Tommy Sørensen led af stærke smerter i ryg, ben og hoved. Han døjede med ukontrollabel diarré og havde haft en hjerneblødning. Helbredet var så dårligt, at han måtte opgive at passe et fleksjob to timer om ugen, og hans læge udtalte allerede i 2016, at Tommy Sørensens arbejdsevne var “ubetydelig”.

Alligevel skulle han igennem et ressourceforløb og to års tovtrækkerier, før han i november 2018 fik tilkendt førtidspension. Seks måneder senere - i maj i år - døde Tommy Sørensen. Han blev 59 år, og hans skæbne er langtfra enestående.

Det fremgik af et samråd i Folketingets Beskæftigelsesudvalg onsdag.

“En skamplet”

Her skulle beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen (S) svare på, om han finder det rimeligt, at 1.950 personer er døde inden for seks måneder efter, at de er blevet tilkendt førtidspension, siden reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft 1. januar 2013.

Ministeren blev også spurgt, om han var enig i, at de stramninger, som man har gennemført på førtidspensionsområdet, er med til at give de allersygeste i samfundet en uværdig behandling, og hvad ministeren vil gøre for at rette op på tingene.

- Hundredvis af døende og terminale danskere rammes af kontanthjælpsloftet eller trækkes i ydelser af kommunerne for at tilskynde dem til at komme i jobtræning. Det er min klare overbevisning, at borgerne tager skade af det. Det er en skamplet, sagde beskæftigelsesordfører Torsten Gejl, Alternativet, der havde kaldt ministeren i samråd.

Næsten 30.000 er døde

Beskæftigelsesministeriets egne tal viser, at i alt 29.240 borgere siden 1. januar 2003 er døde få uger efter, at deres forløb om kontanthjælp, fleksjob, ledighedsydelse, sygedagpenge, jobafklarings- eller ressourceforløb var afsluttet.  

Torsten Gejl nævnte 3F’eren Dorte Pedersen som et af flere konkrete eksempler. Den 59-årige kvinde sad i kørestol, boede i en beskyttet bolig, var dement og fik hjemmehjælp fire gange dagligt. Alligevel ville Svendborg Kommune ikke tilkende hende førtidspension. Hun skulle i stedet i et jobafklaringsforløb, mente kommunen. Dorte Pedersen endte med at få tilkendt førtidspension, men hun døde, før hun fik den første udbetaling.

- Er ministeren klar til at lave en midlertidig lovgivning og en livline, der kan skærme de mest syge, så de slipper for at komme i jobtræning? spurgte Torsten Gejl.

Minister: Rammerne er ok

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen påpegede, at der i sagens natur altid vil være en større andel af de borgere, der får førtidspension, som har helbredsmæssige problemer, end der er i den raske og arbejdsdygtige del af befolkningen.

- Men jeg vil ikke afvise noget som helst. Terminalt syge skal afklares hurtigt. Det står i lovgivningen. Og terminale patienter kan tilkendes førtidspension, uden at deres sag skal for kommunens rehabiliteringsteam. Så jeg mener, at lovgivningens rammer er ok, sagde Peter Hummelgaard Thomsen.

Han fremhævede Københavns Kommune som et eksempel på, at der i dag er flere borgere, som får førtidspension. I hovedstaden var der i 2017 kun 419, der fik en førtidspension. Det tal var sidste år steget til 898, og i første halvdel af i år er tallet allerede oppe på 738.

- Borgerne skal naturligvis tilkendes førtidspension, kontanthjælp og de ydelser, som de har krav på. Men der er ikke tvivl om, at vi skal se på ressourceforløbene, sagde ministeren.

Uafhængigt lægesystem

Beskæftigelsesordfører Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige, mener, at der er så store problemer på området, at der er behov for nye tiltag.

- Der er behov for at kigge på, om der skal etableres et nyt, uafhængigt lægefagligt team, hvis anvisning i en sag kommunerne skal tvinges til at følge. Vi skal sikre, at den lægefaglige vurdering vægtes højere end kassetænkning i kommunerne, sagde han.

Den var ministeren dog ikke helt med på.

- Mange af borgerne står med en buket af udfordringer. Det er er vigtigt, at der er tale om en helhedsvurdering af den enkelte, hvor ikke kun det lægefaglige, men også de sociale forhold spiller ind, sagde Peter Hummelgaard Thomsen.

Må vente til næste år

Ministeren har på et tidligere samråd slået fast, at det er hans ambition, at færre borgere skal komme i klemme, og færre skal sendes ud i indholds- og meningsløse ressourceforløb.

Et helt præcist svar på, hvornår borgerne kan se frem til en ny eller revideret udgave af fleksjob- og førtidsreformen, gav samrådet dog ikke.

- Men jeg forventer, at resultaterne af den kritiske gennemgang af reformen, der er sat i gang, vil være klar i første halvdel af 2020, sagde ministeren.