Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Løse og usikre job tvinger familier ud i fattigdom og absurde livsvilkår, mener den 83-årige britiske instruktør Ken Loach, der står bag den nye film "Sorry We Missed You".

Britiske Ken Loach kalder til arbejderkamp på det britiske arbejdsmarked.

“Gør scanneren glad. Den bestemmer, hvem der lever, og hvem der dør.”

Lagerchefen Malone kigger hovedpersonen Ricky dybt i øjnene og forklarer ham, at han ikke bliver ansat, men “kommer ombord” i firmaet som pakkebud med eget momsnummer og varevogn. 

“Scanneren” er en lille sort boks, der registrerer Rickys mindste bevægelse, når han kører ud med pakker til kunderne. 

I den britiske instruktør Ken Loachs nye film “Sorry We Missed You” bevæger vi os ud på den såkaldte gig-økonomis overdrev, hvor arbejdere kæmper med ekstreme deadlines og underbetaling - og selv tager hele risikoen. 

Bygningsarbejderen Ricky, der har været på spanden siden finanskrisen, forsøger at hive en hyre hjem som pakkepost. Hans kone, Abby, er hjemmehjælper på nul-timers-kontrakt, og sammen kæmper de med at få overskud til familien.

Gig-økonomi tvinger folk ud i fattigdom

- Det er en helt ny måde at ansætte folk på, som vokser frem. Regeringen hævder, at der er fuld beskæftigelse, men det meste er usikre job, der gør det umuligt for folk at planlægge deres liv og betale deres regninger, siger Ken Loach til Fagbladet 3F.

I 2016 vandt han Den Gyldne Palme i Cannes med filmen “Jeg, Daniel Blake” om en nedslidt tømrer, der kommer i klemme i et system, der langsomt, men sikkert nedbryder de arbejdsløse.

Nu sætter han fingeren på et arbejdsmarked, hvor rettighederne for manges vedkommende forsvinder. Den socialrealistiske instruktør peger på, at to ud af tre nye job i Storbritannien er usikre, og at fire millioner børn lever i fattigdom.

- Det usikre arbejde og gig-økonomien tvinger arbejdende forældre ud i fattigdom. 

Stigningen i antallet af working poor (arbejdende fattige, red.) har været chokerende, siger Ken Loach, som vi har fanget over telefonen.

13 procent af briterne er i dag under fattigdomsgrænsen, selvom de er i arbejde, og landets fagbevægelse vurderer, at næsten 10 millioner arbejder i usikre job – for eksempel på korte kontrakter, som vikarer eller som falske selvstændige.

Ekstreme vilkår rammer familien

De nye jobtyper betyder ofte, at man skal stå til rådighed for arbejdsgiveren det meste af døgnet. Derfor går familielivet i spåner for Ricky og Abby og deres to børn i filmen, der har premiere i Danmark 12. december. Den 11-årige datter Liza skal klare både sig selv og en del af husholdningen, mens teenage-sønnen Sebastian skulker fra skolen til fordel for kammerater og graffiti.

- Den ekstreme stress på arbejdet går ud over familien. På jobbet kan du ikke beklage dig, men skal bare rette ind. Fra jobbet forsøger du så at organisere børnene over telefonen: “Maden er i køleskabet, brug ikke hele dagen på mobilen, kom i seng til tiden.” Når du kommer hjem udmattet og uden at have spist, har du ingen tålmodighed tilbage. Det er utåleligt, og det forsøger vi at vise i vores film, siger Ken Loach.

Landvindinger forsvinder med et pennestrøg

Påstanden er ikke grebet ud af den blå luft. Ken Loach har sammen med manuskriptforfatteren Paul Laverty brugt de sidste par år på at møde adskillige briter i usikre job og høre om deres erfaringer. I de såkaldte food banks mødte de ikke kun syge og arbejdsløse, men også arbejdende briter, der ikke havde råd til mad. 

Ifølge Loach er der tale om en grundlæggende forandring af den arbejdende befolknings vilkår.

- Alt det, som fagforeninger har vundet gennem flere årtiers hårde kampe – de grundlæggende rettigheder – er tabt med et pennestrøg i de nye typer job, vurderer den 83-årige veteran.

For ham er der ikke tale om tilfældige menneskers grådighed, men om et system, der er på vej ud over kanten.

Vi accepterer det uacceptable

- Det er en uundgåelig konsekvens af det frie marked. Det er ikke onde folk, der gør onde ting. Det er systemet, der virker, som det er nødt til at gøre. Firmaer har altid konkurreret ved at sænke udgiften på arbejde. Men måden, man udbytter folk på, er blevet mere brutal. Vi er begyndt at acceptere det uacceptable. 

Briterne går til valg i dag – samme dag som “Sorry We Missed You” får premiere i de danske biografer.  Arbejderpartiet Labours leder, Jeremy Corbyn, vil forbyde de omstridte nul-timers-kontrakter, hvis han får magten. Lige nu peger alle meningsmålinger dog på en sejr til de Konservatives Boris Johnson.

Det kommer ikke som nogen overraskelse, at Ken Loach opfordrer sine medborgere til at stemme på Jeremy Corbyns Labour.

- Hvis Johnson får magten igen, står vi i en desperat situation. Udbytningen og presset på almindelige mennesker vil kun blive større. Selv EU’s minimumsstandarder vil forsvinde. Og vi har også haft gig-økonomien i EU, så det er ikke, fordi EU har givet nogen særlig beskyttelse for lønmodtagerne, siger han.

I stedet opfordrer Ken Loach til, at vi over en bred kam gør op med udviklingen på arbejdsmarkedet.

- Det eneste håb ligger i, at folk siger fra og gør modstand. Vi har gode instinkter og er ordentlige ved vores naboer, men hvis det ikke udmønter sig i en politisk kamp, betyder det ikke meget. Der er brug for, at fagbevægelsen sætter sig i spidsen for at flytte magten i samfundet til almindelige mennesker, lyder opfordringen fra den britiske instruktør.