Politiske modstandere, skoler og arbejdsmarkedsparter roser regeringens forslag om at standse den grønthøster, der har kørt på uddannelsesområdet de seneste år.

- Vi var på kanten af afgrunden, så det er i sidste øjeblik, siger Ole Heinager, Formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier. 

Udtalelsen falder, efter at regeringen har foreslået at afskaffe det såkaldte omprioriteringsbidrag på uddannelsesområdet fra 2020. To år tidligere end oprindeligt planlagt. 

På Next i Storkøbenhavn, hvor Ole Heinager er administrerende direktør, vil det betyde, at de næste år har 10 millioner kroner mere til rådighed. 

- Det har stor betydning for kvaliteten på vores erhvervsuddannelser, gymnasier og efteruddannelser, siger han. 

I alt undlader regeringen besparelser på 800 millioner kroner på undervisnings- og uddannelsesområdet i 2020, skriver Børne- og Undervisningsministeriet.

Et løft til de unge

Søren Heisel, forbundssekretær i 3F, kalder det “fremragende”, at besparelserne på uddannelse er fjernet.  

- Det er jo ikke muligt at skære på uddannelserne hvert eneste år og få den samme kvalitet, men nu får de unge mulighed for at blive dygtigere, siger han.

Samme melding lød fra statsminister Mette Frederiksen (S), da hun torsdag holdt tale på 3F's kongres i Aalborg 

- Hvis vi skal føre en økonomisk ansvarlig politik, så skal vi investere i mennesker. Første skridt kommer i dag, hvor vi afskaffer omprioriteringsbidraget på uddannelserne, sagde hun.

Med omprioriteringsbidraget har uddannelsesstederne siden 2016 været tvunget til at spare to procent på budgetterne hvert eneste år .

En rose med torne

Ulla Tørnæs, uddannelsespolitisk ordfører for Venstre, er tilfreds med, at regeringen vil droppe den planlagte besparelse fra begyndelsen af det næste år.

- Vi har tidligere meldt ud, at det er en klog beslutning. Men vi bryder os bestemt ikke om, at pengene nu skal hentes i dansk erhvervsliv, og har også fremlagt en anden finansiering, siger hun. 

Ulla Tørnæs henviser til, at regeringen vil finansiere de droppede besparelser ved at tilbagerulle lempelserne i bo- og gaveafgiften, annullere den planlagte lempelse af skattefritagelse for fri arbejdstelefon og bevare det nuværende loft for aktiesparekontoen. Ifølge Børne- og Undervisningsministeriet giver det omkring 1,6 milliarder kroner. Altså nok til at dække hullet på 800 millioner kroner for manglende besparelser på uddannelse. 

Katarina Ammitzbøll, uddannelsesordfører for De Konservative, kalder forslaget “en ommer”, hvis udgifterne skal lægges på erhvervslivet. 

- Det er vigtigt at styrke uddannelse og ok at droppe omprioriteringsbidraget lidt tidligere end planlagt. Men det skal også hænge sammen økonomisk. Og vi har så mange produktionsvirksomheder, som vil blive ramt, siger hun. 

Første skridt 

Skattepolitisk chef i Dansk Erhverv kalder det “en god idé”, hvis besparelserne stoppes allerede fra årsskiftet.  

 - Det har vi også tidligere efterlyst. Men erhvervslivet har ikke brug for højere skatter af den grund. Hvis det bliver dyrere at drive virksomhed, så kommer det til at koste på vækst, velstand og velfærd, siger han.

Selvom planerne om at droppe de planlagte besparelser på to procent fra 2020 får bred opbakning, så er Søren Heisel ikke sikker på, at det er nok til at sikre god nok uddannelse i Danmark. 

- Vi kommer til at mangle 75.000 faglærte i fremtiden. Og mange 3F’ere får brug for efteruddannelse via AMU-systemet. Her skal vi kigge på, om økonomien holder, siger han.