Jesper Høegh, 64, er ikke pensionsmillionær. Hans pensionsopsparing er helt almindelig for en almindelig lønmodtager. Alligevel koster hans arbejdsmarkedspension en modregning på over 43.000 årligt, hvis han går på efterløn.

Derfor fortsætter han indtil videre med at få dagpenge, mens han forsøger at kæmpe sig tilbage på arbejdsmarkedet.

- Jeg synes ikke, jeg bor dyrt, og min økonomi er rimelig fornuftig. Men jeg tror ikke, jeg ville kunne klare mig for under 14.000 i efterløn før skat. Så vil det i hvert fald blive meget stramt. Derfor prøver jeg at finde arbejde. Jeg må bare tage en dag ad gangen, siger Jesper Høegh.

Jesper Høegh er 64 år, og bor alene i sin ejerlejlighed i Humlebæk. Han har haft mange forskellige job i sit liv, blandt andet som industriarbejder. Han har også arbejdet et år i Grønland, hvor han blev født og voksede op med en dansk mor og grønlandsk far, indtil han var 19 år.

Men for et års tid siden var der ikke mere arbejde. På dét tidspunkt kunne Jesper Høegh have gået på efterløn. Og det ville han gerne.

Stor modregning

Men da hans a-kasse i 3F Nordsjælland Øst fik regnet på tallene, så det ikke særligt tillokkende ud alligevel.

Jesper Høegh har kun en almindelig arbejdsmarkedspension. Alligevel betyder det en modregning på 43.445 kroner årligt i hans efterløn.

Gik han på efterløn nu, hedder satsen derfor 13.746 kroner. Før skat.

Dagpengesatsen er på 19.083 kroner om måneden. Hvis Jesper Høegh ikke finder arbejde, kan han blive tvunget til at gå på efterløn, når hans dagpenge udløber.

Alle modregnes i dag

I 3F Nordsjælland Øst siger a-kasseleder Lene Tejlmann, at den skrappere modregning i efterlønnen, som har været gældende siden 2018, har været hård for mange.

- Der er tale om helt almindelige lønmodtagere med normale pensioner, men som ikke længere kan få den almindelige efterlønssats, fordi de bliver modregnet for pension. Alle modregnes, også selvom deres arbejdsmarkedspension ikke engang bliver udbetalt. Og det duer ikke, mener hun.

Lene Tejlmann påpeger, at for Jesper Høeghs vedkommende ser det ud til at være dobbelt bittert:

- Han er fra januar 1956 og havde derfor en efterlønsalder på 62,5 år. Havde han været født bare en uge tidligere – i 1955 – så ville hans efterlønsalder have været 62. Så ville han have kunnet få efterløn i 2017 – og så kunne have undgået en del af modregningen, hvis han ikke hævede sin pension, påpeger Lene Tejlmann.

Hun siger, at det selvfølgelig ikke er ualmindeligt, at man generelt ville have haft andre vilkår, hvis man født nogle dage før eller senere: 

- Sådan er det. Men det illustrerer bare, at modregningen i efterlønnen er blevet gevaldig strammet, siger hun.

Efter de tidligere regler ville Jesper Høegh blandt andet have haft et bundfradrag og var sluppet med en modregning på knap 23.000 kroner årligt.

53.000 danskere får efterløn i dag. Heraf er over 9.000 3F-medlemmer. Det viser jobindsats-tal for juni måned i år.

3F er den a-kasse, der har flest efterlønnere. FOA har næsten lige så mange med 8.500.