktiv dialog med fagforeningerne og afventer resultatet heraf, inden vi kommenterer sagen, lyder det fra en repræsentant.