Morten HalskovI en række europæiske lande bliver bagmænd dømt for menneskehandel til tvangsarbejde. Men ikke i Danmark, hvor politiet og Center mod Menneskehandel arbejder ud fra en forskellig definition af menneskehandel. Her kan du læse om de forskellige sager.
Hvad er menneskehandel til tvangsarbejde?
Det spørgsmål er flere gange blevet behandlet ved retten i Danmark. Men spørgsmålet står stadig ubesvaret hen.
For ikke en eneste bagmand er blevet dømt ved en dansk domstol for menneskehandel til tvangsarbejde, viser en opgørelse fra Rigspolitiet.
Det til trods for, at 74 personer var udsat for menneskehandel til tvangsarbejde i Danmark i perioden fra 2009 til 19. november 2018 ifølge en opgørelse fra Center mod Menneskehandel under Socialstyrelsen.
Ekspert: Svært at få folk dømt
Ekspert i menneskehandel Anders Lisborg har tre forklaringer på, at der kun har været to retssager om menneskehandel til tvangsarbejde i Danmark - og ingen dømte:
-
Der er tale om komplicerede sager, som ikke altid er så klare og lige til.
-
Området er relativt nyt for myndighederne, som har skulle udvikle sig og få nogle erfaringer.
-
Barren i lovgivningen er sat ret højt i Danmark, så det dermed er ret svært at få dømt folk for menneskehandel til tvangsarbejde. Især kriteriet om tvang over for ofrene gør det svært at føre sagerne, både fordi det er svagt formuleret i loven, og fordi det kan være svært at påvise i sagerne. Lovgivningen er måske den afgørende forklaring på de få sager ved retten, mener Anders Lisborg.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Op til 10 års fængsel
Center mod Menneskehandel arbejder ud fra definitionerne i FN’s Palermoprotokol mod menneskehandel, som Danmark tiltrådte i 2003. Hvis centeret vurderer, at en person er offer for menneskehandel, har personen ret til at modtage hjælp i form af indkvartering, beskyttelse, lægehjælp og støtte til at vende tilbage til sit hjemland.
Politiet efterforsker menneskehandel ud fra den danske straffelov, som forbyder menneskehandel. På baggrund af politiets efterforskning i sagerne er det op til den statslige anklagemyndighed at afgøre, om der skal rejses tiltale for menneskehandel.
Hvis retten skal dømme en bagmand for menneskehandel efter straffelovens paragraf 262 a, så skal flere kriterier være opfyldt:
“For menneskehandel straffes med fængsel indtil 10 år den, der rekrutterer, transporterer, overfører, huser eller efterfølgende modtager en person, hvor der anvendes eller har været anvendt
1) ulovlig tvang efter § 260,
2) frihedsberøvelse efter § 261,
3) trusler efter § 266,
4) retsstridig fremkaldelse, bestyrkelse eller udnyttelse af en vildfarelse eller
5) anden utilbørlig fremgangsmåde.”
Flere former for menneskehandel
Der er flere former for menneskehandel. Flest identificerede ofre i Danmark og internationalt er ofre for menneskehandel til prostitution. Men der eksisterer også menneskehandel til økonomisk kriminalitet.
I 2015 blev der rejst tiltale mod 22 personer i den såkaldte “Hvepsebo-sag”, som havde udnyttet sårbare rumænere til forskellige former for økonomisk kriminalitet i Danmark. Bagmændene blev efterfølgende idømt straffe på mellem tre år og knap otte års fængsel for menneskehandel.
Ifølge Justitsministeriet er i alt 554 personer dømt skyldige i menneskehandel efter straffelovens § 262 a inden for perioden 2010-2016.
Bagmænd frifundet i Kælder-sagen
I Danmark har anklagemyndigheden kun i to sager rejst tiltale ved retten mod bagmænd for menneskehandel til tvangsarbejde.
Ifølge anklageskriftet i den såkaldte “kælder-sag” havde en arbejdsgiver lovet fire rumænske arbejdere en månedsløn svarende til cirka 3.750 kroner. Derudover havde arbejdsgiveren ifølge tiltalen inddraget rumænernes identitetspapirer, fremsat trusler om vold mod dem og huset dem i en kælder under kummerlige forhold uden el og vand.
