Mens svenskerne sætter dagpengene op på grund af krisen, så afviser beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) at gøre det samme herhjemme.

- Det er ikke det rigtige greb, siger ministeren ifølge A4 Arbejdsliv onsdag.

I stedet fremhæver ministeren, at regeringen har brugt rigtigt mange kræfter på at fastholde folk i deres job og samtidig sørge for, at dem der mister deres arbejde ikke mister dagpenge-ancienniteten, som han siger til mediet.

Skulle den nuværende krise begynde at “sætte sig” som langtidsledighed, så giver det dog mening at begynde at diskutere dagpenge, mener ministeren.

Det er mere end en uge siden, at 3F’s forbundsformand, Per Christensen, foreslog at hæve dagpengene til ledige i tre måneder på grund af krisen. Per Christensen har påpeget, at det ikke kun er erhvervslivet, som bløder. Forslaget har siden fået opbakning af FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Hvor dybt vil det sætte sig?

Måske er det et spørgsmål om tid. For selvom det er svært at spå om fremtiden, så vil krisen komme til at trække spor. Det vurderer professor i arbejdsmarkedsforhold fra Aalborg Universitet, Flemming Larsen.

- Vi er på dybt vand, fordi krisen er kommet så brat. Men nogle har brugt det billede, at først kom der en hammer, altså en chokeffekt, hvor samfundet lukkede ned, og bagefter en dans med virussen, hvor der vil komme bølger frem og tilbage, hvor det vil åbne op og lukke ned skiftevis, siger Flemming Larsen.

- Det er svært at sige, hvor dybt det vil sætte sig. Men der vist ingen, som tror, at alting er normalt igen efter påske. Krisen vil formentlig påvirke arbejdsmarkedet og også ledigheden et stykke tid frem – nogle taler endda om op- og nedlukning helt ind i 2021, siger han.

Ifølge Flemming Larsen er det danske arbejdsmarked blandt andet kendetegnet ved, at lønmodtagerne ikke har en ret høj beskyttelse mod at blive afskediget, hvilket betyder, at virksomhederne hurtigt kan tilpasse sig til en krisesituation. Til gengæld har lønmodtagerne et økonomisk sikkerhedsnet i form af blandt andet dagpenge.

- Det er klart, at der kan komme et tidspunkt, hvor man kan diskutere, om maskerne i sikkerhedsnettet er for store, siger han.

Borgerlige er ikke afvisende

Både Venstre og Dansk Folkeparti er ikke afvisende over for at diskutere midlertidige justeringer på dagpengeområdet.

- Vi har ikke diskuteret det igennem i Dansk Folkeparti, men vi er klar til at diskutere det. Men det skal komme fra regeringen, så jeg vil anbefale FH at tage kontakt til regeringen, siger beskæftigelsesordfører i DF, Bent Bøgsted.

- Jeg tror faktisk, at det største behov for hjælp er at få gang i virksomhederne igen efter krisen for at få gang i arbejdsmarkedet og få lønmodtagerne i gang igen hurtigst muligt. Men vi er helt sikkert klar til at diskutere forskellige løsninger, siger han.

Og i Venstre er man parat til at se på dagpengene:

- Vi er helt åbne for at diskutere, om der skal være midlertidige justeringer af dagpengeområdet. I lyset af den store økonomiske krise, vi aktuelt befinder os i, giver det mening at diskutere det. Men vi vil ikke lægge os fast på en model, siger finansordfører Troels Lund Poulsen til A4.

Han ønsker ikke at uddybe sine udtalelser over for Fagbladet 3F.

Vil koste en milliard

3F har beregnet, at det vil koste omkring en milliard kroner at hæve dagpengene i tre måneder. Det gælder, hvis 130.000 danskere i tre måneder skal have 25.000 kroner om måneden i dagpenge i stedet for den nugældende højeste sats, som er på godt 19.000 kroner om måneden.

Med et tal på 130.000 ledige er der plads i regnestykket til, at ledigheden kan vokse noget endnu.

Den liberale tænketank CEPOS er blandt dem, som er betænkelige ved forslaget om at give et krise-tillæg til dagpengene. Cheføkonom Mads Lundby Hansen er bange for, at et midlertidigt tillæg vil fungere som en rambuk, og at det vil blive svært for ministeren at rulle en dagpengestigning tilbage igen.