Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).

Steen Hendriksen har været på sygedagpenge og i ressourceforløb i fem år i Randers Kommune. Han har skullet danse salsa i aktivering og er nu i arbejdsprøvning en time om ugen. Stop det nu, lyder hans bøn.

Steen Hendriksen blev fejret hos 3F Randers med en lagkage med en bitter eftersmag.
Privat

Jubilæumslagkagen er sød og fyldt med flødeskum, men anledningen giver en bitter eftersmag.

Steen Hendriksen er i ressourceforløb og har fem års jubilæum i aktivering i Randes Kommune, som ifølge Steen Hendriksen intet har ført til. Ud over at han har fået det dårligere.

De fem år blev fejret hos 3F Randers med en lagkage, hvor der i chokoladeglasur stod “5 år i hamsterhjulet - stort tillykke Steen”.

- Den lagkage er da det bedste, der er sket i de fem år, hvor jeg har været på sygedagpenge og i ressourceforløb, siger han med et skævt smil.

Smilet er ekstra skævt, fordi Steen Hendriksen sidst i maj fik en ansigtslammelse, som han blev behandlet for på Skejby Sygehus.

Ansigtet hænger stadig lidt i den ene side, og han kan hakke i det, når han snakker, men sygehuset har ikke kunnet stille en diagnose.

Han er i arbejdsprøvning en time om ugen på et lokalt campingcenter, fordi kommunen fortsat ønsker at få vurderet hans arbejdsevne.

Skulle danske salsa i aktivering

- Det er fra klokken 15 til 16 om fredagen. Jeg skulle for eksempel feje et stort gulv. Jeg gør det så godt, jeg kan. Men jeg lå i min seng i tre dage bagefter. Min krop kan slet ikke holde til det, siger Steen Hendriksen.

Det mest groteske eksempel på den kommunale arbejdsprøvning var, da kommunen sendte ham i et forløb, hvor han blev sat til at danse salsa. Han nægtede og blev kendt som “Salsa-Steen”.

Den tidligere lastbilchauffør kom til skade i en alvorlig arbejdsulykke i 2014, hvor han faldt ned fra ladet af en lastbil og slog hoved, nakke og ryg.

Arbejdsulykken gav ham piskesmæld og flere diskusprolapser, og han har fået fastsat sit erhvervsevnetab til 85 procent af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Han har allerede været igennem arbejdsprøvninger, undersøgelser og behandlinger. Han kan ikke gå 500 meter, og han bevæger sig ikke uden for en dør uden at have et glas stærk smertestillende medicin med sig.

3F: Systemet er sygt 

Jens Kristian Laursen, der er gruppeformand i Faglig Transport i 3F Randers, har stået bag Steen Hendriksen fra starten, og det var ham, der bestilte lagkagen hos bageren.

- Vi vil gerne markere Steens fem år i hamsterhjulet for at sætte fokus på, hvor sygt systemet er. Det er ikke til for borgernes skyld og skal ændres. Nu må politikerne på Christiansborg simpelthen gribe ind og se at få gjort op med det umenneskelige og uværdige system, siger Jens Kristian Laursen.

Noget af det, der skader borgere som Steen Hendriksen, er det, som han kalder “refusionscirkusset”.

- Kommunen får refusion fra staten for syge borgere, og det er indregnet i det kommunale budget. Færre syge borgere betyder, at pengene mangler i kommunekassen, og det system skal ændres, så det er borgerne, der tilgodeses, siger han.

Sender en stille bøn

56-årige Steen Hendriksen har gennem årene fået nogle gevaldige lussinger og er blevet apatisk.

- Det er svært at holde til år efter år. Uvisheden slider. Det er hele aktiveringssystemet, som den er gal med, siger Steen Hendriksen, der officielt har to år tilbage af ressourceforløbet.

Den største lussing fik han i august sidste år. Han var sikker på, at han på et rehabiliteringsmøde med kommunen efter to år på sygedagpenge og to år i ressourceforløb ville få en førtidspension. Men kommunen sendte ham i stedet for på hans nuværende ressourceforløb.

- Jeg prøver at få tiden til at gå. Men jeg orker ikke noget. Jeg var jo bare en almindelig mand med et vellønnet job som chauffør, da ulykken ramte. Hvorfor skal jeg mødes af mistro, spørger Steen Hendriksen, der dog fornemmer nye toner fra kommunen.

- Det er som om, at de er blevet mere lydhøre. Det giver mig håb om en afklaring. Jeg har en bøn til kommunen om at få det her cirkus afsluttet. Jeg trænger til ro i mit liv, siger han.

Kommunen: Vi har stor forståelse 

Fagbladet 3F har foreholdt Randers Kommune kritikken og spurgt, om Steen Hendriksen har noget at have sit håb i.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra afdelingsleder Per Damgaard Petersen eller arbejdsmarkedschef Ole Andersen, der begge er inde i sagen.

Men Pia Bendtzen, afdelingsleder på Jobcenter Randers, oplyser, at kommunen ikke ønsker at udtale sig i konkrete personsager og heller ikke har fået tilladelse.

Men hun siger, at afdelingen generelt har meget stor forståelse for, at en borger kan opleve, at et ressourceforløb kan tage lang tid. Og at der ikke altid sker den ønskede udvikling så hurtigt som håbet.

- Og at en borger derfor af og til kan synes, at det har for lange udsigter, før borgeren er i mål med en eventuel fortsat tilknytning til arbejdsmarkedet. Denne bekymring og frustration søges der i relevante individuelle samtaler mellem borger og sagsbehandler at tages hånd om, således at borger oplever støtte til sin proces, siger Pia Bendtzen.