Da statsminister Mette Frederiksen 11. marts bekendtgjorde, at store dele af det danske samfund ville lukke ned for at stoppe spredningen af corona-virus, gik der få dage, før politiet og Forsvaret blev sat ind ved grænserne, og alle danskere blev bedt om at gå i karantæne i 14 dage efter enhver rejse til udlandet.

Men i de knap to måneder, hvor grænserne har været lukkede, er det alligevel strømmet ind med udenlandske arbejdere, som uden karantæne eller helbredstjek er gået direkte ind på arbejdspladser i hele landet.

Det viser tal fra Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT), som Fagbladet 3F har gennemgået.

LÆS OGSÅ: Ansatte i oprør over corona-fare på kæmpebyggeri

Hårdt ramt

Siden 11. marts har 722 udenlandske firmaer meldt deres ankomst i registret, og mindst 1.539 gæstearbejdere fra europæiske lande er rejst ind over grænsen uden nogen restriktioner.

- Det er et betydeligt antal personer, som er kommet ind i landet uden de forholdsregler, som alle andre har været underlagt, og jeg vil være bekymret, hvis det fortsætter, siger professor og virusforsker ved Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen.

Mere end halvdelen af firmaerne, der har meldt sig i RUT-registret - 390 - kommer fra Polen. På listen over de 10 lande, der er kommet flest firmaer fra, er også Sverige, Storbritannien og Italien, som alle har været hårdt ramt af corona-pandemien.

Kan bære smitte med

Ifølge Allan Randrup Thomsen udgør det en risiko at lukke gæstearbejdere ind uden krav om karantæne eller test.

- Myndighederne er lykkedes med at få inddæmmet epidemien i Danmark, men nu går vi ind i en fase, hvor samfundet langsomt begynder at åbne op, og her skal vi have større fokus på, om der kommer tilrejsende, som bærer virussen. Gæstearbejdere risikerer at bære corona-smitte med til Danmark og sprede den, når de færdes frit i samfundet og går på caféer og andre sociale steder, når de åbner igen, siger professoren.

Flest i byggebranchen

Langt hovedparten af de udenlandske firmaer, der er kommet til Danmark under den historiske nedlukning, arbejder inden for byggebranchen.

LÆS OGSÅ: Forhandlinger kan sende udenlandske arbejdere i corona-karantæne

Palle Bisgaard, der er næstformand i 3F Byggegruppen, har i flere uger råbt på forholdsregler, der kan beskytte landets bygningsarbejdere mod corona-smitte.

- Vi hilser vores udenlandske kollegaer velkommen, men vi står i en fuldstændig uvant situation, og vores medlemmer føler sig meget utrygge, når de på byggepladserne skal arbejde side om side med udenlandske bygningsarbejdere, som lige er kommet ind i landet og ikke har været i karantæne eller er blevet undersøgt for corona, siger han.

Langt flere udenlandske arbejdere

Palle Bisgaard påpeger, at det reelle antal udenlandske arbejdere, der er kommet til Danmark under nedlukningen, er langt højere, end hvad der fremgår af RUT-registret.

Det skyldes, at mange af de helt store og mandskabstunge udenlandske entreprenører, der for eksempel opfører broer og hospitaler i Danmark, som regel opretter et firma med dansk CVR-nummer, og derfor ikke optræder i RUT-registret.

Ifølge byggeriets paraplyorganisation BAT-Kartellet er der omkring 17.000 udenlandske bygningsarbejdere i Danmark.

Nye initiativer

Regeringen har over flere omgange fået kritik for de manglende restriktioner for den udenlandske arbejdskraft, og i slutningen af april lancerede Beskæftigelsesministeriet syv initiativer, der skal holde corona-smitten i skak på de danske arbejdspladser.

LÆS OGSÅ: Nye regler, MEN: Ingen karantæne til arbejdere fra udlandet

Blandt andet skal Arbejdstilsynet føre målrettede tilsyn mod corona, og det bliver i særligt grelle tilfælde muligt at tvinge personer i selvisolation, hvis de udgør en smittefare.

Beskæftigelsesministeriet varsler også test ved grænserne, så snart det er “praktisk/teknisk muligt”, som det hedder i en pressemeddelelse.

Der er dog fortsat ikke krav om karantæne eller test til udenlandske arbejdere, og det undrer både virusforsker Allan Randrup Thomsen og Palle Bisgaard fra 3F Byggegruppen.

Kræver corona-test

- Jeg havde helst set, at der var et krav om karantæne, så længe vi ikke har den fornødne testkapacitet, siger Allan Randrup Thomsen.

Professoren anbefaler, at man hurtigst muligt får iværksat test af de tilrejsende gæstearbejdere - gerne over flere dage for at udelukke muligheden for, at man tester negativ i inkubationsperioden, hvor man ikke har symptomer, men kan smitte sine omgivelser.

Palle Bisgaard sætter pris på regeringens initiativer, men står stadig fast på sit krav om skarpere restriktioner.

- Det er godt med mere tilsyn, men på en byggeplads er det praktisk talt umuligt at overholde forholdsreglerne om at holde to meters afstand. Vi ser også, at de udenlandske arbejdere transporteres til og fra arbejde i fyldte mandskabsbusser, og de bor ofte flere sammen på meget lidt plads. Så de bør som minimum blive testet, både for deres egen og for de danske kollegaers skyld, siger han.

Ministeren: Vi vil teste

I et skriftligt svar til Fagbladet 3F gentager beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) regeringens planer om at teste udenlandske gæstearbejdere.

- Vi følger hele tiden smittesituationen. Og så snart det er praktisk og teknisk muligt, vil vi teste de arbejdstagere, som pendler til Danmark. I første omgang særligt sundhedsfaglige personer, så vi undgår at sprede smitte på eksempelvis plejehjem, lyder det fra ministeren.

Peter Hummelgaard understreger også, at det er de enkelte virksomheder, der skal sikre forsvarlige forhold for deres ansatte under corona-epidemien:

- Det har været vigtigt for mig, at vi tager nogle initiativer, så ingen kan være i tvivl om, at det er virksomhederne, der er ansvarlige for, at arbejdsmiljøet er i orden. Herunder, at de sundhedsmæssige retningslinjer bliver overholdt. Det gælder for alle - uanset nationalitet. Og Arbejdstilsynet udfører nu også målrettede tilsyn mod corona på blandt andet byggepladser og skrider ind med påbud, hvis det er nødvendigt.