Det kører derudad for Wolt. Leveringstjenesten, der er grundlagt i Finland og kom til Danmark for to år siden, har i dag omkring 1.000 bude herhjemme ifølge Berlingske.

De mange bude er på gaden i København, Lyngby, Aarhus, Aalborg og Odense, hvor de i bil, på scooter eller på cykel bringer mad ud til folk fra tilsammen over 500 restauranter.

Ifølge avisen omsætter Wolt for 225 millioner kroner i de 15 lande, hvor virksomheden er aktiv. Danmark er et “vigtigt marked”, oplyser virksomheden.

- Men formelt set har Wolt ingen ansatte. Alle budene er løst tilknyttet. Og selvom budenes timeløn på 120 kroner eller mere isoleret set er overraskende høj, dækker den ikke pension, feriepenge, den særlige opsparing på fire procent eller løn under sygdom. Det skal man lige huske på, og så er lønnen ikke så imponerende mere, siger forhandlingssekretær John Bondebjerg, Transportgruppen i 3F.

“Arme-ben-firma”

Han betegner Wolt som et “arme-og-ben firma” uden ansatte, hvor Wolt ikke vil påtage sig et ansvar som arbejdsgiver, men i stedet hyrer løst tilknyttede leverandører ind. Og det skal laves om, hvis det står til 3F.

- Vi ønsker, at der bliver tegnet en overenskomst, ligesom vi har med andre leveringstjenester som Bring Express. Vi er i gang med at vurdere mulighederne og har kontakt til Dansk Erhverv Arbejdsgiver med henblik på at få lavet en landsdækkende aftale, siger John Bondebjerg.

Ifølge Berlingske er knap halvdelen af Wolts bude i Danmark udlændinge, der kommer fra over 70 forskellige lande. Og det gør det ikke lettere, siger John Bondebjerg.

- Mange af Wolts bude er studerende eller unge udlændinge, der har fået en Working Holiday-aftale, så de kan holde arbejdsferie i Danmark i op til et år. De unge studerende ser budopgaverne hos Wolt som en god og fleksibel indtjeningsmulighed ved siden af studierne. De går ikke så meget op i at være organiseret eller ansat på overenskomst, siger han.

Fleksibiliteten frister

For et års tid siden cyklede Albert Petersen rundt med Wolts store, firkantede blå taske på ryggen i Odense. Han bestemte selv, hvornår han ville arbejde og fik en minimumsløn på 110-120 kroner i timen. Og endnu flere penge, hvis han tog mange vagter. 

- Du er langt fra ansat på noget, der ligner overenskomstmæssige forhold, og jeg vil hellere have et andet job med pension, løn under sygdom og en større sikkerhed i ansættelsen. Men lønnen er ikke dårlig, og den fleksibilitet, som du har, når du kører for Wolt, finder du ikke mange andre steder, siger 22-årige Albert Petersen til Fagbladet 3F.

- Jeg har mange venner, som har været vikarer i en børnehave, hvor de heller ikke fik løn under sygdom eller pension. Som ung, ufaglært havner du tit i et job uden sikkerhed i ansættelsen. På den måde er Wolt hverken værre eller bedre end andre, siger han. 

Bude opretter firmaer

Albert Petersen fortæller, at Wolt opfordrede ham og de andre bude til hver især at lave deres eget firma.

- Det gjorde jeg også på et tidspunkt, og det er mit indtryk, at mange af budene ender med at lave enkeltmandsvirksomheder, siger Albert Petersen.

- Du bliver jo ikke ansat af Wolt. Du er bare leverandør og arbejder 100 procent som selvstændig. De blander sig ikke i, hvor meget du arbejder eller noget, siger han.

Forhandler om forsikring

Til Berlingske fortæller et chilensk cykelbud, der arbejder for Wolt, at en af hans venner brækkede armen, da han leverede mad ud for virksomheden. Da budene ikke kan få en forsikring hos Wolt, fik vennen ingen penge i de to måneder, hvor han ikke kunne arbejde.

Wolt skriver i et svar til Berlingske, at virksomheden indtil videre har opereret med en freelancemodel, for det giver deres partnere maksimal uafhængighed og fleksibilitet. 

- Vi er i øjeblikket i gang med at forhandle forsikring på plads for alle vores partnere på verdensplan. Både vi og fagforeningerne har det samme mål: Glade kurérpartnere. Hvis vi ikke har det, har vi heller ingen forretning. Faktisk er 80 procent af vores partnere tilfredse eller meget tilfredse med at køre for Wolt, lyder det i virksomhedens svar til avisen.