Politikerne sætter gradvist folkepensionsalderen op, men stadig flere sparer så meget op, at de kan få råd til pension før tid.
Stadig flere danskere vil i fremtiden få råd til selv at bestemme deres pensionsalder. Det vurderer professor Nabanita Datta Gupta, Aarhus Universitet, der er ny økonomisk vismand.
Pensionsselskabet PFA og Danske Bank bakker op, skriver Jyllands-Posten onsdag.
- Mange af vores prognoser bygger på, at folk følger den gradvise forhøjelse af folkepensionsalderen, men det er overset i debatten, i hvilken grad folk vil begynde at trække sig tilbage for egne midler, når arbejdsmarkedspensionerne for alvor modnes, og private opsparinger bygges mere op. Dette er et emne, man burde belyse mere, siger Nabanita Datta Gupta.
En nuværende 45-årig med gennemsnitsløn vil ifølge beregninger fra PFA kunne gå på pension fire år før sin folkepensionsalder, som ventes at være 71 år.
Det kræver, at vedkommende kan nøjes med samme levefod som de 65-årige, der nu er på vej på pension.
Det vil ifølge PFA sige 80 pct. af arbejdsindtægten, mens mange fremtidige pensionister vil have op mod 100 procent.
- Man må forvente, at pisk-effekten i form af højere folkepensionsalder er for nedadgående, og at man må tænke i andre baner for at få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet - mange efterspørger for eksempel mulighed for at arbejde på nedsat tid, siger forbrugerøkonom Carsten Holdum, PFA.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard understreger, at han i første omgang er mest bekymret for dem, der ikke sparer op eller er nedslidt før folkepensionsalderen.
- Vi må selvfølgelig forholde os til det, hvis selvpensionering bliver en faktor, men foreløbig glæder jeg mig over, at arbejdsmarkedspensionerne giver mange mere at leve for som folkepensionister, siger han.
Til efteråret skal Folketinget tage stilling til, om folkepensionsalderen som planlagt skal stige til 69 år i 2035.