Arbejdsgiveren havde samtidig fået rumænerne til at arbejde cirka 18 timer om dagen uden at betale løn, ligesom den tiltalte lod rumænerne arbejde gælden for transporten af, lød anklagen.
Men Retten i Helsingør frifandt den anklagede rengøringsboss for menneskehandel. Byretten vurderede, at anklageskriftet ikke opfyldte kravene i retsplejeloven.
Retten bemærkede desuden, at anklagemyndigheden ikke havde ført et tilstrækkeligt bevis i sagen for, at rumænerne havde været udnyttet til tvangsarbejde.
Anklagemyndigheden valgte senere at trække dens anke af dommen til landsretten med henvisning til manglende beviser og dommen i den såkaldte “Garage-sag”.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Dømt for åger i Garage-sagen
I “Garage-sagen” blev to danske rengøringsbosser frifundet i både byretten og landsretten for hovedanklagen om menneskehandel til tvangsarbejde over for syv rumænere.
Rengøringsarbejderne arbejdede for bagmændene i mere end otte timer om dagen for en kontant betaling på cirka 3.000 kroner om måneden til hver arbejder. Rumænerne var samtidig indkvarteret i chefens garage.
Østre Landsret henviste i forbindelse med frifindelsen for menneskehandel blandt andet til, at rumænerne var lovligt i landet og i besiddelse af ID-papirer. Samt at de - på nær én person - var i besiddelse af pengebeløb, og at de havde et vist netværk af familie og venner. Landsretten lagde desuden vægt på, at rumænerne forlod Danmark i perioder og vendte tilbage. Samt at rumænerne havde forklaret, at de havde brug for lønnen, der var højere end den løn, de kunne opnå i hjemlandet.
Landsretten fandt dog de tiltalte skyldige i økonomisk udnyttelse, åger, og de to bagmænd blev idømt en fængselsstraf på henholdsvis tre år og to år.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Dropper anklage om menneskehandel
I en tredje sag fra rengøringsbranchen - denne såkaldte “altan-sag” - valgte anklagemyndigheden efter nederlag ved retten i de to andre sager at droppe en sigtelse for menneskehandel til tvangsarbejde, inden sagen kom for retten.
Men de to bagmænd i sagen blev i landsretten dømt for åger og fik en straf på henholdsvis to og halvandet års fængsel.
Bagmændene blev dømt for at have udnyttet to rumænske rengøringsarbejdere til at gøre rent på en række offentlige institutioner i Rudersdal Kommune. Rengøringsarbejderne tjente ned til 3.000-4.000 kroner om måneden, selvom de ifølge byretten arbejdede omkring 10 timer om dagen.
Arbejdet blev udført fra maj 2009 til begyndelsen af oktober 2012, hvor politiet efter en anmeldelse fra 3F fik fjernet rumænerne fra de to rengøringsbossers altan. Her havde rumænerne boet i knap tre et halvt år.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Bagmænd i andre lande bliver dømt
Ekspert i menneskehandel Anders Lisborg gør opmærksom på, at der findes andre lande i Europa, hvor der bliver ført flere sager. Og hvor bagmænd bliver dømt for menneskehandel til tvangsarbejde.
Det drejer sig blandt andet om Belgien, hvor uanstændige menneskelige vilkår er lig med menneskehandel. Det gør det betydeligt nemmere at få folk dømt for menneskehandel.
I Finland blev to personer i 2013 kendt skyldige i at have lokket 26 vietnamesere til Finland, hvor de blev lovet høj løn og gode arbejdsvilkår for arbejde på de to dømtes restauranter. Vietnameserne fik mellem 350 og 900 euro, som svarer til mellem 2.600-6.700 danske kroner i løn om måneden. De fik trusler om at blive sendt hjem og fik inddraget deres pas. Dommen lød på to år og seks måneders fængsel for menneskehandel til tvangsarbejde.
I Norge blev en irsk mand i 2008 kendt skyldig i at have udnyttet britiske travellers til brolægningsarbejde. Briterne blev indkvarteret i en campingvogn, var i en sårbar situation og tjente ned mod 100 norske kroner for en lang dag med hårdt krævende arbejde. Dommen i Norge lød på halvandet års fængsel.
